Versionen fra 8. okt. 2013, 13:20
All science is either physics or stamp collecting
Higgs-partiklen (eller Higgs boson) er en elementarpartikel, som videnskabsfolkene ikke kan finde, selvom de leder både højt og lavt. Partiklen menes at befinde sig i et elektrisk felt i masseværdien omkring 125 gigaelektronvolt (Gev). Higgspartiklen har en masse, der angivet i energienheden gigaelektronvolt, er i cirka dette område, hvis den ellers eksisterer.[1] Fra forsøg med LHC’s forgænger, Large Electron-Positron Collider (LEP) i 1990’erne, ved man også, at Higgsmassen må være større end 114 GeV.[2] Ingen ved, hvad man eventuelt skal bruge partiklen til, men over for almindelige mennesker er forskerne kommet med vage antydninger om, at det har noget at gøre med bl.a. meningen med livet, sorte huller, mørkt stof, universet, Big Bang-teorien og atomfysik.[3]
Desværre for menneskehedens ihærdige søgen efter partiklen, vil den ikke kunne findes. Oraklet Holger Bech Nielsen har haft en snak med de højere magter om sagen: Alle maskiner, som kan finde partiklen, vil gå i stykker pga. guddommelig indgriben.[4] Surt show!
Vi har fundet Hol... Higgs!
|
|
|
|
Dér er den! Dér er den!
|
|
|
|
|
Flere delirium-ramte CERN-nørder om deres egne hiks
|
Den 83-årige Peter Brian Flemming Valdemar Higgs måtte 4. juli[5] 2012 lide den tort at lade sig udstille på et pressemøde hos CERN i Schweiz. Da det gik op for ledelsen i CERN, at de to computerprogrammer Atlas og CMS aldrig nogensinde ville finde noget, der bare mindede om en partikel, så bortførte de Higgs fra hans hospice, bragte ham til Schweiz og udsendte en pressemeddelelse om, at man nu havde fundet Higgs.[6]
Angiveligt skulle CMS have fundet spændingen i Higgs' høreapparat til at være 125,3 GeV. Men Atlas-folkene havde målt på Higgs' pacemaker, så de havde målt batteriet til at have en spænding på 126,5 gigaelektronvolt. I virkeligheden var der tale om computer-simulationer, men det blev pakket ind i statistiske (og græske) termer såsom 4,9 tau, 5 sigma og 12 theta, og de påstod, at der var tale om en opdagelse, frem for blot en observation. Det var selvfølgelig løgn! Andre fysikere pegede imidlertid på, at Atlas' resultat var tre gange 42,[7], så svaret på alting er - tilsyneladende - indenfor rækkevidde.
Mere nørderi
Og så er der Look-Elsewhere-Effekten (LEE) som betyder, at hvis man kigger 20 steder efter Higgs-bosonen, så skal man forvente, at der et sted kommer et uforståeligt resultat, som der kun er fem procent chance for at se i hvid støj!
De to parallelle forsøg, ATLAS og CMS, vil så finde et Higgs-signal med 3.6 (p=0.00016) og 2.8 (p=0.0026) sigma (p-værdien er chancen for at se dette, hvis der ikke er noget signal!). Men efter LEE blev dette til 2.3 (p=0.011) og 1.9 (p=0.029), hvormed ATLAS har divideret med omkring 70, mens CMS har divideret med omkring 12 (idet de gjorde det for deres "Light Higgs search")[8].
Interview med Higgs-partiklen
Her kan du læse et interview med partiklen
Andre ubetydelige partikler
- ↑ For ellers forsvinder de mørke stoffer og dermed 85 procent af alting
- ↑ Spørg ikke mig om, hvad dét betyder
- ↑ Den sædvanlige omgang pladder
- ↑ Med mindre det lykkes for menneskeheden at udtænke og indbygge en algoritme, der tager højde for Gumpersons Lov i maskinerne
- ↑ Den amerikanske uafhængighedsdag
- ↑ Denne løgn virkede så godt, at Kgl. Vetenskapsakademien i Stockholm en tirsdag i oktober 2013 fortalte, at årets Nobelpris i fysik skulle tildeles Peter Higgs (84 år) fra Edinburgh og Francois Englert (80 år) fra Bruxelles.
Francois Englert arbejde sammen med Robert Brout, men han døde i 2011 og kan derfor ikke tildeles prisen.
De to fysikere får prisen for uafhængigt af hinanden og på samme tid i 1964 at have forklaret, at et særligt felt i Universet, kan forklare, hvorfor visse elementarpartikler har masse og andre er masseløse – og hvordan en elementarpartikels masse afhænger af, hvordan koblingen er til dette felt som almindeligvis i dag kaldes for Higgsfeltet.
For fuldstændighedens skyld bør det tilføjes, at massen af eksempelvis protoner og neutroner, der er sammensat af tre kvarker, er langt højere end massen af de indgående kvarker. Størstedelen af deres masse består populært sagt af koncentreret energi.
Higgsfeltet er et skalarfelt, dvs. det har ingen retning som eksempelvis elektriske eller magnetiske felter. Som alle andre felter røber det sin tilstedeværelse ved en særlig partikel, som almindeligvis kaldes Higgspartiklen.
Cern annoncerede 4. juli 2012, at en sådan partikel i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser, var fundet ved forsøgene med Large Hadron Collider.
- ↑ Som alle véd, er 42, ifølge oraklet Douglas Adams, svaret på spørgsmålet om meningen med livet
- ↑ Og det blev du meget klogere af, ikke?
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.