Dagens låge
|
|
Slut med dyre julegaver.
|
Skabelon:Tekst05122024
--
Tilfældig side
|
|
Erase & Rewind
|
|
|
The Cardigans om hvorledes man betjener en spolebåndoptager
|
|
|
De ringer, vi spoler
|
|
|
Grauballemanden om opfyldelse af lytterønsker i 70'erne
|
En spolebåndoptager er noget af det hippeste medieafspilningsudstyr du kan have stående i din lejlighed / på dit værelse; de kendte bruger dem, pladeindustrien har gennem mange år brugt dem, og selv PET aflytter dig i netop dette øjeblik med dem, så naturligvis skal du også selv have én.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE siger:
|
|
"Nej vi lytter overhovedet ikke med, hvor får du dog de idéer fra! - Ov, betjent Hansen - spolen er ved at løbe ud; skynd dig lige ned efter et nyt bånd, jeg tror snart han skriver noget om Osama bin Laden vi kan få ham hængt op på!"
|
"Vi bekæmper trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed"
|
Hvorfor anskaffe sig en spolebåndoptager?
Ud over de før nævnte sublime grunde, så kan du ydermere få et totalt på en gang hipt og nørdet image, der gør at du burde kunne score hvemsomhelst, eller hvis du allerede har scoret, få den vildeste respekt hos alle du møder.
Da både PET og alverdens kendte narkohandlere har spolebåndoptagere stående i deres hjem
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE siger:
|
|
"Vi har dem nu mest stående i Deres hjem... ..øhhh, ups!"
|
"Vi bekæmper trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed"
|
vil du få et image som enten narkobaron eller Stasi-agent, der ved alle hemmeligheder om alle. Altså under alle omstændigheder én det gælder om at holde sig gode venner med (med de muligheder for vennetjenester og gratis middage det giver).
Det kan således kun gå for langsomt med at erhverve sig en spolebåndoptager!
At anskaffe sig en spolebåndoptager
Denne del af hele projektet er nok den letteste, da du stadigvæk kan være så svine heldig at din genbo, onkel, eller hvis du er gammel nok, muligvis endda selv har et sådant monstrum stående på loftet, og så er det bare at komme igang.
Erhvervelse
Hvis det er din onkel eller genboens, så tilbyd ham at kører den på containerpladsen for ham. -Er du svineheldig får du endda en stak med uvurderlige[1] bånd med dig, og så er det bare at fingére en tur til genbrugspladsen, medens du i virkeligheden sniger dig hjem med monstrummet.
Ejer du én selv er det bare at få den sneget ned fra loftet, eller op fra pulterrummet i kælderen uden at konen opdager det. -Står den dér først gider hun ikke slæbe monstrummet væk igen[2]
Klargøring
Dette er nok det mest besværlige punkt[3], og kræver visse remedier og stort overblik.
Remedier:
- Skruetrækker
- Isopropyl alkohol
- Alm. alkohol
- evt. brækjern
- vatpinde (i mangel kan konen/kærestens ubrugte! vattamponer også anvendes)
Til senere brug:
Fremgangsmåde:
Tilslut spolebåndoptageren til netstikket og tænd for den. Kan den køre uden at der står sorte røgskyer op fra den og man kan høre båndet er den OK, og du kan gå videre til næste afsnit. Hvis ikke læser du videre her.
- Rens båndoptagerens tonehoveder med Isopropyl alkohol påført konen/kærestens vattamponer. HUSK ikke at lægge dem tilbage på plads, da hun ellers blir pissesur.
- Drik en øl!
- I tilfælde af røg, brug struetrækkeren til at åbne kabinettet. Virker dette ikke tages brækjernet i brug.
- Vask alt indmad, der kunne tænkes at ryge med brun sæbe. - Sammel herefter båndoptageren - evt. løsdele kan klæbes på med let tygget Nicorette.
- Drik en øl til og slæb det færdige apparat ind til lillemor.
Betjening
Spolebåndoptageren
Så er der tråd(ning)!
Nu kommer vi til den sværeste del af arbejdet, for spolebåndoptageren har en væsentlig mere publikumsindragende funktionalitet end din lille gnalling af en iPod.
Først finder du et af naboens (eller dine egne gamle) bånd frem, samt en tom spole. En tom?? tænker du nok, men joh, dén er god nok; du skal bruge en tom ellers går det galt og du får alt for meget bånd på alt for lidt spole og så kan den ikke køre rundt og båndet går i båndsalat og knækker lige midt i dén dér gode der med The Troggs og dét går sgu slet ikke.
Nej vel. Du tager altså den tomme spole og placerer den til højre, og den fulde til venstre og så er det bare at fifle båndet fra den ene spole til den anden VIA tonehoveddimsen. Ellers går det bare lige som i Dommedag Nu, hvor man har trådet båndoptageren direkte fra den ene spole til den anden, og så ved vi godt hvordan dén film slutter[4]
Men altså efter man har trådet den er det sådanset bare at trykke på "play"-knappen (eller vride på, eller hvordan de nu har lavet den) og så strømmer der sød musik ud af højtaleren (som du naturligvis har snydt med og tilsluttet i forvejen - ellers blev vi jo aldrig færdige, vel?). Og kan du ikke lide musikken kan du altid spole videre - deraf navnet! -Og der er altid mindst et par timer tilbage endnu.
Placering i hjemmet
Så actionpræget kan en spolebåndoptager
gøre din hverdag
Det havde naturligvis været bedre hvis
Neil Diamond havde sunget!
Bemærk Husk at trykke mute på videoen
Vi her på Spademanns kender naturligvis alt til Feng Shui, så derfor følger hermed nogle nyttige tips til paceringen af monstrummet i hjemmet:
- Sørg for hvide vægge og blomster til at kontrastere den sorte båndoptager
- Evt. et let rosérødt sofaarrangement
- Inviter Uma Thurman
- Lås John Travolta inde i badeværelset og SØRG FOR at han bliver der.
-Der er nu drugrape og fed musik for alle pengene!
Du kan naturligvis også nøjes med at invitere kæresten over og høre gamle optagelser med Mylle på din laminatbeklædte Philps 4308, men det gír lissom ikke det samme indtryk af en actionpræget hverdag.
Hør også
Fraklip
- ↑ De kan i hvert fald ikke købes i butikkerne længre
- ↑ Og så snakker vi ikke mere om det!
- ↑ Hvis man ser bort fra konens ustandselige brok over monstrummet
- ↑ OK, jeg gør ikke, da jeg aldrig har set den, men nu er det jo også en artikel om spolebåndoptagere og ikke om krigsfilm, så det går jo nok!
Links
Spolebåndoptagerspotning i film - Så blir det vist ikke mere nørdet!
-Og der er selvfølgelig også en blog!