Versionen fra 30. mar. 2008, 18:04
Det er vigtigt i et moderne retssamfund, at vi giver os tid til børnene - kærligt, vedkommende kvalitetstid!
Hvornår har vi bedst tid? Naturligvis når vi hygger os med at tilberede aftensmaden.
Da denne artikel sikkert vil blive fundet og læst af arkæologer om 300 år, vil der være på sin plads her at gennemgå en typisk hyggelig madlavnings- og spisesituation som den foregår i år 2008.
Spørg ikke mor om noget lige nu. Bare vær helt stille.
Så er der serveret
- I et standardhus er manden altid udstyret med en stationcar med 3-liters motor, mens kvinden ligeledes er udstyret med en 2-dørs Peugeot 106 med tre cylindre. Man kunne så tro, at farmand hentede børnene, men det har han selvfølgelig ikke tid til. Det er mors ansvar.
- Egentlig kræver det både omtanke og planlægning at købe ind til længere tid og så opbevare madvarerne i fryseren, så pis med det. Lad bare mor fare rundt i discount-butikken med tre uregerlige voldsofre af nogle unger, som man ikke må pande et par, da det hverken er politisk korrekt eller særlig smart, da det ville sende stakkels mor direkte i fængsel (uden at indkassere de 5000 kr., selv om hun passerer start). Mor giver selvfølgelig efter for hylekoret og stikker lorteungerne en pose matadormix, som hun håber de får galt i halsen.
- Prisen på madvarer er steget uhyrligt "...som følge af, at olieprisen har rundet 100 dollar tønden". Sjovt nok er værdien af dollaren i samme periode halveret, men det har ingen betydning for madpriserne. De fede grossister er også ligeglade. I virkeligheden er det bare grådigheden, der har fået overtaget. (Skide gullaschbaroner!). Mor må derfor købe underlødige madvarer fyldt med vand og e-numre, som hun i bedre tider ville være gået langt uden om. Nå, i dag skal vi så have vandpumpet hamburgerryg og spinat.
- Normalt foregår resten af indkøbsturen sådan, at ungerne skaber sig totalt åndssvagt ved kassekøen, og må overtales med søde ord og 3 plader chokolade til i det hele taget at ville med hjem. Men i dag optager mor børnene med et videoklip på sin mobiltelefon, som hun derpå afspiller i hovedet på hvalpene. Flove tager de med hjem uden en lyd.
- Vel hjemme smider ungerne overtøjet i gangen, og forsvinder ind på værelserne til deres playstation med resten af deres matadormix. Mor rydder lidt op og gør klar i køkkenet. Og nu! Nu! Nuuuuu er det kvalitetstid omkring en spisesituation!
- Først spørger mor far, om han vil være med til lidt kvalitetstid. Gu' vil han ej. Han skal se "vild med vejr" eller noget andet lort.
- Så spørger mor børnene -enkeltvist og med blid stemmeføring. Gu' vil de ej. Så tager mor fat i den yngste, for ham kan hun stadig klare, og slæber ham ud i køkkenet.
- Mor spørger nu lille Mattias ud om, hvordan hans dag er gået. Desværre er lille Mattias splithamrende ligeglad. Han tuder og gider ikke skrælle kartofler. Mor gider ikke høre mere på lille Mattias og pander ham een i knolden med stegepanden.
- Far råber inde fra stuen, at de må dæmpe sig lidt ned og det kan da virkelig ikke larme så meget at lave lidt mad og er der en, der gider komme ind med en bajer mere.
- Lille Mattias bliver hysterisk og ringer til politiet og anmelder sin mor for pædofili. Det har han tidligere gjort mod sin skolelærer, med stor succes. Politiet siger, at sådan en snothvalp bare skal holde sin kæft og kontakte åndsvageforsorgen i sin hjemkommune.
- Mor vil skide det hele et stykke og åbner en flaske rødvin, som hun tyller i sig, mens kartoflerne koger og vandet langsomt fordamper fra hamburgerryggen.
- Maden bliver serveret og ædt i tavshed. Far spiser i stuen, for der er en vigtig genudsendelse af "Kontant", hvor et multinationalt konsortium har opkrævet 25 øre for meget pr. ton haveflis, og nu bliver 25-øren snart afskaffet og så får folk aldrig deres penge igen. Ungerne siger ingenting. Hverken "det smager godt" eller "rend mig i røven". Efter 7 minutters tavs æden, fiser de tilbage på deres værelser. Mor lytter efter, for at høre om sætningen "tak for mad" skulle dukke op, men hun hører blot dørernes smækken.
- Mor må selv rydde hele svineriet op.
- Da far kommer ud i køkkenet med sin tallerken, klager han over at kartoflerne ikke var heeelt kogte. Mor griber stegepanden. Far er død nu. Mor pakker omhyggeligt liget ind i Vita Wrap og kører det væk i hans stationcar. Hun når tilbage lige i tide til at se Desperate Housewives.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.