Advarsel: Den fodnote er skrevet af en gammel flipper.
En delfin er en fisk, men også kendt som et pattedyr af de onde nazikommunistiske medier. Delfinen er det klogeste dyr, og lige efter kommer mennesket. De er også kendt for at være Japans største og ældste fjende.
Delfin-Japan krigen
Det er den ældste krig, der stadig kører. Den begyndte for 6.000 år siden, da en ædel Japansk-svensk mand gik sig en tur nær havet, hvor en flok delfiner lavede et baghold og nådesløst dræbte ham, tog hans indvolde og lavede religiøse-kult ritualer med dem.
Da den japanske kejser fandt ud af dette voldelige angreb, erklærede han straks krig mod delfinerne. Han sendte bud efter sine stærkeste mænd og samlede en hær på 10.000 mand på 10 dage. Han sendte dem derefter ud til havet, og startede hvad ville senere blive kaldt ”Slaget om Vestkysten”, som er et af de blodigste slag der nogensinde har fundet sted. Kun 10 japanere vendte tilbage, men alle delfiner ud for vestkysten var udryddet. Da kejseren så sit tab, blev han bange, da han indså, at delfinerne ville lave et modangreb. 60 dage senere angreb 79.000 delfiner Japan med en utrolig progressiv teknologi i forhold til japanerne. Japanerne indså, at de ikke ville kunne holde stand, og sendte derfor brevduer til deres svenske med-avlere i håb om at få hjælp. Sverige stod klar, og sammen med sin kæreste, Finland, og deres bastardsøn, Norge, gav de delfinerne et baghold lige uden for Osaka. Dette er også kendt som ”Slaget ved Osaka”. Slaget varede ved i flere tusind år, og i 2000 A.D. slog Japan dem midlertidigt tilbage.
Krabbefolket hørte om denne kamp og fik straks sympati for deres delfin-venner, og de erklærede derfor krig mod Japan. Sverige, Norge og Finland var denne gang for svage til at hjælpe Japan, så derfor gik Japan til de buttede mongoler. På trods af delfinernes midlertidige tilbagetrækning, varede dette slag 3.000 år. Det endte med at japanerne og mongolerne vandt, og fuldstændig udryddede krabbefolket. Dette får mange vestlige zoologer og andre videnskabsmænd til at sætte spørgsmålstegn ved om der nogensinde var et krabbefolk, men de er tydeligvis påvirket af deres nazikommunistiske ideologier og kan derfor ikke tages seriøst.
Da delfinerne hørte om deres medhavdyrs død, gik de til angreb igen, og denne gang indtog de Japan. Ved ”Slaget om Tokyo” (1314) døde over 80 mio. Japanere og 69 mio. delfiner. Kejseren blev hængt, og Japan var nu under Den Delfinske Folkerepublik. De overlevende japanere begyndte straks at oprette guerillastyrker, og blev nu rebelske. Først i 1920 fik japanerne succesfuldt indtaget Japan igen, og var nu endnu mere blodtørstige efter hævn.
På trods af populær tro, var japanerne aldrig en del af aktiemagterne under anden verdenskrig. I 1940 fik Japan et tip om en kæmpe delfin base, og angreb derfor Pearl Harbor i 1941 ved et uheld. Tippet kom fra en mand ved navn Adolf Kitler, som man senere fandt ud af aldrig havde eksisteret. Hvem der faktisk gav dette tip til Japan under navnet Adolf Kitler, vides endnu ikke. Japan undskyldte over for USA, og de blev enige om at bombe Hiroshima for at sikre den ultimative udryddelse af delfinerne.
Krigen er så småt ved at stoppe i dag, men der findes stadig rebelske delfinstyrker i det nordiske Japan.