Versionen fra 18. dec. 2014, 01:40
… Och om Jag ingen Bullar får, så gjör Jag en Pölle!
Fastelavn er en af danskernes årligt tilbagevendende begivenheder, og en fast bestanddel i den danske kulturarv. Det er en dag som, på grund af det stærke volds- og torturrelaterede indhold, skaber megen fryd og glæde over det ganske land. Helt på samme måde som hekseafbrændinger til Sankt Hans og maling af spæde høns ved Påsketid. Ingen kan da undre sig over hvorfor vi danskere i dag kan kalde os verdens lykkeligste ædedolke folkefærd!
Oprindelsen
Traditionen Fastelavn stammer helt tilbage fra den mørke middelalder,[3] hvor man i øvrigt spiste katte og andre kæledyr. Producenterne havde som markedsføringstrick valgt at emballere kattene i kulørte tønder af træ, eftersom brugen af konservesdåser var gået af mode. Hver tønde blev udstyret med én kat, og ét enkelt lufthul, så katten kunne spionere trække vejret, lige indtil blodtørstige mennesker gennembankede den ihjel med deres køller.
Den kat skal ha' kølle!
Som første led i tilberedningsfasen hjemme hos den jævne slutbruger, blev tønden hængt op i baghaven eller ude i laden, for at katten skulle kunne modnes i 8-10 dage, så bitterheden og desperationen rigtigt kunne trænge ud i kødet. Når tiden så var inde, samledes hele den pukkelryggede foran den gyngende og spruttende tønde, for at overvære, når fatter daskede til den med en sådan kraft, at træsplinter, kat og tøndebånd stod i én fin aerosol af blod, slik, pels, knogler og pindebrænde!
Og så kan I ellers rigtig nok tro, at der blev liv og glade dage![4]
|
|
|
|
Kan du gætte hvem jeg er, kan du gætte hvem jeg er, for jeg har taget maske på...
|
|
|
|
|
Michael Jackson om sit mystiske look i 90'erne
|
En tur "på tønden"...
Men årene gik,[5] og det at slå katten af tønden tabte nyhedens interesse.
Familiefædrene begyndte derfor i stigende grad at uddelegere opgaven til husets børn, ligesom de havde gjort med opgaver såsom at sortere kul, rense underbukser og mærke efter om haglgeværet var ladt. I de fleste familier og nabolag, var børnene heldigvis solidariske nok til at deles om denne nye opgave, og stillede sig derfor op i kø, for på skift at forsøge at slagte katten. I mellemtiden havde katten lært sig at tage til genmæle,[6] ved først at forberede sig på angrebet ved at følge med i slagets gang gennem det lille lufthul, og derefter at springe lige så vredt og elegant ud på de kære små, og derefter kradse deres nuttede ansigter til guirlander af blødende hudstrimler.
De kære børn indså hurtigt, at der måtte gøres noget. De fandt derfor på at beskytte sig med diverse masker og fjollede dragter, således at katten blev, om ikke forskræmt, så i hvert fald forvirret, og gav sig til at flygte hen i den nærmeste baggård.
Og således var den dille opstået, vi kender så godt i dag som fastelavn, der samtidig har udviklet sig til at være danskernes svar på karnevallet.
Siden kattens værn blev stiftet i 1933 har katten dog været fredet, og er blevet erstattet i tønden af karameller,[7] chokofanter og ligegyldige papirstrimler.
Efter endt tilintetgørelse af tønden, kan man vælge at snuppe sig et fastelavnsris eller at proppe sig med fastelavnsboller.[8]
Udklædning til at skræmme kattene
Dette er populære personer, man kan efterligne i forbindelse med fastelavn:
Bare slå til den!
Som slagvåben har man gennem tiden benyttet sig af alt, lige fra de klassiske slagredskaber i begyndelsen, såsom:
og over til de lidt mere raffinerede ting fra nutidens moderne verden, som eksempelvis:
Hos de ædlere dele kredse holder man sig stadig til traditionen om blot at bruge sceptre eller kongeligt porcelæn.
Nedslagne noter
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.