|
|
| Linje 10: |
Linje 10: |
| == Tabuer omkring amning i det offentlige rum == | | == Tabuer omkring amning i det offentlige rum == |
|
| |
|
| ''Amning i det offentlige rum'' kom, som så meget [[and]]et, på dagsordenen i 70'erne, og det var meget hippie-agtigt at kunne [[si]]dde og [[mad]]e spædbarnet og dermed [[vi]]se [[si]]n [[fri]]gjorthed som [[kvinde]] og [[mod]]er. [[Bryst]]erne var [[køn]]sneutrale men [[liv]]givende. [[Grænse]]n for [[dette]] blev overskredet, da [[Christiania]]s farmor,<ref>Tillykke med de 40 år [[Christiania]] ([[Fed]] og færdig)</ref> [[Tine Schmedes]], begyndte at amme [[si]]n [[søn]] under et [[Borgerrepræsentationen|borgerrepræsentationsmøde]] i [[1974]]. [[Det]] faldt [[utro]][[lig]] [[man]]ge for brystet (undskyld, undskyld, undskyld - [[aldrig]] mere bruge [[andre]]s [[kliché]]er) at hun havde taget sin søn med og [[hygge]]de sig med ham. | | ''Amning i det offentlige rum'' kom, som så meget [[and]]et, på dagsordenen i 70'erne, og det var meget hippie-agtigt at kunne [[si]]dde og [[mad]]e spædbarnet og dermed [[vi]]se [[si]]n [[fri]]gjorthed som [[kvinde]] og [[mod]]er. [[Bryst]]erne var [[køn]]sneutrale men [[liv]]givende. [[Grænse]]n for [[dette]] blev overskredet, da [[Christiania]]s farmor,<ref> - NEJ, Christianias "farmor" er Eva Esmann. Tillykke med de 40 år [[Christiania]] ([[Fed]] og færdig)</ref> [[Tine Schmedes]], begyndte at amme [[si]]n [[søn]] under et [[Borgerrepræsentationen|borgerrepræsentationsmøde]] i [[1974]]. [[Det]] faldt [[utro]][[lig]] [[man]]ge for brystet (undskyld, undskyld, undskyld - [[aldrig]] mere bruge [[andre]]s [[kliché]]er) at hun havde taget sit 6 mdr. gamle brystbarn med og gav ham mad ... ( [[hygge]]de sig med ham). |
|
| |
|
| Senere opfandt man pumper, så moderen kunne malke sig selv og putte [[mælk]]en ned i en [[sutteflaske]], og først i 00'erne er fænomenet offentlig malkning igen kommet på [[mode]]. | | Senere opfandt man pumper, så moderen kunne malke sig selv og putte [[mælk]]en ned i en [[sutteflaske]], og først i 00'erne er fænomenet offentlig malkning igen kommet på [[mode]]. |
Versionen fra 14. jul. 2013, 18:23
"Nææ, ham havde du da også med sidste gang. Er du blevet mor?!"
Dette kunne sagtens lade sig gøre i 1971 - bare ikke i Borgerrepræsentationen
Det er sikkert som amen i kirken
En ammecafé er en café, hvor det er tilladt give spædbørn bryst mens man selv indtager en café latte. Man må også gerne bare lufte brysterne, selvom lille Felix for længst er startet i 0. klasse.
Illum-sagen
Begrebet blev rigtig kendt da cafeen på toppen af Illum forbød ammende kvinder og lagde luft til alle de mødregrupper, som havde invaderet caféen. Nutiden måtte ungerne kun få sutteflaske, eller også var det ud på lokummet, som om det var en nødtørft, man skulle for(u)rette.
Man mente også fra ledelsens side, at der var en tendens til at kvinderne havde været ude på Strøget og hugge nogle fremmede børn, så de kunne få deres bryster lettet, enten fordi de ikke var nedkommet eller fordi de længtes efter at blive mødre. Disse påstande havde ikke hold i virkeligheden, men de skabte en modbølge af caféer, hvor det var "bon goût"[1] at sidde og pumpe mælk i ganespalten på sin unge.
Tabuer omkring amning i det offentlige rum
Amning i det offentlige rum kom, som så meget andet, på dagsordenen i 70'erne, og det var meget hippie-agtigt at kunne sidde og made spædbarnet og dermed vise sin frigjorthed som kvinde og moder. Brysterne var kønsneutrale men livgivende. Grænsen for dette blev overskredet, da Christianias farmor,[2] Tine Schmedes, begyndte at amme sin søn under et borgerrepræsentationsmøde i 1974. Det faldt utrolig mange for brystet (undskyld, undskyld, undskyld - aldrig mere bruge andres klichéer) at hun havde taget sit 6 mdr. gamle brystbarn med og gav ham mad ... ( hyggede sig med ham).
Senere opfandt man pumper, så moderen kunne malke sig selv og putte mælken ned i en sutteflaske, og først i 00'erne er fænomenet offentlig malkning igen kommet på mode.
På det seneste har spørgsmålet om længden af amningen været rejst. Hvis man som 4-årig har været ude og lege og lige beder om en suttetår hos mor, når man kommer ind ... jamen altså, forargelsen over dette er jo så tyk![3]
Hvad gør mødre i naturen - de ammer deres børn, så disse kan overleve. Tænk, hvis der er indført brugerbetaling i sundhedsvæsnet, når Søren Pind er blevet statsminister. Nej, man skal da hellere glæde sig over dette intime forhold til moderen, og nu kan ammebørnene altså så også komme fra skole og hen på caféen og få hurtig adgang til nogle altid villige og mælkespændte patter.
Ammecafésnak vs. ammestuesnak
Ja, som man sikkert kunne formode, er det stadig lige så ubegavet, som det altid har været, da guldklumpen i midten jo stedse[4] har taget det meste af opmærksomheden. Men de mere eksklusive rammer har da været med til at trække niveauet en del op, så nu snakker man ikke længere om Pampers eller Libero, men i stedet om Nik & Jay eller Rasmus Seebach.[5]
Findes der caféer til bleskift?
Nej, fy for satan, Dét foregår stadig[6] på lokummet.
Strintende friske brystnoter
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
