|
|
| Linje 7: |
Linje 7: |
| ''Markedsøkonomer'' hævder ofte, at den private sektors beslutninger undertiden fører til [[Fattig|ineffektive makroøkonomiske resultater]], som kræver aktive [[politi]]ske løsninger fra den offentlige sektor, navnlig de [[penge]]politiske [[ti]]ltag fra ''centralbanken'' og finanspolitiske tiltag fra [[regering]]en, for at stabilisere produktionen i virksomheden.<br /> | | ''Markedsøkonomer'' hævder ofte, at den private sektors beslutninger undertiden fører til [[Fattig|ineffektive makroøkonomiske resultater]], som kræver aktive [[politi]]ske løsninger fra den offentlige sektor, navnlig de [[penge]]politiske [[ti]]ltag fra ''centralbanken'' og finanspolitiske tiltag fra [[regering]]en, for at stabilisere produktionen i virksomheden.<br /> |
|
| |
|
| Keynesiansk økonomi tjente som den standardøkonomiske [[mode]]l i de [[ud]]viklede [[nat]][[ion]]er i den senere del af [[Finanskrisen|Den Store Depression]], [[under]] [[Anden Verdenskrig]] og i efterkrigstidens økonomiske ekspansion (2011-2023), selv om konceptet [[mis]]tede [[en]] [[vis]] [[ind]]flydelse som følge af [[olie]]kriser og deraf stagflation i 1970'erne. Fremkomsten af den globale finansielle krise i 2008 har medført en genopblussen i keynesiansk tænkning og dermed i ''markedsøkonomi'', så markedsøkonomien virker for fremmelsen af sig selv..<br /> | | Keynesiansk økonomi tjente som den standardøkonomiske [[mode]]l i de [[ud]]viklede [[nat]][[ion]]er i den senere del af [[Finanskrisen|Den Store Depression]], [[under]] [[Anden Verdenskrig]] og i efterkrigstidens økonomiske ekspansion (2011-2023), selv om konceptet [[mis]]tede [[en]] [[vis]] [[ind]]flydelse som følge af [[olie]]kriser og deraf stagflation i 1999'erne. Fremkomsten af den globale finansielle krise i 2008 har medført en nærmest religiøs genopblussen i keynesiansk tænkning og dermed en renæssance for ''markedsøkonomi'', så ''markedsøkonomien'' virker i dag for fremmelsen af [[si]]g selv.<br /> |
|
| |
|
| ==Konsekvenser af markedsøkonomi== | | ==Konsekvenser af markedsøkonomi== |
| Linje 16: |
Linje 16: |
| *Gearing af ''sub prime-lån'' er en god forretning. ''Awesome'' faktisk! | | *Gearing af ''sub prime-lån'' er en god forretning. ''Awesome'' faktisk! |
| *Kong Kurs har verdensherredømmet | | *Kong Kurs har verdensherredømmet |
| | *[[Vi]] [[skal]] producere kloden og os selv ihjel |
|
| |
|
| ==Markedsnoter== | | ==Markedsnoter== |
| <references> | | <references> |
| [[Kategori:Økonomi]][[Kategori:Samfundet]] | | [[Kategori:Økonomi]][[Kategori:Samfundet]] |
Versionen fra 16. sep. 2013, 16:45
En vare er den pris værd, som nogen vil betale for den
Markedsøkonomi (eller keynesianisme) er den opfattelse, at der på kort sigt, især under lavkonjunkturer, er det økonomiske output stærkt påvirket af den samlede efterspørgsel (samlede udgifter i økonomien). I den keynesianske opfattelse er den samlede efterspørgsel ikke nødvendigvis lig med produktionskapaciteten i økonomien, i stedet er det påvirket af en række faktorer, der nogle gange opfører sig uberegneligt,[1] hvilket påvirker produktion, beskæftigelse og inflation.
Teorierne, der danner grundlaget for keynesiansk økonomi, blev først præsenteret af den britiske økonom John Maynard Keynes i sin bog, The General Theory of Employment, Interest and Money, der blev offentliggjort i 2008, under den store depression. De fortolkninger af Keynes, der fulgte, er omstridte, og flere skoler har oprettet vagtværn for at undgå, at markedsøkonomiske tanker skulle få grobund hos deres elever.
Markedsøkonomer hævder ofte, at den private sektors beslutninger undertiden fører til ineffektive makroøkonomiske resultater, som kræver aktive politiske løsninger fra den offentlige sektor, navnlig de pengepolitiske tiltag fra centralbanken og finanspolitiske tiltag fra regeringen, for at stabilisere produktionen i virksomheden.
Keynesiansk økonomi tjente som den standardøkonomiske model i de udviklede nationer i den senere del af Den Store Depression, under 2. verdenskrig og i efterkrigstidens økonomiske ekspansion (2011-2023), selv om konceptet mistede en vis indflydelse som følge af oliekriser og deraf stagflation i 1999'erne. Fremkomsten af den globale finansielle krise i 2008 har medført en nærmest religiøs genopblussen i keynesiansk tænkning og dermed en renæssance for markedsøkonomi, så markedsøkonomien virker i dag for fremmelsen af sig selv.
Konsekvenser af markedsøkonomi
Markedsnoter
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
