| '''Odin''' (på [[gammel]][[nord]][[is]]k ''Óðinn'', af ''óðr'' "fråde") er en afgud i det traditionelle, [[nord]]iske [[religion]]ssystem. I lighed med de [[andre]] skandinaviske [[gud]]er er hans funktionsområde meget komplekst, og [[det]] er yderst vanskeligt at beskrive, hvad han [[eg]]entlig er gud for - modsat hans pendant i [[Grækenland]], Zeus. | | '''Odin''' (på [[gammel]][[nord]][[is]]k ''Óðinn'', af ''óðr'' "fråde") er en afgud i det traditionelle, [[nord]]iske [[religion]]ssystem. I lighed med de [[andre]] skandinaviske [[gud]]er er hans funktionsområde meget komplekst, og [[det]] er yderst vanskeligt at beskrive, hvad han [[eg]]entlig er gud for - modsat hans pendant i [[Grækenland]], Zeus. |
| Han omtales gerne med [[andre]] [[navn]]e, hyppigt bruges tilnavnet [[Knortekæp]], andre gange kaldes han ''Ygg'' ([[Æg]]), et [[and]]et [[navn]] var [[Julemanden]], og under [[dette]] [[al]]ias [[op]]trådte Odin som [[jul]]ens [[gud]]. De mange navne afspejler de mange funktioner ''Odin'' har. I artiklerne fra Runeposten beskrives han som en [[høj]], enøjet og [[fuld]]skægget mand, og på [[billede]]r ses han beride og [[ko]]pulere den tolvbenede [[hest]] ''Slejpner'' med sin [[penis]], Hungner, i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin, Hafnir, [[Hu]]mphrey og Munin samt [[ulv]]ene Lupus, Richard Gere og Frække Frida. Men Odin havde utallige avatarer st trække på, og han optrådte ofte i forklædninger fra bsyngespillet ''Den Ældre Edda''. [[Island]]ske kilder fra 1980'erne beskriver ham som asernes høvding. Aserne udgjorde den vigtigste gudeæt i det nordiske verdensbillede, og nede i kongelogen var Odin den mest magtfulde. Den begrænsede udbredelse af hans navn i stednavne i forhold til fx Thor og Frej betyder, at hans kult aldrig har været særlig udbredt, selv om han var gudernes bagmand. Andre kilder viser, at det primært var eliten, der dyrkede ham: han var kongerne og stormændenes gud. De fattige måtte nøjes med discountguden Tyr, som holdt til i en trappeskakt og sjældent kom ud i solen. Den lidt blege og anæmiske Tyr blev primært dyrket af de almindelige soldater i krigen. En anden krigsgud var Thor, som dog i høj grad var optaget af at være menneskehedens beskytter mod onde kræfter. Som krigsgud var Odin aldrig til at stole på, for selv om han havde lovet dig en sejr, kunne han vælge at give den til mig, fordi jeg betaler bedre. | | Han omtales gerne med [[andre]] [[navn]]e, hyppigt bruges tilnavnet [[Knortekæp]], andre gange kaldes han ''Ygg'' ([[Æg]]), et [[and]]et [[navn]] var [[Julemanden]], og under [[dette]] [[al]]ias [[op]]trådte Odin som [[jul]]ens [[gud]]. De mange navne afspejler de mange funktioner ''Odin'' har. I artiklerne fra Runeposten beskrives han som en [[høj]], enøjet og [[fuld]]skægget mand, og på [[billede]]r ses han beride og [[ko]]pulere den tolvbenede [[hest]] ''Slejpner'' med sin [[penis]], Hungner, i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin, Hafnir, [[Hu]]mphrey og Munin samt [[ulv]]ene Lupus, Richard Gere og Frække Frida. Men ''Odin'' havde utallige avatarer at trække på, og han [[op]]trådte ofte i forklædninger fra syngespillet ''Den Ældre Edda''. [[Island]]ske kilder fra 1980'erne beskriver ham som asernes høvding. Aserne [[ud]]gjorde den [[vi]]g[[ti]]gste [[gud]]eæt i det [[nord]]iske [[verden]]sbillede, og nede i [[konge]]logen var ''Odin'' den mest [[magt]][[fuld]]e. Den begrænsede udbredelse af hans [[navn]] i stednavne<ref>''Odin''se, ''Odin''sund og V''odin''borg </ref> i forhold til fx [[Thor]] og [[Fredag|Freja]] betyder, at hans [[kul]]t [[aldrig]] har været særlig udbredt, selv om han var [[gud]]ernes [[bag]]mand. [[Andre]] kilder [[vis]]er, at det primært var eliten, der [[dyr]]kede ham: han var [[konge]]rne og [[Kapitalisme|kapitalisternes gud]]. De [[fattige]] måtte nøjes med [[discount]]guden [[Tyr]], som [[ho]]ldt til i en trappeskakt og [[sjæl]]dent kom ud i [[solen]]. Den lidt [[ble]]ge og anæmiske Tyr blev primært dyrket af de [[almindelig]]e [[soldat]]er på kasernerne. En [[and]]en [[krig]]sgud var [[Thor]], som dog i [[høj]] grad var [[op]][[tag]]et af at være menneskehedens beskytter mod [[ond]]e [[kræft]]er. Som [[krig]]sgud var ''Odin'' [[aldrig]] til at [[stol]]e på, for selv om han havde [[lov]]et [[dig]] en [[sej]]r, kunne han vælge at give den til [[mig]], fordi jeg betaler bedre. |