|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Kvinder på arbejdsmarkedet''' er et begreb, der opstod samtidig med ''[[post]]kolonialismen'', ''[[PMS|Suffragetterne]]'' og ''[[den]] [[Indholdsløst liv|industrielle]] [[revolution]]''. Normalt skelnes der mellem ''kvinder'', ansat i [[Det Offentlige]], og så ''kvinder'', som [[arbejde]]r i den [[privat]]e [[Produkt|sektor]].<ref>I denne sektor [[arbejde]]r de ''intelligente kvinder'', hvilket ikke gør dem mindre ''[[kvinde]]lige'' i deres adfærd</ref> | | '''Kvinder på arbejdsmarkedet''' er et [[begreb]], der opstod samtidig med ''[[post]]kolonialismen'', ''[[PMS|Suffragetterne]]'' og ''[[den]] [[Indholdsløst liv|industrielle]] [[revolution]]''. Normalt skelnes der mellem ''kvinder'', ansat i [[Det Offentlige]], og så ''kvinder'', som [[arbejde]]r i den [[privat]]e [[Produkt|sektor]].<ref>I denne sektor [[arbejde]]r de ''intelligente kvinder'', hvilket ikke gør dem mindre ''[[kvinde]]lige'' i deres adfærd</ref> |
|
| |
|
| [[Fil:Kvindersarbejde.jpg|thumb|right|At skrige er ''også'' en slags arbejde]] | | [[Fil:Kvindersarbejde.jpg|thumb|right|At skrige er ''også'' en slags arbejde]] |
| Linje 13: |
Linje 13: |
| ==Arketyper== | | ==Arketyper== |
| *[[Al]]fa[[hu]]nnen<ref>Nogle gange - men langt fra [[altid]] - identisk med ''chefen''</ref> | | *[[Al]]fa[[hu]]nnen<ref>Nogle gange - men langt fra [[altid]] - identisk med ''chefen''</ref> |
| | Alfahunnen kan være chef, men er oftere en mellemleder, som trækker i trådene og spinder intriger sammen med sine medsøstre. |
| *[[Margaret Thatcher|Den kvindelige]] [[chef]]<ref>Achtung!!! ''Manche Frauen haben Kugeln!''</ref> | | *[[Margaret Thatcher|Den kvindelige]] [[chef]]<ref>Achtung!!! ''Manche Frauen haben Kugeln!''</ref> |
| | I sjældne tilfælde er den kvindelige chef rent faktisk kompetent, vidende og beslutsom. Oftest er hun dog en noksagt, som via sine sekundære kønskarakterer, sin snakkende facon og sin himmelråbende naivitet er anbragt på chefposten som en stødpude og et skalkeskjul for de egentlige magthavere. |
| *[[Margrethe Vestager|Den kvindelige mellemleder]] | | *[[Margrethe Vestager|Den kvindelige mellemleder]] |
| | Kvinden på mellemlederposten har spidse albuer og er dreven i at igangsætte og forstå intriger. Hun bruger sjældent mænd i sin inderkreds, da de færreste mænd mentalt er i stand til at forstå hendes niveau af kynisme og magtbegær. |
| *[[Sexchikane|Den ødipale snerpe]]<ref>[[Rigtig]]e [[mænd]] kniber kun en [[kvinde]] [[Røv|bagi]], hvis hun er deres '''chef'''</ref> | | *[[Sexchikane|Den ødipale snerpe]]<ref>[[Rigtig]]e [[mænd]] kniber kun en [[kvinde]] [[Røv|bagi]], hvis hun er deres '''chef'''</ref> |
| | Snerpen findes i flere varianter. De to grundformer udgøres af gammeljomfruen og den politiske tøjte. Førstnævnte kan være lesbisk, men ikke nødvendigvis. Helt sikkert er det dog, at hun nærer et generelt had til alle kønsmodne mænd og tillægger dem dyriske intentioner angående parring. Den politiske tøjte hader også mænd, men savner sex. Disse behov sublimerer hun med politisk korrekthed og vulgær adfærd. |
| *[[Skabelsesberetningen|Den altfavnende moder]]<ref>Har som [[regel]] et [[BMW|BMI]] på over 32</ref> | | *[[Skabelsesberetningen|Den altfavnende moder]]<ref>Har som [[regel]] et [[BMW|BMI]] på over 32</ref> |
| | Moderfiguren elsker alle mennesker og vil gerne give dem masser af mad. Hun spørger alle om deres stjernetegn og kan blive særdeles pinlig til firmafesterne, hvis hun bliver fuld. |
|
| |
|
| ==Primære funktionaliteter== | | ==Primære funktionaliteter== |
Kvinder på arbejdsmarkedet er et begreb, der opstod samtidig med postkolonialismen, Suffragetterne og den industrielle revolution. Normalt skelnes der mellem kvinder, ansat i Det Offentlige, og så kvinder, som arbejder i den private sektor.[1]
At skrige er også en slags arbejde
Kvinders primære arbejdspladser
Arketyper
Alfahunnen kan være chef, men er oftere en mellemleder, som trækker i trådene og spinder intriger sammen med sine medsøstre.
I sjældne tilfælde er den kvindelige chef rent faktisk kompetent, vidende og beslutsom. Oftest er hun dog en noksagt, som via sine sekundære kønskarakterer, sin snakkende facon og sin himmelråbende naivitet er anbragt på chefposten som en stødpude og et skalkeskjul for de egentlige magthavere.
Kvinden på mellemlederposten har spidse albuer og er dreven i at igangsætte og forstå intriger. Hun bruger sjældent mænd i sin inderkreds, da de færreste mænd mentalt er i stand til at forstå hendes niveau af kynisme og magtbegær.
Snerpen findes i flere varianter. De to grundformer udgøres af gammeljomfruen og den politiske tøjte. Førstnævnte kan være lesbisk, men ikke nødvendigvis. Helt sikkert er det dog, at hun nærer et generelt had til alle kønsmodne mænd og tillægger dem dyriske intentioner angående parring. Den politiske tøjte hader også mænd, men savner sex. Disse behov sublimerer hun med politisk korrekthed og vulgær adfærd.
Moderfiguren elsker alle mennesker og vil gerne give dem masser af mad. Hun spørger alle om deres stjernetegn og kan blive særdeles pinlig til firmafesterne, hvis hun bliver fuld.
Primære funktionaliteter
<references>
