|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Lene Hau]]''' kommer frem bag sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer sine ''[[lys]]e [[idé]]er''. Hun har fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af samme grund]] | | [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Lene Hau]]''' kommer frem [[bag]] sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer sine ''[[lys]]e [[idé]]er''. Hun har fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af samme grund]] |
|
| |
|
| Et '''Bose-Einstein-kondensat''' (''BEC'') opstår ved afkøling af en [[tarmluft|bosongas]] eller en en [[luft|fermiongas]] til ekstremt [[lav]]e [[temperatur]]er. | | Et '''Bose<ref>og nu tænker du [[nok]], at det var [[ham]], der osse opfandt de [[dyr]]e [[høj]]ttalere, ikke? Men nej, det var en [[lille]], [[in]]disk [[matematik]]er ved navn ''Satyendra Nath Bose'', som - sammen med Albert - kom i [[tanke]] [[om]] [[det]] i [[1924]]</ref>-Einstein-kondensat''' (''BEC'') opstår ved afkøling af en [[tarmluft|bosongas]] eller en en [[luft|fermiongas]] til ekstremt [[lav]]e [[temperatur]]er<ref>nede [[om]]k[[ring]] [[nul]] Kelvin eller −273.14° Celsius</ref>.<ref>Der er [[kold]]ere [[på]] [[Ganymedes]], men heller ikke [[hel]]t [[kold]]t [[nok]]</ref> |
| BEC'et kan kendes på, at ''bosonerne'' og ''fermionerne'' (levende beskrevet af [[Disney]] i [[Anders And|"Fætter Gearløs standser <s>for</s> rødt lys"]]) [[alle]] [[op]][[før]]er sig ens og dermed [[Determinisme|opfylder]] den [[Bølgen|bølgefunktion]], som er beskrevet i [[Relativitetsteorien|Schrödingerligningen]]. | | BEC'et kan kendes på, at ''bosonerne'' og ''fermionerne'' (levende beskrevet af [[Disney]] i [[Anders And|"Fætter Gearløs standser <s>for</s> rødt lys"]]) [[alle]] [[op]][[før]]er sig ens og dermed [[Determinisme|opfylder]] den [[Bølgen|bølgefunktion]], som er beskrevet i [[Relativitetsteorien|Schrödingerligningen]]. |
|
| |
|
| Linje 7: |
Linje 7: |
| ''BEC'''et er et [[Kvanteteorien|kvantefysisk system]], der følger [[regel|reglerne]] i [[kvanteteorien|kvantemekanikken]]. | | ''BEC'''et er et [[Kvanteteorien|kvantefysisk system]], der følger [[regel|reglerne]] i [[kvanteteorien|kvantemekanikken]]. |
|
| |
|
| Et ''BEC'' opstår ved en ukritisk [[temperatur]], T<sub>c</sub>, der er [[definition|defineret]] som den temperatur, hvor en [[mikroskop]]isk halvdelmængde af en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] [[atom]]sky pludselig lægger sig i den [[alle]]rlaveste [[Higgs-partiklen|kvantetilstand]]. | | Et ''BEC'' opstår ved en ''ukritisk''<ref>det har ikke [[noget]] med [[politisk korrekthed]] at gøre</ref> [[temperatur]], T<sub>c</sub>, der er [[definition|defineret]] som den temperatur,<ref>Til gengæld kan der være ret varmt på [[Merkur]]</ref> hvor en [[mikroskop]]isk [[halv]]delmængde af en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] [[atom]]sky pludselig lægger sig i den [[alle]]rlaveste [[Higgs-partiklen|kvantetilstand]]. |
| Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er [[lille]], er ensbetydende med, at deres bølgelængde er [[stor]], hvilket ses af [[Eric Schon|Louis de Broglies]] formel herunder:<br /> | | Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er ret så [[lille]], er ensbetydende med, at deres [[bølge]]længde er [[stor]], hvilket ses af [[Eric Schon|Louis de Broglies]] formel herunder:<br /> |
|
| |
|
| '''[[Kvantemekanik|<big>''p = h/λ''</big>]]'''<br /> | | '''[[Kvantemekanik|<big>''p = h/λ''</big>]]'''<br /> |
|
| |
|
| hvor p er [[penis|impulsen]], h er [[Higgs-partiklen|Plancks inkontinant]], og λ (lambda) er [[Bølle|bøllelængden]]. Inden for den [[algebra]][[is]]ke [[topologi]] er det specielt [[eg]]enskaber ved afbildning af en tredimensional kugleoverflade i et firedimensionalt rum på en [[sæd]]vanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der skal benyttes. [[Dette]] kaldes en Hopf-afbildning efter den [[tysk]]e [[matematik]]er [[Heino|Heinz Hopf]], som beskrev den i 1931. | | hvor ''p'' er [[penis|impulsen]], ''h'' er [[Higgs-partiklen|Plancks inkontinant]], og λ (lambda) er [[Bølle|bøllelængden]]. Inden for den [[algebra]][[is]]ke [[topologi]] er det specielt [[eg]]enskaber ved afbildning af en [[tre]][[dimension]][[al]] [[kugle]][[over]][[flad]]e i et [[fire]]dimensionalt [[rum]] på en [[sæd]]vanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der [[skal]] [[ben]]yttes. [[Dette]] kaldes en ''Hopf-afbildning'' efter den [[tysk]]e [[matematik]]er [[Heino|Heinz Bruno Hopf]], som beskrev den i 1931. |
| | |
| | Når [[disse]] [[mikroskop]]iske partikler lægger sig i den [[lav]]este kvantetilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så [[alle]] partiklerne kan betragtes som én stor [[bølgen|bølge]], der kan forstås ved brug af [[Regn-skab|Schrödingerligningen]]. [[Det]] er der dog [[ingen]] [[Grus|grund]] til at gøre. Et ''BEC'' kan bruges af [[videnskab]]s[[mænd]]ene og [[Lene Hau]] til at sænke hastigheden på [[lys]]et. [[Det]] har [[vi]] sgu ''ikke'' brug for; vi har brug for [[hu]]rtigere [[lys]], så vi kan [[komme]] [[tid]]ligere [[op]] om [[mor]]genen!<ref>en vred, [[pop]]ulær[[videnskab]]elig redaktør har fået det sidste [[ord]]!</ref> |
| | |
| | ==Bund-baryoner== |
| | <references> |
|
| |
|
| Når [[disse]] [[mikroskop]]iske partikler lægger sig i den [[lav]]este kvantetilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så [[alle]] partiklerne kan betragtes som én stor [[bølgen|bølge]], der kan forstås ved brug af [[Regn-skab|Schrödingerligningen]]. [[Det]] er der dog [[ingen]] [[Grus|grund]] til at gøre. Et ''BEC'' kan bruges af [[videnskab]]s[[mænd]]ene og [[Lene Hau]] til at sænke hastigheden på [[lys]]et. [[Det]] har [[vi]] ''ikke'' brug for; vi har brug for [[hu]]rtigere [[lys]], så vi kan komme [[tid]]ligere [[op]] om [[mor]]genen.
| |
| [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Stor Kunst]] | | [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Stor Kunst]] |
| [[Kategori:Fysik]] | | [[Kategori:Fysik]] |
Lene Hau kommer frem bag sin usynlighedskappe, hvorfra hun vogter over sit syltetøj superafkølede kondensat, hvori hun gemmer sine lyse idéer. Hun har fået Nobelprisen i Fysik gennem de seneste fem år af samme grund
Et Bose[1]-Einstein-kondensat (BEC) opstår ved afkøling af en bosongas eller en en fermiongas til ekstremt lave temperaturer[2].[3]
BEC'et kan kendes på, at bosonerne og fermionerne (levende beskrevet af Disney i "Fætter Gearløs standser for rødt lys") alle opfører sig ens og dermed opfylder den bølgefunktion, som er beskrevet i Schrödingerligningen.
Teorien
BEC'et er et kvantefysisk system, der følger reglerne i kvantemekanikken.
Et BEC opstår ved en ukritisk[4] temperatur, Tc, der er defineret som den temperatur,[5] hvor en mikroskopisk halvdelmængde af en radioaktiv atomsky pludselig lægger sig i den allerlaveste kvantetilstand.
Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er ret så lille, er ensbetydende med, at deres bølgelængde er stor, hvilket ses af Louis de Broglies formel herunder:
p = h/λ
hvor p er impulsen, h er Plancks inkontinant, og λ (lambda) er bøllelængden. Inden for den algebraiske topologi er det specielt egenskaber ved afbildning af en tredimensional kugleoverflade i et firedimensionalt rum på en sædvanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der skal benyttes. Dette kaldes en Hopf-afbildning efter den tyske matematiker Heinz Bruno Hopf, som beskrev den i 1931.
Når disse mikroskopiske partikler lægger sig i den laveste kvantetilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så alle partiklerne kan betragtes som én stor bølge, der kan forstås ved brug af Schrödingerligningen. Det er der dog ingen grund til at gøre. Et BEC kan bruges af videnskabsmændene og Lene Hau til at sænke hastigheden på lyset. Det har vi sgu ikke brug for; vi har brug for hurtigere lys, så vi kan komme tidligere op om morgenen![6]
Bund-baryoner
<references>
