|
|
Linje 14: |
Linje 14: |
|
| |
|
| [[Kategori:Fabeldyr]] | | [[Kategori:Fabeldyr]] |
| | |
| | |
| | '''Naturlige levested og føde''' |
| | Luftbæveren lever på den sydlige halvkugle. Primært over Amazon junglen i Brasilien. Dens primære føde består af fugle, og den er derfor ørnens naturlige nemesis. |
| | den tiltrækkes af høje lyde, og kan høre et fugle skrig på |
| | ca. 2 kilometers afstand. Der er stort set ingen fugle som overlever mødet med en luftbæver. |
| | |
| | '''Luftbæverens udseende''' |
| | Luftbæveren ligner en ganske almindelig bæver på mange måde. Dog er der visse kendetegn som adskiller luftbæveren fra den gennemsnitlige bæver: |
| | Luftbæveren er omtrent dobbelt så stor som en normal bæver. dvs, at en fuldvoksen han kan komme op og veje 45 kg. |
| | luftbæveren har desuden vinger. Det er jo ligesom derfor den bliver kaldt luftbæveren. vingerne består af en speciel pels art, som kun luftbæveren har. Det minder om almindelig dyre pels, men har dog en helvedes masse sener og mindre muskler i sig. Grundet at vingerne er lavet af den specielle pels art, møder luftbæveren aldrig vindmodstand. den kan derfor let indhente alle slags fugle. |
| | dens fortænder er dødeligt giftige for mennesker. så pas heller godt på... |
| | |
| | '''Opdagelse af luftbæveren og myter om dens farlige natur''' |
| | Den første luftbæver blev opdaget i 1977 af en tysk ornitolog ved navn Heinrich Kramer. Nu tænker du nok: "Henrich Kramer!? Altså ham som skrev Malleus Maleficarum (Heksehammeren) i 1487?" |
| | |
| | - Ja lige netop! Ham Heinrich!... eller nej... faktisk hans tipoldebarn, som bare er opkaldt efter hans far, som var opkaldt efterhans farfar, som var opkaldt efter hans oldefar osv. |
| | |
| | Heinrich Kramer (Den tyske ornitolog, ikke heksejægeren), var på ekspedition i Amazonasjunglen mellem 1976 og 1977. målet med ekspeditionen var at opdage nye fuglearter, men det fejlede ret groft. til gengæld opdagede han luftbæveren. Det skal dog siges, at Heinrich Kramer (Ikke heksejægeren, men ornitologen), var den eneste fra hele ekspeditions holdet som overlevede mødet med luftbæveren. |
Versionen fra 10. jun. 2015, 16:49
Luftbæveren er et mærkværdigt dyr.
Jeg håber at luftbæveren kommer efter dig!
Hvis der dog bare var filmoptagelser af det dumme dyr!
Hvis bare vi havde vidst om luftbæveren før så vi kunne have haft dem med i Skyrim! Det kan være vi implementerer den i Elder Scrolls 6 når det forhåbentlig kommer til Valenwood.
Naturlige levested og føde
Luftbæveren lever på den sydlige halvkugle. Primært over Amazon junglen i Brasilien. Dens primære føde består af fugle, og den er derfor ørnens naturlige nemesis.
den tiltrækkes af høje lyde, og kan høre et fugle skrig på
ca. 2 kilometers afstand. Der er stort set ingen fugle som overlever mødet med en luftbæver.
Luftbæverens udseende
Luftbæveren ligner en ganske almindelig bæver på mange måde. Dog er der visse kendetegn som adskiller luftbæveren fra den gennemsnitlige bæver:
Luftbæveren er omtrent dobbelt så stor som en normal bæver. dvs, at en fuldvoksen han kan komme op og veje 45 kg.
luftbæveren har desuden vinger. Det er jo ligesom derfor den bliver kaldt luftbæveren. vingerne består af en speciel pels art, som kun luftbæveren har. Det minder om almindelig dyre pels, men har dog en helvedes masse sener og mindre muskler i sig. Grundet at vingerne er lavet af den specielle pels art, møder luftbæveren aldrig vindmodstand. den kan derfor let indhente alle slags fugle.
dens fortænder er dødeligt giftige for mennesker. så pas heller godt på...
Opdagelse af luftbæveren og myter om dens farlige natur
Den første luftbæver blev opdaget i 1977 af en tysk ornitolog ved navn Heinrich Kramer. Nu tænker du nok: "Henrich Kramer!? Altså ham som skrev Malleus Maleficarum (Heksehammeren) i 1487?"
- Ja lige netop! Ham Heinrich!... eller nej... faktisk hans tipoldebarn, som bare er opkaldt efter hans far, som var opkaldt efterhans farfar, som var opkaldt efter hans oldefar osv.
Heinrich Kramer (Den tyske ornitolog, ikke heksejægeren), var på ekspedition i Amazonasjunglen mellem 1976 og 1977. målet med ekspeditionen var at opdage nye fuglearter, men det fejlede ret groft. til gengæld opdagede han luftbæveren. Det skal dog siges, at Heinrich Kramer (Ikke heksejægeren, men ornitologen), var den eneste fra hele ekspeditions holdet som overlevede mødet med luftbæveren.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.