|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Lene Hau]]''' kommer frem [[bag]] sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer sine ''[[lys]]e [[idé]]er''. Hun har fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af samme grund]] | | [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Lene Hau]]''' kommer frem [[bag]] sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer sine ''[[lys]]e [[idé]]er''. <ref>ikke mindst efter at [[Forsker|nogen]] huggede hendes forrige [[idé]] og brugte den til at [[lav]]e [[Kvantum-zeno effekten]]</ref> Hun har fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af samme grund]] |
|
| |
|
| Et '''Bose<ref>og nu tænker du [[nok]], at det var [[ham]], der osse opfandt de [[dyr]]e [[høj]]ttalere, ikke? Men nej, det var en [[lille]], [[in]]disk [[matematik]]er ved navn ''Satyendra Nath Bose'', som - sammen med Albert - kom i [[tanke]] [[om]] [[det]] i [[1924]]</ref>-Einstein-kondensat''' (''BEC'') opstår ved afkøling af en [[tarmluft|bosongas]] eller en en [[luft|fermiongas]] til ekstremt [[lav]]e [[temperatur]]er<ref>nede [[om]]k[[ring]] [[nul]] Kelvin eller −273.14° Celsius</ref>.<ref>Der er [[kold]]ere [[på]] [[Ganymedes]], men heller ikke [[hel]]t [[kold]]t [[nok]]</ref> | | Et '''Bose<ref>og nu tænker du [[nok]], at det var [[ham]], der osse opfandt de [[dyr]]e [[høj]]ttalere, ikke? Men nej, det var en [[lille]], [[in]]disk [[matematik]]er ved navn ''Satyendra Nath Bose'', som - sammen med Albert - kom i [[tanke]] [[om]] [[det]] i [[1924]]</ref>-Einstein-kondensat''' (''BEC'') opstår ved afkøling af en [[tarmluft|bosongas]] eller en en [[luft|fermiongas]] til ekstremt [[lav]]e [[temperatur]]er<ref>nede [[om]]k[[ring]] [[nul]] Kelvin eller −273.14° Celsius</ref>.<ref>Der er [[kold]]ere [[på]] [[Ganymedes]], men heller ikke [[hel]]t [[kold]]t [[nok]]</ref> |
| Linje 5: |
Linje 5: |
|
| |
|
| == Teorien == | | == Teorien == |
| ''BEC'''et er et [[Kvanteteorien|kvantefysisk system]], der følger [[regel|reglerne]] i [[kvanteteorien|kvantemekanikken]]. | | ''BEC'''et <ref>[[Det]] [[modsat]]te af et ''BEC'' er en [[kvark]]-[[Lim|gluon]]-[[plasma]]</ref> er et [[Kvanteteorien|kvantefysisk system]], der følger [[regel|reglerne]] i [[kvanteteorien|kvantemekanikken]]. |
|
| |
|
| Et ''BEC'' opstår ved en ''ukritisk''<ref>det har ikke [[noget]] med [[politisk korrekthed]] at gøre</ref> [[temperatur]], T<sub>c</sub>, der er [[definition|defineret]] som den temperatur,<ref>Til gengæld kan der være ret varmt på [[Merkur]]</ref> hvor en [[mikroskop]]isk [[halv]]delmængde af en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] [[atom]]sky pludselig lægger sig i den [[alle]]rlaveste [[Higgs-partiklen|kvantetilstand]]. | | Et ''BEC'' opstår ved en ''ukritisk''<ref>det har ikke [[noget]] med [[politisk korrekthed]] at gøre</ref> [[temperatur]], T<sub>c</sub>, der er [[definition|defineret]] som den temperatur,<ref>Til gengæld kan der være ret varmt på [[Merkur]]</ref> hvor en [[mikroskop]]isk [[halv]]delmængde af en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] [[atom]]sky pludselig lægger sig i den [[alle]]rlaveste [[Higgs-partiklen|kvantetilstand]]. |
Versionen fra 18. sep. 2015, 08:04
Lene Hau kommer frem bag sin usynlighedskappe, hvorfra hun vogter over sit syltetøj superafkølede kondensat, hvori hun gemmer sine lyse idéer. [1] Hun har fået Nobelprisen i Fysik gennem de seneste fem år af samme grund
Et Bose[2]-Einstein-kondensat (BEC) opstår ved afkøling af en bosongas eller en en fermiongas til ekstremt lave temperaturer[3].[4]
BEC'et kan kendes på, at bosonerne og fermionerne (levende beskrevet af Disney i "Fætter Gearløs standser for rødt lys") alle opfører sig ens og dermed opfylder den bølgefunktion, som er beskrevet i Schrödingerligningen.
Teorien
BEC'et [5] er et kvantefysisk system, der følger reglerne i kvantemekanikken.
Et BEC opstår ved en ukritisk[6] temperatur, Tc, der er defineret som den temperatur,[7] hvor en mikroskopisk halvdelmængde af en radioaktiv atomsky pludselig lægger sig i den allerlaveste kvantetilstand.
Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er ret så lille, er ensbetydende med, at deres bølgelængde er stor, hvilket ses af Louis de Broglies formel herunder:
p = h/λ
hvor p er impulsen, h er Plancks inkontinant, og λ (lambda) er bøllelængden. Inden for den algebraiske topologi er det specielt egenskaber ved afbildning af en tredimensional kugleoverflade i et firedimensionalt rum på en sædvanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der skal benyttes. Dette kaldes en Hopf-afbildning efter den tyske matematiker Heinz Bruno Hopf, som beskrev den i 1931.
Når disse mikroskopiske partikler lægger sig i den laveste kvantetilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så alle partiklerne kan betragtes som én stor bølge, der kan forstås ved brug af Schrödingerligningen. Det er der dog ingen grund til at gøre. Et BEC kan bruges af videnskabsmændene og Lene Hau til at sænke hastigheden på lyset. Det har vi sgu ikke brug for; vi har brug for hurtigere lys, så vi kan komme tidligere op om morgenen![8]
Bund-baryoner
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
