|
|
Linje 15: |
Linje 15: |
| :<big>Den der sveden lugte kan, det er svedens ejermand</big> | | :<big>Den der sveden lugte kan, det er svedens ejermand</big> |
| ==Teorien vinder fodfæste== | | ==Teorien vinder fodfæste== |
| | I begyndelsen faldt teorien ikke i god jord. De unge elever havde jo en [[mor]], der vaskede for dem, og de var vant til at smide 3-4 par cowboybukser til vask hver dag. Men de mere modne elever, der havde gået i gymnasiet i en 7-8 år uden at komme videre<ref>Og hvis forældre var røget på plejehjem.</ref>, tog teorien til sig. Ved at spise de rigtige madvarer, holde sig fra visse drikkevarer og undgå unødig motionering, var det muligt at holde sin transpiration i ave og på den måde undgå tøjskift. |
| ==Sved i litteraturen== | | ==Sved i litteraturen== |
| ==Nedtur for Punkt1== | | ==Nedtur for Punkt1== |
| Da transpirationsteorien slog igennem i de intellektuelle højborge, betød det krise i den danske hvidvarebranche. | | Da transpirationsteorien slog igennem i de intellektuelle højborge, betød det krise i den danske hvidvarebranche. |
| | {{Under konstruktion}} |
| ==Svedige noter== | | ==Svedige noter== |
| <references/> | | <references/> |
Versionen fra 23. okt. 2008, 21:30
Transpirationsteorien, der har sin største udbredelse blandt ugifte mænd, går i korthed ud på, at
- En T-shirt, man kun har haft på i en uge, lugter ikke
Teoriens udspring
Teorien ser ud til at stamme fra den tid, hvor den elektriske vaskemaskine vandt indpas i dagliglivet. Først møntvaskeriet. Så den privatejede vaskemaskine. Her kom den ugifte mand sørgeligt til kort. Stillet overfor disse spørgsmål:
- Bomuld, polyester eller silke?
- 30, 40, 60 eller 90 grader?
- Biotex eller Dynamo?
- Må rødt vaskes sammen med hvidt?
- Er Bamseline absolut nødvendigt?
måtte han give op. Svarene blæste i vinden. Selvfølgelig kunne han sende snavsetøjet til rens, men prisen! PRISEN! Løsningen viste sig langt enklere: Gå med det samme tøj hele ugen! For at forsvare denne disposition, måtte han imidlertid få det til at fremstå således, at modargumenter kunne manes i jorden. Teorien begyndte at tage form.
Dr. Püffenspringer fremsætter sin transpirationsteori
På Frederiksværk Gymnasium, midt i en fysiktime, bemærkede dr. Heinrich Püffenspringer[1], at de forreste rækker i klassen var gabende tomme, mens eleverne kilede sig op ad bagvæggen. Doktoren lod fysik være fysik og fremsatte her for første gang - og for åbne vinduer - sin forbløffende teori:
- Den der sveden lugte kan, det er svedens ejermand
Teorien vinder fodfæste
I begyndelsen faldt teorien ikke i god jord. De unge elever havde jo en mor, der vaskede for dem, og de var vant til at smide 3-4 par cowboybukser til vask hver dag. Men de mere modne elever, der havde gået i gymnasiet i en 7-8 år uden at komme videre[2], tog teorien til sig. Ved at spise de rigtige madvarer, holde sig fra visse drikkevarer og undgå unødig motionering, var det muligt at holde sin transpiration i ave og på den måde undgå tøjskift.
Sved i litteraturen
Nedtur for Punkt1
Da transpirationsteorien slog igennem i de intellektuelle højborge, betød det krise i den danske hvidvarebranche.
Svedige noter
- ↑ Der i øvrigt er single. Var det noget, piger?
- ↑ Og hvis forældre var røget på plejehjem.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.