Oliver Cromwell

Oliver Cromwell (1599-1658) Engelsk hærfører, politiker, og statsmand der er bedst kendt for at have udnyttet folkestemningen mod en regent til sin egen vinding (lidt ligesom en vis gangivrig busk). Cromwell var en ivrig reformator der ikke var så glad for konger og katolikker, men tilgengæld meget glad for tinsoldater og uniformer. Cromwell gav briterne en tiltrængt pause fra monarki der fik dem til at indse at de måske var meget godt tilfredse med at lade indavlsplagede tosser styre landet sammen med de folkevalgte. Efter hans død regerede sønnike en kort overgang, indtil folket fik nok af ham.

Det officielle portræt af Lord Protector Cromwell, som han kaldte sig.

Landboadel og Parlamentsmedlem

Cromwell blev født i 1599 som søn af en ikke videre formuende jordbesidder af den engelske landadel, lidt ligesom Morten Korch på engelsk. Han beskrev selv senere hen at at han fra fødslen var en gentleman, ikke så fattig at han i vore dage måtte drikke Bjørnebryg, men heller ikke rig nok til at kunne komme ind på NASA.

Hans skoleliv blev afskåret da farmand døde i 1617 og han derfor skulle hjælpe mutti med at forsørge sine søskende. Det er gættet at han har arbejdet som sagfører i London, og at han på den daværende pubscene mødte sin kommende kone Elizabeth. Gennem svigerfamilien etablerede han forbindelser til borgerskabet i London der ville få Stein Bagger til at minde om en desperat facer fra ANIMA.

I 1620'erne begyndte han at satse på religion og sin personlige status, men i en bizart-ironisk twist rykkede han fra Huntingdon til St. Ives hvor han købte en lille gård. Han opdagede religionen, og fik efterhånden nok styr på sin økonomi til at han kunne komme "tilbage i klubben". Hans politiske karriere var ikke videre succesfuld, og var præget af at Charles I ikke kunne beslutte sig. Så Oliver tænkte "Fuck it, jeg er for mili'chær til det her sted!".

Off with his head!

Cromwell steg hurtigt i graderne. Han skabte innovation i hæren i en tid hvor der var voksende uro over kongens eskalerende pengeforbrug, der udviklede sig til decideret borgerkrig mellem dem der støttede kongen og dem der støttede parlamentet. Takket være Cromwell's stædighed blev kongen tævet gentagne gange af den reformerede engelske parlamentshær Cromwell havde designet efter sine tinsoldater derhjemme, deraf navnet "New Model Army".

I 1546 kapitulerede kongen efter at hans hær havde fået lammetæv ved Naseby i juni. Man forsøgte at forhandle sig til en løsning hvor Charles kunne blive på tronen men med reduceret magt givet til kirken. Det virkede ikke, og der udbrød krig igen. Den blev dog hurtigt slået ned, fordi Oliver var hurtig ved havelågen og god med marskalstaven (og det kunne Elizabeth nikke genkendende til.). Charles blev dømt til døden for højforræderi og henrettet i Januar 1549.