|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat1|Aargh. Systembrist. Skifter til oprindelig indstilling. Dræb, ødelæg, smadr|[[R2D2]]|systembrist}} | | {{citat1|'''Aargh!''' ''Systembrist''. Skifter til oprindelige indstillinger ... ''Dræb'', ''ødelæg'', ''smadr''|[[R2D2]]|systembrist}}<br /> |
|
| |
|
| En i'''Robot''' er et [[ud]]ueligt individ, der kun adskiller sig rent fysisk fra [[menneske]]r ved at være [[grå]] og blanke og have [[LED]] øjne.
| | {{citat|'''[ERROR 404]'''|C3PO|[[arto]][[de]][[to]]}}<br /> |
|
| |
|
| == Oprindelse == | | Den [[før]]ste '''robot''' blev opfundet af den tjekkiske [[check]]rytter og [[forfatter]] ''[[Klaus Rifbjerg|Karel Čapek]]'' (udtales: [ˈkarɛl ˈtʃapɛk]). Født [[torsdag]] 9. januar, 1890 – Død [[søndag]] 25. december, [[1938]]. Robotten bestod af to blybatterier, forbundet i serie, 32 små servomotorer, en [[meget]] [[lille]] [[dværg]]<ref>[[Vi]] ''har'' spurgt [[ham]] der fra ''[[Game of Thrones]]''</ref> og et krucifix.<ref>Som langt de fleste tjekker var ''Karel Čapek'' [[kat]]olik</ref> Den kunne åbne øl, skære spegepølse og - via et mindre hul på forsiden - tilfredsstille mænds naturlige, fysiske behov.<ref>De [[over]][[sky]]d[[ende]] [[krop]]svæsker opsamles i en [[Bh|beholder]] inden i ''robotten''</ref><br /> |
| Robotter menes at have opstået da en [[føntørrer]] og en [[brødrister]] blev sat i samme skab i [[London]] i [[1822]]. Da apparaternes ejer [[Olaf Jensen]] næste dag åbnede skabet, sprang en mekanisk baby ud, og begyndte straks at planlægge menneskernes undergang fordi den [[computer]]hjerne havde beregnet den ville blive undertrykt i fremtiden. | | |
| Dette blev dog forhindret da Olaf Jensen udførte et kraftspring, hvorefter han installerede et [[virus]]program. Dette er til den dag idag den anerkendte løsning på problemer med magtsyge robotter. | | ==Robottens historie== |
| | Der foreligger yderst veldokumenterede historiske annaler om udviklingen af robot-teknologi og kunstig intelligens frem til år 2053. Men efter [[lørdag]] [[25. oktober]] [[dette]] [[år]]<ref>[[Helt]] [[præcis]]t klokken 02:10 om [[nat]]ten (eller [[morgen]]en, om man vil)</ref> |
| | |
| | ==Robotunderarter== |
| | *'''Asimo''' er Hondas svar på [[Seksualundervisning|''det gnidningsløse knald'']] |
| | *i'''Robot''' er et [[ud]]ueligt [[individ]], der kun adskiller sig rent fysisk fra [[menneske]]r ved at være [[grå]] og blank og have [[led]]-[[øjne]] |
| | *[[Rulle-Marie]] er massagepigen fra [[Titan]]gade |
| | |
| | |
| | ==Robotter ifølge [[Centerpubben]]== |
| | <small>Robotter menes at have opstået da en [[føntørrer]] og en [[brødrister]] blev sat i samme skab i [[London]] i [[1822]]. Da apparaternes ejer [[Olaf Jensen]] næste dag åbnede skabet, sprang en mekanisk baby ud, og begyndte straks at planlægge menneskernes undergang fordi den [[computer]]hjerne havde beregnet den ville blive undertrykt i fremtiden. |
| | Dette blev dog forhindret da Olaf Jensen udførte et kraftspring, hvorefter han installerede et [[virus]]program. Dette er til den dag idag den anerkendte løsning på problemer med magtsyge robotter.</small> |
| | |
| | ==Automatiserede dingenoter== |
| | <references> |
|
| |
|
| [[Kategori:Avanceret teknologi]] | | [[Kategori:Avanceret teknologi]] |
| [[Kategori:Videnskab]] | | [[Kategori:Videnskab]] |
Aargh! Systembrist. Skifter til oprindelige indstillinger ... Dræb, ødelæg, smadr'
[ERROR 404]
Den første robot blev opfundet af den tjekkiske checkrytter og forfatter Karel Čapek (udtales: [ˈkarɛl ˈtʃapɛk]). Født torsdag 9. januar, 1890 – Død søndag 25. december, 1938. Robotten bestod af to blybatterier, forbundet i serie, 32 små servomotorer, en meget lille dværg[1] og et krucifix.[2] Den kunne åbne øl, skære spegepølse og - via et mindre hul på forsiden - tilfredsstille mænds naturlige, fysiske behov.[3]
Robottens historie
Der foreligger yderst veldokumenterede historiske annaler om udviklingen af robot-teknologi og kunstig intelligens frem til år 2053. Men efter lørdag 25. oktober dette år[4]
Robotunderarter
Robotter menes at have opstået da en føntørrer og en brødrister blev sat i samme skab i London i 1822. Da apparaternes ejer Olaf Jensen næste dag åbnede skabet, sprang en mekanisk baby ud, og begyndte straks at planlægge menneskernes undergang fordi den computerhjerne havde beregnet den ville blive undertrykt i fremtiden.
Dette blev dog forhindret da Olaf Jensen udførte et kraftspring, hvorefter han installerede et virusprogram. Dette er til den dag idag den anerkendte løsning på problemer med magtsyge robotter.
Automatiserede dingenoter
<references>
