|
|
Linje 2: |
Linje 2: |
|
| |
|
| == Navngivning == | | == Navngivning == |
| Det [[gener]][[is]]ke [[navn]] betyder "blære-indehaver" på [[græsk]], hvilket skyldes artens usædvanlige seksuelle ''myds'', som den kan klappe ud og gøre dame-sælerne [[op]]stemte. ''Klapmydshannen'' har en ejendommelig [[blære]] på [[hovede]]t, hvor denne blære hænger mellem hannens [[øjne]] og ned over hans [[over]]læbe i [[flad]] tilstand. Men når den spotter en lækker dame-sæl, puster den en stor [[ballon]]sæk op fra sit [[høj]]re [[næse]]bor. Dette gøres ved at lukke det [[venstre]] [[næs]]ebors ventil og efterfølgende oppustning en [[pi]]nk membran, som derpå slasker ned fra det [[and]]et [[næse]]bor. | | Det [[gener]][[is]]ke [[navn]] betyder "blære-indehaver" på [[græsk]], hvilket [[sky]]ldes artens usædvanlige seksuelle ''myds'', som den kan klappe ud og gøre dame-sælerne [[op]]stemte. ''Klapmydshannen'' har en ejendommelig [[Svulmelegeme|blære]] på [[hovede]]t, hvor denne blære hænger mellem hannens [[øjne]] og ned over hans [[over]]læbe i [[flad]] tilstand. Men når den spotter en lækker dame-sæl, puster den en stor [[ballon]]sæk op fra sit [[høj]]re [[næse]]bor. Dette gøres ved at lukke det [[venstre]] [[næs]]ebors ventil og efterfølgende oppustning en [[pi]]nk membran, som derpå slasker ned fra det [[and]]et [[næse]]bor. |
|
| |
|
| == Den [[fræk]]ke bule == | | == Den [[fræk]]ke bule == |
Linje 9: |
Linje 9: |
|
| |
|
| == Livscyklus == | | == Livscyklus == |
| Fra [[april]] til [[juni]] [[vold]]boller ''klapmydserne'', men efter ynglesæsonen rejser denne art over lange afstande, for at [[ho]]lde [[charterferie]], og til [[efterår]]et samles ''klapmydserne'' igen i områder med is på fra [[juni]] til [[august]]. Efter at halvdelen af bestanden er blevet spist af [[isbjørn]]e, spreder [[sæl]]erne sig igen for at gemme sig i deres [[hul]]er, indtil de vender tilbage til yngleområderne første [[onsdag]] i [[maj]]. | | Fra [[april]] til [[juni]] [[vold]]boller ''klapmydserne'', men efter ynglesæsonen rejser denne art over lange afstande, for at [[ho]]lde [[charterferie]], og til [[efterår]]et samles ''klapmydserne'' igen i områder med [[is]] på fra [[juni]] til [[august]]. Efter at halvdelen af bestanden er blevet spist af [[isbjørn]]e, spreder [[sæl]]erne sig igen for at gemme sig i deres [[hul]]er, [[in]]dtil de [[ven]]der tilbage til yngleområderne første [[onsdag]] i [[maj]]. |
|
| |
|
| == Ynglen == | | == Ynglen == |
|
| |
|
| ''Klapmydshvalpe'' er omkring 12 [[centimeter]] lange ved fødslen og [[vej]]er ca. 200 [[gram]]. De fødes på isen ved forårssolhverv, og indtil begyndelsen af [[april]] udstyres de med et [[tyk]]t [[bacon]]lag [[under]] [[hud]]en. Hvalpene er født med en [[ski]]fer [[blå]]-[[grå]] [[mode]]frakke, med en bleg cremefarve på foret, som de svømmer rundt med i omkring 14 måneder. Pleje af hvalpen varer gennemsnitligt kun fire dage, hvor hvalpen fordobles i størrelse, da den [[mælk]], den [[drik]]ker, har et [[fedt]]indhold på 360 procent. | | ''Klapmydshvalpe'' er omkring 12 [[Cm|centimeter]] lange ved fødslen og [[vej]]er ca. 200 [[gram]]. De fødes på [[is]]en ved forårssolhverv, og indtil begyndelsen af [[april]] [[ud]]styres de med et [[tyk]]t [[bacon]]lag [[under]] [[hud]]en. Hvalpene er født med en [[ski]]fer [[blå]]-[[grå]] [[mode]]frakke, med en [[ble]]g [[creme]]farve på foret, som de svømmer rundt med i omkring 14 måneder. Pleje af [[hval]]pen varer gennemsnitligt kun fire dage, hvor [[hval]]pen fordobles i størrelse, da den [[mælk]], den [[drik]]ker, har et [[fedt]]indhold på 360 procent. |
|
| |
|
| [[Kategori:Biologi]][[Kategori:Truende dyrearter]] | | [[Kategori:Biologi]][[Kategori:Truende dyrearter]] |
Versionen fra 29. jun. 2013, 23:33
Klapmyds (latin: Cystophora cristata) er en arktisk sæl, som kun findes i den centrale og vestlige del af Nordatlanten fra Svalbard i øst til Gulf of St. Lawrence i vest og jakke. Klapmydsen er den eneste sæl, der bruger beklædningsgenstande, når den svømmer ud af sin hemmelige hule.
Navngivning
Det generiske navn betyder "blære-indehaver" på græsk, hvilket skyldes artens usædvanlige seksuelle myds, som den kan klappe ud og gøre dame-sælerne opstemte. Klapmydshannen har en ejendommelig blære på hovedet, hvor denne blære hænger mellem hannens øjne og ned over hans overlæbe i flad tilstand. Men når den spotter en lækker dame-sæl, puster den en stor ballonsæk op fra sit højre næsebor. Dette gøres ved at lukke det venstre næsebors ventil og efterfølgende oppustning en pink membran, som derpå slasker ned fra det andet næsebor.
Denne bule udvikler sig, når forseglingen er omtrent fire år gammel. Den mandlige sæl kan sprænge denne bule af lutter lyst, men så er han bare ude af gamet. Ingen myds = ingen dame-sæler! Deflaterede han-klapmydser er i sagens natur frustrerede og desperate, så de lader ofte deres vrede gå ud over badegæster i Udkantsdanmark. Især mange uforsigtige tyskere er blevet dræbt, når de kom for tæt på en vred klapmyds.
Et andet og ligeledes ubehageligt aspekt ved klapmydserne er, at de singulært er hovedårsagen til at havfruer lider af klamydia.
Livscyklus
Fra april til juni voldboller klapmydserne, men efter ynglesæsonen rejser denne art over lange afstande, for at holde charterferie, og til efteråret samles klapmydserne igen i områder med is på fra juni til august. Efter at halvdelen af bestanden er blevet spist af isbjørne, spreder sælerne sig igen for at gemme sig i deres huler, indtil de vender tilbage til yngleområderne første onsdag i maj.
Ynglen
Klapmydshvalpe er omkring 12 centimeter lange ved fødslen og vejer ca. 200 gram. De fødes på isen ved forårssolhverv, og indtil begyndelsen af april udstyres de med et tykt baconlag under huden. Hvalpene er født med en skifer blå-grå modefrakke, med en bleg cremefarve på foret, som de svømmer rundt med i omkring 14 måneder. Pleje af hvalpen varer gennemsnitligt kun fire dage, hvor hvalpen fordobles i størrelse, da den mælk, den drikker, har et fedtindhold på 360 procent.
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.