|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Et '''vakuum''' ([[latin]]: ''Horror vacui'') er et tomt [[sted]] eller [[rum]]. [[Man]] [[ved]], at der er [[op]]stået et ''vakuum'', når [[luft]]en pludselig mangler.<br /> | | Et '''vakuum''' ([[latin]]: ''Horror vacui'') er et tomt [[sted]] eller [[rum]]. [[Man]] [[ved]], at der er [[op]]stået et ''vakuum'', når [[luft]]en pludselig mangler.<br /> |
|
| |
|
| '''Vakuum''' er derfor betegnelsen for et [[luft]]tomt [[rum]]. ''Vakuum'' betyder i [[det]] [[hel]]e [[tag]]et, at der [[over]][[ho]][[ved]]et slet ikke er noget [[ind]][[ho]]ld i det [[før]]omtalte [[rum]]. I et rum uden luft er der ikke [[noget]] [[luft]], der trykker – [[Latin|Quod erat demonstrandum]]: derfor er lufttrykket [[nul]]!<ref>[[Vi]] forsøger at være [[enorm]]t [[pædagog]]iske i denne [[artikel]]. Dét ''har'' [[du]] lagt mærke til, ikk?</ref><br /> | | '''Vakuum''' er derfor betegnelsen for et [[luft]]tomt [[rum]]. ''Vakuum'' betyder i [[det]] [[hel]]e [[tag]]et, at der [[over]][[ho]][[ved]]et slet ikke er noget [[ind]][[ho]]ld i det [[før]]omtalte [[rum]]. I et [[rum]] [[ude]]n [[luft]] er der ikke [[noget]] [[luft]], der [[Prut|trykker]] – [[Latin|Quod erat demonstrandum]]: derfor er [[luft]]trykket [[nul]]!<ref>[[Vi]] forsøger at være [[enorm]]t [[pædagog]]iske i denne [[artikel]]. Dét ''har'' [[du]] lagt mærke til, ikk?</ref><br /> |
|
| |
|
| Hvis man nu gerne vil have sit helt eget lille vakuum, så skal man have fat i et par ting. Først skal du finde et område eller en beholder, hvor luften er blevet ''suget''<ref>Det kan [[hende den lækre fra parallelklassen]] [[ord]]ne</ref> [[ud]], men begrebet ''vakuum'' bruges [[nu]] også om [[rum]]met [[ude]]nfor [[Jorden]]s [[atmosfære]].<ref>Og [[andre]] [[lig]]n[[ende]] steder [[ad libitum]]</ref><br /> | | [[Hvis]] [[man]] [[nu]] gerne vil have sit [[helt]] [[eg]]et [[lille]] ''vakuum'', så [[skal]] [[man]] [[have]] fat i et par [[ting]]. [[Før]]st [[skal]] [[du]] finde et område eller en beholder, hvor [[luft]]en er blevet ''suget''<ref>Det kan [[hende den lækre fra parallelklassen]] [[let]] [[ord]]ne</ref> [[ud]], men begrebet ''vakuum'' bruges [[nu]] også om [[rum]]met [[ude]]nfor [[Jorden]]s [[atmosfære]].<ref>Og [[andre]] [[lig]]n[[ende]] steder [[ad libitum]]</ref><br /> |
|
| |
|
| [[Andre]] [[stoffer]] [[op]]fører [[si]]g [[and]]erledes i [[BH|beholdere]], hvor der ikke er [[noget]] [[luft]] og dermed ikke [[noget]] [[vold|tryk]]. Et stofs kogepunkt<ref>Fx [[Jaka Bov]]</ref> er fx afhængigt af både tryk og [[temperatur]]. Det [[luft]]tomme [[rum]] kan ikke lede [[varme]], fordi konduktivitet kræver, at der er [[Atom|molekyler]] til stede, som kan [[transport]]ere [[varme]]n. Derfor bruges ''vakuum'' meget til [[is]]ole[[ring]] i fx [[rum]][[færge]]r og [[in]]tergalak[[tis]]ke [[slag]][[skib]]e, der i [[princip]]pet består af to ''cylindriske'' eller ''koniske'' beholdere med et lufttomt lag imellem.<br /> | | [[Andre]] [[stoffer]] [[op]]fører [[si]]g [[and]]erledes i [[BH|beholdere]], hvor der ikke er [[noget]] [[luft]] og dermed ikke [[noget]] [[vold|tryk]]. Et stofs<ref>Fx [[Jaka Bov]]</ref> kogepunkt er fx afhængigt af både tryk og [[temperatur]]. Det [[luft]]tomme [[rum]] kan ikke lede [[varm]]e, fordi konduktivitet kræver, at der er [[Atom|molekyler]] til stede, som kan [[transport]]ere [[varme]]n. Derfor bruges ''vakuum'' meget til [[is]]ole[[ring]] i fx [[rum]][[færge]]r og [[in]]tergalak[[tis]]ke [[Krig|slag]][[skib]]e, der i [[princip]]pet består af to ''cylindriske'' eller ''koniske'' beholdere med et [[Helge Sander|lufttomt lag]] imellem.<br /> |
| ==Ilten - vakuumets dødsfjende== | | ==Ilten - vakuumets dødsfjende== |
| [[Vakuum]] bruges også til at undgå [[kemi]]ske eller [[Fysik|fysiske processer]], der [[normal]]t sker i forbindelse med [[luft]]ens molekyler.<ref>[[Is]]ær [[det]] [[ond]]e [[grundstof]] [[Ilt]]</ref> Glødetråden i [[De gode gamle dage|gammeldags glødelamper]] befinder sig fx i en tyst glasklokke, fyldt med inaktive gasser ved lavt tryk. Fraværet af [[ilt]] [[ind]]e i [[pære]]n forhindrer, at [[Ild|glødetråden brænder over]], selvom den ophedes til [[temperatur]]er på op til 75.200 °C. [[Hel]]e [[42]] [[gang]]e [[varme]]re end på [[over]]fladen af [[damp]]kraftværket i [[Tjernobyl]]. | | [[Vakuum]] bruges også til at undgå [[kemi]]ske eller [[Fysik|fysiske processer]], der [[normal]]t sker i forbindelse med [[luft]]ens molekyler.<ref>[[Is]]ær [[det]] [[ond]]e [[grundstof]] [[Ilt]]</ref> Glødetråden i [[De gode gamle dage|gammeldags glødelamper]] befinder sig fx i en tyst glasklokke, fyldt med inaktive gasser ved lavt tryk. Fraværet af [[ilt]] [[ind]]e i [[pære]]n forhindrer, at [[Ild|glødetråden brænder over]], selvom den ophedes til [[temperatur]]er på op til 75.200 °C. [[Hel]]e [[42]] [[gang]]e [[varm]]ere end på [[over]]fladen af [[Atom|damp]]kraftværket i [[Tjernobyl]]. |
| ==Air notes vides== | | ==Air notes vides== |
| <references> | | <references> |
Et vakuum (latin: Horror vacui) er et tomt sted eller rum. Man ved, at der er opstået et vakuum, når luften pludselig mangler.
Vakuum er derfor betegnelsen for et lufttomt rum. Vakuum betyder i det hele taget, at der overhovedet slet ikke er noget indhold i det føromtalte rum. I et rum uden luft er der ikke noget luft, der trykker – Quod erat demonstrandum: derfor er lufttrykket nul![1]
Hvis man nu gerne vil have sit helt eget lille vakuum, så skal man have fat i et par ting. Først skal du finde et område eller en beholder, hvor luften er blevet suget[2] ud, men begrebet vakuum bruges nu også om rummet udenfor Jordens atmosfære.[3]
Andre stoffer opfører sig anderledes i beholdere, hvor der ikke er noget luft og dermed ikke noget tryk. Et stofs[4] kogepunkt er fx afhængigt af både tryk og temperatur. Det lufttomme rum kan ikke lede varme, fordi konduktivitet kræver, at der er molekyler til stede, som kan transportere varmen. Derfor bruges vakuum meget til isolering i fx rumfærger og intergalaktiske slagskibe, der i princippet består af to cylindriske eller koniske beholdere med et lufttomt lag imellem.
Ilten - vakuumets dødsfjende
Vakuum bruges også til at undgå kemiske eller fysiske processer, der normalt sker i forbindelse med luftens molekyler.[5] Glødetråden i gammeldags glødelamper befinder sig fx i en tyst glasklokke, fyldt med inaktive gasser ved lavt tryk. Fraværet af ilt inde i pæren forhindrer, at glødetråden brænder over, selvom den ophedes til temperaturer på op til 75.200 °C. Hele 42 gange varmere end på overfladen af dampkraftværket i Tjernobyl.
Air notes vides
<references>
