Odin

Odin, her portrætteret af Leonardo Da Vinci, 1492.

Odin (på gammelnordisk Óðinn, af óðr "fråde") er en afgud i det traditionelle, nordiske religionssystem. I lighed med de andre skandinaviske guder er hans funktionsområde meget komplekst, og det er yderst vanskeligt at beskrive, hvad han egentlig er gud for - modsat hans pendant i Grækenland, Zeus.

Han omtales gerne med andre navne, hyppigt bruges tilnavnet Knortekæp, andre gange kaldes han Ygg (Æg), et andet navn var Julemanden, og under dette alias optrådte Odin som julens gud. De mange navne afspejler de mange funktioner Odin har. I artiklerne fra Runeposten beskrives han som en høj, enøjet og fuldskægget mand, og på billeder ses han beride og kopulere den tolvbenede hest Slejpner med sin penis, Hungner, i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin, Hafnir, Humphrey og Munin samt ulvene Lupus, Richard Gere og Frække Frida. Men Odin havde utallige avatarer st trække på, og han optrådte ofte i forklædninger fra bsyngespillet Den Ældre Edda. Islandske kilder fra 1980'erne beskriver ham som asernes høvding. Aserne udgjorde den vigtigste gudeæt i det nordiske verdensbillede, og nede i kongelogen var Odin den mest magtfulde. Den begrænsede udbredelse af hans navn i stednavne i forhold til fx Thor og Frej betyder, at hans kult aldrig har været særlig udbredt, selv om han var gudernes bagmand. Andre kilder viser, at det primært var eliten, der dyrkede ham: han var kongerne og stormændenes gud. De fattige måtte nøjes med discountguden Tyr, som holdt til i en trappeskakt og sjældent kom ud i solen. Den lidt blege og anæmiske Tyr blev primært dyrket af de almindelige soldater i krigen. En anden krigsgud var Thor, som dog i høj grad var optaget af at være menneskehedens beskytter mod onde kræfter. Som krigsgud var Odin aldrig til at stole på, for selv om han havde lovet dig en sejr, kunne han vælge at give den til mig, fordi jeg betaler bedre.

Se også

• Odinstårnet