|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Jeg siger [[dig]], [[han]] var [[foto]]gen|Mata Hari|[[Albert Einstein]]}}<br /> | | {{citat|Jeg siger [[dig]], [[han]] var [[foto]]gen|Mata Hari|[[Albert Einstein]]}}<br /> |
|
| |
|
| En '''foton''' er et [[grundstof]], beskrevet som en ''kvant'' af både [[lys]] og [[alle]] [[andre]] former for ''elektromagnetisk stråling'', og dens ladning er [[under]]lagt den ''elektromagnetiske kraft'', [[selv]] om der kan være tale om [[Usynlig|virtuelle]] ''fotoner''. Virkningerne af [[denne]] [[Kraftig|kraft]] kan [[let]] observeres på både [[mikroskop]]isk og [[Makrel|makroskopisk niveau]], fordi ''fotonen'' har en såkaldt restmasse på [[nul]].<ref>Når en foton rammer en [[Superman|superledende]] [[film]], vil den opbryde [[Elektronik|elektroner]] i par (Higgs-partiklen|Cooper-par), hvilket giver [[an]]ledning til at købe en såkaldt superledning til den nye støvsuger. Dette fører så igen til dannelse af ''eksitationer'' eller [[Quark|kvasipartikler]] i den [[super]]ledende [[film]], der 'forstyrrer' den ligeledes [[super]]ledende [[strøm]]. Hørte [[du]] efter? [[Det]] [[her]] er pensum til første måned på [[DTU]]</ref> | | En '''foton''' er et [[grundstof]], beskrevet som en ''kvant'' af både [[lys]] og [[alle]] [[andre]] former for ''elektromagnetisk stråling'', og dens ladning er [[under]]lagt den ''elektromagnetiske kraft'', [[selv]] om der kan være tale om [[Usynlig|virtuelle]] ''fotoner''. Virkningerne af [[denne]] [[Kraftig|kraft]] kan [[let]] observeres på både [[mikroskop]]isk og [[Makrel|makroskopisk niveau]], fordi ''fotonen'' har en såkaldt restmasse på [[nul]].<ref>Når en foton rammer en [[Superman|superledende]] [[film]], vil den opbryde [[Elektronik|elektroner]] i par ([[Higgs-partiklen|Cooper-par]]), hvilket giver [[an]]ledning til at købe en såkaldt superledning til den nye [[støv]]suger. Dette fører så igen til dannelse af ''eksitationer'' eller [[Quark|kvasipartikler]] i den [[super]]ledende [[film]], der 'forstyrrer' den ligeledes [[super]]ledende [[strøm]]. Hørte [[du]] efter? [[Det]] [[her]] er pensum til første måned på [[Universitet|DTU]]</ref> |
| | | |
| ==Bølgende barme<ref>Vi [[skal]] [[jo]] [[hav]]e [[folk]] til at læse skidtet!</ref> og puerile partikler== | | ==Bølgende barme<ref>Vi [[skal]] [[jo]] [[hav]]e [[folk]] til at læse skidtet!</ref> og puerile partikler== |
| Linje 9: |
Linje 9: |
| ==[[Pris]]mer, [[regn]]buer og [[andre]] esoteriske [[ting]]== | | ==[[Pris]]mer, [[regn]]buer og [[andre]] esoteriske [[ting]]== |
|
| |
|
| [[Hvid]]t [[lys]], der består af ''fotoner'' med flere forskellige frekvenser, kan opsplittes i et spektrum af [[alle]] [[regnbue]]ns [[farve]]r [[ved]] [[pas]]sage gennem et [[pris]]me.[[Lys]] består af ''fotoner''. De kan skabes på en lang række måder, heriblandt ved udsendelse af [[energi]] fra bundne [[Elektricitet|elektroner]], når [[disse]] [[mis]]ter energi ved at overgå fra en mindre bunden til en mere bunden tilstand. ''Fotoner'' kan også produceres ved [[kerne]]forandringer, ved [[fusion]] mellem partikler og [[anti]]partikler, eller i [[almindelig]]hed i forbindelse med [[acceleration]] af [[Slap|elektriske ladninger]], [[positiv]]e eller [[negativ]]e. I [[vakuum]] bevæger ''fotoner'' sig med [[lysets hastighed]] - ca. ''3 × 108 m/s''. Lys med frekvensen ''[[f]]'' består af ''fotoner'' med energien <math>E = h f</math> og [[impuls]]en <math>p = h f / c</math> hvor ''[[h]]'' er [[Plancks konstant]]. Når ''fotoner'' [[pas]]serer gennem stof vil de, afhængigt af deres frekvens, blive afbøjet eller tabe en del eller al deres energi, der så bliver aflejret i [[stoffer]]ne. | | [[Hvid]]t [[lys]], der består af ''fotoner'' med flere forskellige frekvenser, kan opsplittes i et spektrum af [[alle]] [[regnbue]]ns [[farve]]r [[ved]] [[pas]]sage gennem et [[pris]]me.[[Lys]] består af ''fotoner''. De kan skabes på en lang række måder, heriblandt ved udsendelse af [[energi]] fra bundne [[Elektricitet|elektroner]], når [[disse]] [[mis]]ter energi ved at overgå fra en mindre bunden til en mere [[bund]]en tilstand. ''Fotoner'' kan også produceres ved [[kerne]]forandringer, ved [[fusion]] mellem partikler og [[anti]]partikler, eller i [[almindelig]]hed i forbindelse med [[acceleration]] af [[Slap|elektriske ladninger]], [[positiv]]e eller [[negativ]]e. I [[vakuum]] bevæger ''fotoner'' sig med [[lysets hastighed]] - ca. ''3 × 108 m/s''. Lys med frekvensen ''[[f]]'' består af ''fotoner'' med energien <math>E = h f</math> og [[impuls]]en <math>p = h f / c</math> hvor ''[[h]]'' er [[Plancks konstant]]. Når ''fotoner'' [[pas]]serer gennem [[stof]] vil de, afhængigt af deres frekvens, blive afbøjet eller tabe en del eller [[al]] deres [[energi]], der så bliver aflejret i [[stoffer]]ne.<ref>Blandt andet de [[hår]]de [[stoffer]] såsom [[gips]], [[jern]] og [[bly]]</ref> |
|
| |
|
| '''Fotoner''' menes at være helt [[Atom|basale partikler]], da de har en veldefineret [[ende]]lig [[energi]] [[ved]] [[lysets hastighed]], men [[ingen]] masse. [[Relativitetsteorien|Den generelle relativitetsteori]] forudsiger, at ''fotoner'' påvirkes af gravitation, og [[dette]] er siden blevet bekræftet ved [[videnskab]]elige observationer. ([[Hvis]] du ikke synes [[dette]] er [[nørd]]et nok, så [[bar]]e vent til næste afsnit). | | '''Fotoner''' menes at være [[helt]] [[Atom|basale partikler]], da de har en veldefineret [[ende]]lig [[energi]] [[ved]] [[lysets hastighed]], men [[ingen]] [[masse]]. [[Relativitetsteorien|Den generelle relativitetsteori]] forudsiger, at ''fotoner'' påvirkes af gravitation, og [[dette]] er siden blevet bekræftet ved [[videnskab]]elige observationer. ([[Hvis]] du ikke synes [[dette]] er [[nørd]]et nok, så [[bar]]e vent til næste afsnit). |
|
| |
|
| ==Attraktive fotoner i et kvantelineært medium== | | ==Attraktive fotoner i et kvantelineært medium== |
En foton er et grundstof, beskrevet som en kvant af både lys og alle andre former for elektromagnetisk stråling, og dens ladning er underlagt den elektromagnetiske kraft, selv om der kan være tale om virtuelle fotoner. Virkningerne af denne kraft kan let observeres på både mikroskopisk og makroskopisk niveau, fordi fotonen har en såkaldt restmasse på nul.[1]
Bølgende barme[2] og puerile partikler
Dette giver langdistance-interaktioner. Ligesom alle elementarpartikler, der er fotoner, i et givent øjeblik bedst forklares med kvantemekanik og bølge-partikel-dualiteten, så udstiller en foton egenskaber, der både er bølger og partikler. Fx kan en enkelt foton brydes af en linse eller den kan udvise bølgeinterferens med sig selv, men den kan samtidig også fungere som en partikel, der giver et bestemt resultat, når dens stilling måles. Fotoner er dermed kvantiserede energi-pakker af elektromagnetisk stråling - ofte angivet med det græske bogstav gamma (γ). Fotoner har spinværdien 1 og er derfor også bosoner.
Hvidt lys, der består af fotoner med flere forskellige frekvenser, kan opsplittes i et spektrum af alle regnbuens farver ved passage gennem et prisme.Lys består af fotoner. De kan skabes på en lang række måder, heriblandt ved udsendelse af energi fra bundne elektroner, når disse mister energi ved at overgå fra en mindre bunden til en mere bunden tilstand. Fotoner kan også produceres ved kerneforandringer, ved fusion mellem partikler og antipartikler, eller i almindelighed i forbindelse med acceleration af elektriske ladninger, positive eller negative. I vakuum bevæger fotoner sig med lysets hastighed - ca. 3 × 108 m/s. Lys med frekvensen f består af fotoner med energien 
og impulsen 
hvor h er Max Karl Ernst Ludwig Planck. Når fotoner passerer gennem stof vil de, afhængigt af deres frekvens, blive afbøjet eller tabe en del eller al deres energi, der så bliver aflejret i stofferne.[3]
Fotoner menes at være helt basale partikler, da de har en veldefineret endelig energi ved lysets hastighed, men ingen masse. Den generelle relativitetsteori forudsiger, at fotoner påvirkes af gravitation, og dette er siden blevet bekræftet ved videnskabelige observationer. (Hvis du ikke synes dette er nørdet nok, så bare vent til næste afsnit).
Attraktive fotoner i et kvantelineært medium
De grundlæggende egenskaber ved lys stammer fra de konstituerende partikel-masseløse kvanter (fotoner), som ikke interagerer med hinanden. Det har imidlertid længe været kendt, at realiseringen af et kohærent samspil mellem de enkelte fotoner, som svarer til dem, der er forbundet med konventionelle massive partikler, kunne muliggøre en bred vifte af nye videnskabelige og tekniske opdagelser. Et kvantelineært medium, hvori der optræder individuelle fotoner, indeholder massive partikler med en stærk gensidig tiltrækning, således at udbredelsen af fotonpar er domineret af en to-foton forbundet tilstand. Dette opnås gennem en udbredt kobling af lys til voldsomt vekselvirkende atomer i stærkt ophidsede Rydberg-tilstande. Den dynamiske udvikling i en to-fotonbølgefunktion udføres ved hjælp af en tidsopløst kvantetilstands-tomografi, og demonstrerer et betinget kvantespring, der overstiger en radian, hvilket resulterer i en polarisering af de sammenfiltrede fotonpar. Især applikationer af denne teknik omfatter optisk kobling, deterministisk fotonisk kvantelogik og generering af stærkt korrelerede tilstande af lys. Fik du den? (Der kommer en quiz senere).
Fotonoter
<references>
