|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Schroedinger.png]] | | [[Fil:Schroedinger.png|500px|Dette er ligningen, der afgør [[Alting|det hele]]<ref>Lær [[den]] udenad!</ref>]] |
|
| |
|
| {{citat|[[Gud]] spiller [[ikke]] med [[terninger]]|Albert Einstein|[[determinisme]]}}<br /> | | {{citat|[[Gud]] spiller [[ikke]] med [[terninger]]|Albert Einstein|[[determinisme]]}}<br /> |
| Linje 6: |
Linje 6: |
| '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t [[ud]]tryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] [[eg]]ensk[[abe]]r på [[atom]]art [[ni]]veau og endnu mindre (subatomart) niveau. [[Ud]] [[over]] sin [[an]]v[[ende]]lse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''[[kvantemekanik]]ken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og [[and]]en tågesnak.<ref>Bl.a. diskussionen om anvendelsen af [[to]][[pol]]og[[is]]ke [[Quark|kvasipartikler]]</ref> I starten af det 21. århundrede var der meget tale om ''kvante''computere og [[alle]] deres [[vid]][[under]]lige [[eg]]enskaber. Men kvantecomputere [[vis]]te sig at være en gaveæske med et blandet indhold, og ligesom med [[hjerne]]transplantationerne tidligere i samme århundrede, så er der veje, man ikke skal følge og gaveæsker, man [[ikke]] [[skal]] åbne.<ref>Fx [[Paradoks|Pandoras æske]]</ref> | | '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t [[ud]]tryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] [[eg]]ensk[[abe]]r på [[atom]]art [[ni]]veau og endnu mindre (subatomart) niveau. [[Ud]] [[over]] sin [[an]]v[[ende]]lse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''[[kvantemekanik]]ken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og [[and]]en tågesnak.<ref>Bl.a. diskussionen om anvendelsen af [[to]][[pol]]og[[is]]ke [[Quark|kvasipartikler]]</ref> I starten af det 21. århundrede var der meget tale om ''kvante''computere og [[alle]] deres [[vid]][[under]]lige [[eg]]enskaber. Men kvantecomputere [[vis]]te sig at være en gaveæske med et blandet indhold, og ligesom med [[hjerne]]transplantationerne tidligere i samme århundrede, så er der veje, man ikke skal følge og gaveæsker, man [[ikke]] [[skal]] åbne.<ref>Fx [[Paradoks|Pandoras æske]]</ref> |
| <br /> | | <br /> |
| | |
| | {{citat|Hvor går [[lys]]et hen, når det går ud?|Max Planck|''entanglement'' mellem lys og kontakt}}<br /> |
| | |
| '''Kvantemekanik''' har fået sit navn fra [[plante]]n ''kvan''<ref>''Angelico archangelicum''</ref>, fordi [[vi]] syntes [[det]] lød [[sej]]t. Men det er jo ikke [[nok]] bare at opfinde ''kvantemekanikken''; vi skulle også have fat i nogle [[kvant]]er til at [[Ekspert|eksperimentere]] med. [[Det]] fik vi så hos [[Matas|Materialisten]].<br /> | | '''Kvantemekanik''' har fået sit navn fra [[plante]]n ''kvan''<ref>''Angelico archangelicum''</ref>, fordi [[vi]] syntes [[det]] lød [[sej]]t. Men det er jo ikke [[nok]] bare at opfinde ''kvantemekanikken''; vi skulle også have fat i nogle [[kvant]]er til at [[Ekspert|eksperimentere]] med. [[Det]] fik vi så hos [[Matas|Materialisten]].<br /> |
| Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage<ref>Med [[To]]ve og [[Tag]]e</ref>, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. | | Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage<ref>Med [[To]]ve og [[Tag]]e</ref>, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. |
| Linje 12: |
Linje 15: |
| *[[Dette]] [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et [[meget]] [[lille]] [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "tillader" få energiniveauer.<ref>Metoden til sammenfiltring/entanglement afhænger af den type partikel, [[man]] [[ønske]]r at teleportere. Hvis [[man]] [[ønske]]r at teleportere ladede [[atom]]er, vil man bruge sammenfiltrede [[ion]]er. Til [[foto]]ner bruges [[pol]]ariserede fotoner. Eller [[det]] kan være en kvantificeret tilstand af [[lys]]. Sidstnævnte udgør et [[ud]]søgt [[ko]]mpliceret scenario, hvor der teleporteres en [[lille]] pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. ([[Det]] kaldes ''kvante-superposition'', og det er bedst beskrevet ved eksemplet med [[Schrödingers Kat]] - placeret i en teoretisk boks, er den både [[død]] og levende på samme [[tid]], [[ind]]til [[nogen]] åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det [[and]]et). Denne sammenfiltring/entanglement kan [[ske]] på en række måder - [[alle]] sammen [[forbudt]]e og [[hemmelig]]e</ref> | | *[[Dette]] [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et [[meget]] [[lille]] [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "tillader" få energiniveauer.<ref>Metoden til sammenfiltring/entanglement afhænger af den type partikel, [[man]] [[ønske]]r at teleportere. Hvis [[man]] [[ønske]]r at teleportere ladede [[atom]]er, vil man bruge sammenfiltrede [[ion]]er. Til [[foto]]ner bruges [[pol]]ariserede fotoner. Eller [[det]] kan være en kvantificeret tilstand af [[lys]]. Sidstnævnte udgør et [[ud]]søgt [[ko]]mpliceret scenario, hvor der teleporteres en [[lille]] pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. ([[Det]] kaldes ''kvante-superposition'', og det er bedst beskrevet ved eksemplet med [[Schrödingers Kat]] - placeret i en teoretisk boks, er den både [[død]] og levende på samme [[tid]], [[ind]]til [[nogen]] åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det [[and]]et). Denne sammenfiltring/entanglement kan [[ske]] på en række måder - [[alle]] sammen [[forbudt]]e og [[hemmelig]]e</ref> |
| *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! | | *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! |
| | *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en Watt den energimængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et [[Intelligenstest|spørgeskema]] til sidst i [[denne]] [[artikel]])</ref> |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], [[Hitler]]s Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. | | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], [[Hitler]]s Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. |
|
| |
|
![Dette er ligningen, der afgør det hele[1]](/images/thumb/e/e1/Schroedinger.png/500px-Schroedinger.png)
Jo han gør! Jo han gør! Jo han gør!
Kvante-teorien er et populært udtryk for det, som vi seriøse videnskabsfolk rettelig kalder for kvantefysik (eller kvantemekanik). Det er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stoffers mekaniske egenskaber på atomart niveau og endnu mindre (subatomart) niveau. Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi, har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner og anden tågesnak.[2] I starten af det 21. århundrede var der meget tale om kvantecomputere og alle deres vidunderlige egenskaber. Men kvantecomputere viste sig at være en gaveæske med et blandet indhold, og ligesom med hjernetransplantationerne tidligere i samme århundrede, så er der veje, man ikke skal følge og gaveæsker, man ikke skal åbne.[3]
Hvor går lyset hen, når det går ud?
Kvantemekanik har fået sit navn fra planten kvan[4], fordi vi syntes det lød sejt. Men det er jo ikke nok bare at opfinde kvantemekanikken; vi skulle også have fat i nogle kvanter til at eksperimentere med. Det fik vi så hos Materialisten.
Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage[5], skrev jeg en doktorafhandling om emnet og offentliggjorde den i det videnskabeligt anerkendte tidsskrift New Scientist. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling.
Et par eksorbitante uddrag fra min aldeles fremragende afhandling
Kvantificerede noter
<references>
