|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Schroedinger.png|500px|Dette er ligningen, der afgør det hele<ref>Lær [[den]] udenad!</ref>]] | | [[Fil:Schroedinger.png|666px|Dette er ligningen, der afgør det hele<ref>Lær [[den]] udenad!</ref>]] |
|
| |
|
| {{citat|[[Gud]] spiller [[ikke]] med [[terninger]]|Albert Einstein|[[determinisme]]}}<br /> | | {{citat|[[Gud]] spiller [[ikke]] med [[terninger]]|Albert Einstein|[[determinisme]]}}<br /> |
| Linje 12: |
Linje 12: |
| Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage<ref>Med [[To]]ve og [[Tag]]e</ref>, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. | | Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage<ref>Med [[To]]ve og [[Tag]]e</ref>, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. |
| ==Et par eksorbitante uddrag fra min aldeles fremragende afhandling== | | ==Et par eksorbitante uddrag fra min aldeles fremragende afhandling== |
| *[[Energi]] bevæger sig ''nogle gange'' i [[fuld]]t firspring, hvor [[man]] ellers - klassisk set - ([[fejl]]agtigt) ville [[determinisme|forudsige]], at ændringen sker kontinuerligt. [[Det]] gør den [[ikke]]!!! | | *[[Energi]] bevæger sig ''nogle gange'' i [[fuld]]t firspring, hvor [[man]] ellers - klassisk set - ([[fejl]]agtigt) ville [[determinisme|forudsige]], at ændringen sker kontinuerligt. [[Det]] gør den [[alt]]så [[bar]]e [[ikke]]!!! |
| *[[Dette]] [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et [[meget]] [[lille]] [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "tillader" få energiniveauer.<ref>Metoden til sammenfiltring/entanglement afhænger af den type partikel, [[man]] [[ønske]]r at teleportere. Hvis [[man]] [[ønske]]r at teleportere ladede [[atom]]er, vil man bruge sammenfiltrede [[ion]]er. Til [[foto]]ner bruges [[pol]]ariserede fotoner. Eller [[det]] kan være en kvantificeret tilstand af [[lys]]. Sidstnævnte udgør et [[ud]]søgt [[ko]]mpliceret scenario, hvor der teleporteres en [[lille]] pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. ([[Det]] kaldes ''kvante-superposition'', og det er bedst beskrevet ved eksemplet med [[Schrödingers Kat]] - placeret i en teoretisk boks, er den både [[død]] og levende på samme [[tid]], [[ind]]til [[nogen]] åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det [[and]]et). Denne sammenfiltring/entanglement kan [[ske]] på en række måder - [[alle]] sammen [[forbudt]]e og [[hemmelig]]e</ref> | | *[[Dette]] [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et [[meget]] [[lille]] [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "[[Regel|tillader]]" få energiniveauer, nærmest som en slags "togskinner".<ref>Metoden til sammenfiltring/entanglement afhænger af den type partikel, [[man]] [[ønske]]r at teleportere. Hvis [[man]] [[ønske]]r at teleportere ladede [[atom]]er, vil man bruge sammenfiltrede [[ion]]er. Til [[foto]]ner bruges [[pol]]ariserede fotoner. Eller [[det]] kan være en kvantificeret tilstand af [[lys]]. Sidstnævnte udgør et [[ud]]søgt [[ko]]mpliceret scenario, hvor der teleporteres en [[lille]] pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. ([[Det]] kaldes ''kvante-superposition'', og det er bedst beskrevet ved eksemplet med [[Schrödingers Kat]] - placeret i en teoretisk boks, er den både [[død]] og levende på samme [[tid]], [[ind]]til [[nogen]] åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det [[and]]et). Denne sammenfiltring/entanglement kan [[ske]] på en række måder - [[alle]] sammen [[forbudt]]e og [[hemmelig]]e</ref> |
| *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! | | *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må ''kun'' ske i [[helt]] bestemte "mængder" (på [[latin]] heddet det ''quant''). Så fat [[det]] [[dog]]!!! |
| *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en Watt den energimængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et [[Intelligenstest|spørgeskema]] til sidst i [[denne]] [[artikel]])</ref> | | *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et [[Intelligenstest|spørgeskema]] til sidst i [[denne]] [[artikel]])</ref> |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], [[Hitler]]s Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. | | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], [[Hitler]]s Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. |
|
| |
|
![Dette er ligningen, der afgør det hele[1]](/images/e/e1/Schroedinger.png)
Jo han gør! Jo han gør! Jo han gør!
Kvante-teorien er et populært udtryk for det, som vi seriøse videnskabsfolk rettelig kalder for kvantefysik (eller kvantemekanik). Det er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stoffers mekaniske egenskaber på atomart niveau og endnu mindre (subatomart) niveau. Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi, har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner og anden tågesnak.[2] I starten af det 21. århundrede var der meget tale om kvantecomputere og alle deres vidunderlige egenskaber. Men kvantecomputere viste sig at være en gaveæske med et blandet indhold, og ligesom med hjernetransplantationerne tidligere i samme århundrede, så er der veje, man ikke skal følge og gaveæsker, man ikke skal åbne.[3]
Hvor går lyset hen, når det går ud?
Kvantemekanik har fået sit navn fra planten kvan[4], fordi vi syntes det lød sejt. Men det er jo ikke nok bare at opfinde kvantemekanikken; vi skulle også have fat i nogle kvanter til at eksperimentere med. Det fik vi så hos Materialisten.
Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage[5], skrev jeg en doktorafhandling om emnet og offentliggjorde den i det videnskabeligt anerkendte tidsskrift New Scientist. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling.
Et par eksorbitante uddrag fra min aldeles fremragende afhandling
- Energi bevæger sig nogle gange i fuldt firspring, hvor man ellers - klassisk set - (fejlagtigt) ville forudsige, at ændringen sker kontinuerligt. Det gør den altså bare ikke!!!
- Dette fænomen er bl.a. iagttaget i et meget lille atom, hvor elektronen skifter energiniveau i kvantespring, fordi Schrödinger-ligningen kun "tillader" få energiniveauer, nærmest som en slags "togskinner".[6]
- Derfor findes der altså "forbudte" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i helt bestemte "mængder" (på latin heddet det quant). Så fat det dog!!!
- Lys består af en forsamling af lyskvanter, hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi lyskvanterne for fotoner. I denne sammenhæng angiver en Watt[7] den energimængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet[8]
- Og til sidst en tak til Robert Oppenheimer[9]: Alle guten Leute lieben die Atomphysik!, som vi altid skreg i fredagsbaren i Los Alamos.
Kvantificerede noter
<references>
- ↑ Lær den udenad!
- ↑ Bl.a. diskussionen om anvendelsen af topologiske kvasipartikler
- ↑ Fx Pandoras æske
- ↑ Angelico archangelicum
- ↑ Med Tove og Tage
- ↑ Metoden til sammenfiltring/entanglement afhænger af den type partikel, man ønsker at teleportere. Hvis man ønsker at teleportere ladede atomer, vil man bruge sammenfiltrede ioner. Til fotoner bruges polariserede fotoner. Eller det kan være en kvantificeret tilstand af lys. Sidstnævnte udgør et udsøgt kompliceret scenario, hvor der teleporteres en lille pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. (Det kaldes kvante-superposition, og det er bedst beskrevet ved eksemplet med Schrödingers Kat - placeret i en teoretisk boks, er den både død og levende på samme tid, indtil nogen åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det andet). Denne sammenfiltring/entanglement kan ske på en række måder - alle sammen forbudte og hemmelige
- ↑ Noget elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger
- ↑ Skriv det ned! (der kommer et spørgeskema til sidst i denne artikel)
- ↑ Nogle tilskriver citatet Wittgenstein, Hitlers Klassekamerad
