|
|
| Linje 40: |
Linje 40: |
| <references/> | | <references/> |
|
| |
|
| | [[Kategori:Love]] |
| [[Kategori:Ting udenfor menneskelig kontrol]] | | [[Kategori:Ting udenfor menneskelig kontrol]] |
Nuværende version fra 19. jan. 2015, 20:51
Det kommer før eller siden - denne gang er første mand taberen!
Godwins lov er en tese,[1] der beskriver hvornår man er gået for langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en debat for altid; det har man når man smider Nazisme-kortet.
Godwins lov kaldes også for "Godwins regel for anvendelsen af nazi-analogier".
Oprindelse
Godwins lov er oprindelig formuleret af advokaten Mike Godwin i 1990, og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i nyhedsgrupper[2] havde en magisk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten før eller siden anvendte en "nazi-analogi" om sin modpart.
Loven formulerer, at man ved den først forekommende anvendelse af en nazi-analogi har tabt debatten, og at den manglende proportionalitet mellem debattens indhold og sammenligningen med nazisternes fortrædeligheder rent faktisk afspejler, at man er løbet tør for argumenter. Dermed er debatten død, og den som anvendte analogien er taber-dømt.
Nazi-kortet
"At trække nazikortet" er en analogi for at man i en debat begynder at tillægge modparten en opførsel, handlemåde eller at have motiver, svarende til nazisternes i 1930'erne og 1940'erne.[3] Alene ved anvendelsen af denne sammenligning, viser man sin manglende sans for proportioner.
Godwin har således i sin forklaring af emnet formået at diskvalificere den ene part i en diskussion med dette sudden death-debatkort. Selvfølgelig kan nazi erstattes med stort set hvilken som helst demografisk gruppering, fx kvinder, gamle kællinger, jøder, idioter, lystfiskere, handicappede og politikere.
Andre varianter af samme
Der findes en mængde af eksempler på at debattører i desperation forsøger at dæmonisere eller nedgøre modparten i en debat. På Ekstra Bladets "Nationen!" er det således helt almindelig kotume,[4] at man enten spiller "nazi-kortet"[5]ofte fremturer de med påstanden om, at modparten er dummere end én selv.
Dermed fremkommer en lignende situation, der sådan set lige så godt også kunne være omfattet af Godwins lov.[6] Den lyder: "Jeg er klog, ergo er du dum! Da du er dum og jeg er klog, så har du pligt til at lytte til mig, mens jeg nægter at lytte til dig.
En sådan situation vil uvirkårligt og uundgåeligt fremkomme i en given debat.[7] Det ultimative, som modparten i denne situation kan gøre, er at fremkomme med sin nazi-analogi.
Den uundgåelige ende for en debat
Graf som viser sandsynligheden for fremmaningen af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser[8]
Som en del af Godwins teori, er der også lavet en sub-tese. Denne beskriver hvorledes at en hvilken som debat (på nettet) vil ende med at den ene part trækker "nazi-kortet". Det er kun et spørgsmål om tid!
Se også
Noter
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
