|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| En '''hægtesvirvel'''<ref>Også kaldet en blinklås</ref> er et [[lille]] stykke mekanik, som fortrinsvis bruges af [[lystfisker]]e, der ikke gider binde [[Reb|knude]]r. Ordet kommer fra det plattyske "''Hecht''", der betyder [[Krokodille|gedde]],<ref>[[latin]]: ''Esox lucius horribilis''</ref> og det [[an]]gelsaksiske "''swiwel''", som betyder 'at dreje'. Den [[høj]]tyske [[ged]]de var i [[middelalderen]] [[kendt]] for sine skarpe og [[bag]]udrettede [[tænder]], der virkelig tog fat, når [[fisk]]en bed sig fast i [[noget]]. Derfor kom ordet i [[de gode gamle dage]] til ''også'' at betyde "''hechten''"; altså at ''hæfte'' eller ''hægte''. I konjunktion med 'swiwel' opstod ordet 'hechtswiwel', som [[etymologi]]sk beskrev et redskab, der både kunne holde fast og samtidigt dreje. | | En '''hægtesvirvel'''<ref>Også kaldet en blinklås</ref> er et [[lille]] stykke mekanik, som fortrinsvis bruges af [[lystfisker]]e, der ikke gider binde [[Reb|knude]]r. Ordet kommer fra det plattyske "''Hecht''", der betyder [[Krokodille|gedde]],<ref>[[latin]]: ''Esox lucius horribilis''</ref> og det [[an]]gelsaksiske "''swiwel''", som betyder 'at dreje'. Den [[høj]]tyske [[ged]]de var i [[middelalderen]] [[kendt]] for sine skarpe og [[bag]]udrettede [[tænder]], der virkelig tog fat, når [[fisk]]en bed sig fast i [[noget]]. Derfor kom ordet i [[de gode gamle dage]] til ''også'' at betyde "''hechten''"; altså at ''hæfte'' eller ''hægte''. I konjunktion med 'swiwel' opstod ordet 'hechtswiwel', som [[etymologi]]sk beskrev et redskab, der både kunne holde fast og samtidigt dreje. |
| | [[Fil:svirvel.jpg|thumb|555px|center|Den ganske [[almindelig]]e ''hægtesvirvel'' består af en ''hægtelås'' i [[hånd]]smedet [[wolfram]], sat sammen med en ''svirvel'' med [[selv]]snørende [[ko]]n[[is]]ke [[ru]]llelejer, og i den [[and]]en [[ende]] en linefæste (her i form af en ''not-a-knot'')]] |
|
| |
|
| ==Hægtesvirvlens skabelse== | | ==Hægtesvirvlens skabelse== |
| Linje 6: |
Linje 7: |
|
| |
|
| ==Den [[mode]]rne hægtesvirvel== | | ==Den [[mode]]rne hægtesvirvel== |
| | [[Fil:svirvler.jpg|thumb|222px|right|Svirvelkludder]] |
|
| |
|
| [[Ikke]] [[før]] [[1977]] blev der brug for ''hægtesvirvlen'', og som [[ved]] [[alle]] [[stor]]e [[op]][[fin]]delser,<ref>Fx [[atombombe]]n, grapefrugtkniven og [[rya]]tæppet</ref> var det et tilfælde af [[gud]]dommelig [[in]]s[[pi]]rat[[ion]], der afslørede redskabets nytteværdi som erstatning for ''kællingeknuden''. Skiftende [[videnskab]]sfolk har tilskrevet brugen af ''hægtesvirvlen'' til både [[Uffe Ellemann-Jensen]] og [[Isadora Duncan]], men nyere forskning har fastslået, at det var [[lystfisker]]ne på [[Øst]]re Mole i [[Aarhus]],<ref>Som hed ''[[Århus]]'' på den tid</ref> der omkring 1967 fandt på at bruge ''hægtesvirvlerne'' først. | | [[Ikke]] [[før]] [[1977]] blev der brug for ''hægtesvirvlen'', og som [[ved]] [[alle]] [[stor]]e [[op]][[fin]]delser,<ref>Fx [[atombombe]]n, grapefrugtkniven og [[rya]]tæppet</ref> var det et tilfælde af [[gud]]dommelig [[in]]s[[pi]]rat[[ion]], der afslørede redskabets nytteværdi som erstatning for ''kællingeknuden''. Skiftende [[videnskab]]sfolk har tilskrevet brugen af ''hægtesvirvlen'' til både [[Uffe Ellemann-Jensen]] og [[Isadora Duncan]], men nyere forskning har fastslået, at det var [[lystfisker]]ne på [[Øst]]re Mole i [[Aarhus]],<ref>Som hed ''[[Århus]]'' på den tid</ref> der omkring [[1967]] fandt på at bruge ''hægtesvirvlerne'' først. |
|
| |
|
| ==Bundsnøre-noter== | | ==Bundsnøre-noter== |
Versionen fra 16. dec. 2014, 15:00
En hægtesvirvel[1] er et lille stykke mekanik, som fortrinsvis bruges af lystfiskere, der ikke gider binde knuder. Ordet kommer fra det plattyske "Hecht", der betyder gedde,[2] og det angelsaksiske "swiwel", som betyder 'at dreje'. Den højtyske gedde var i middelalderen kendt for sine skarpe og bagudrettede tænder, der virkelig tog fat, når fisken bed sig fast i noget. Derfor kom ordet i de gode gamle dage til også at betyde "hechten"; altså at hæfte eller hægte. I konjunktion med 'swiwel' opstod ordet 'hechtswiwel', som etymologisk beskrev et redskab, der både kunne holde fast og samtidigt dreje.
Den ganske almindelige hægtesvirvel består af en hægtelås i håndsmedet wolfram, sat sammen med en svirvel med selvsnørende koniske rullelejer, og i den anden ende en linefæste (her i form af en not-a-knot)
Hægtesvirvlens skabelse
Ordet hægtesvirvel kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet sammen med andre nyskabelser såsom Schwanzstücker, Knödel, Adam Oehlenschläger, Sprichtwort og Feinschmecker, men der skete først noget da opfinderen Niels Bohr[3] en fredag ved lukketid i sommeren 1907 fandt et stykke ståltråd i bunden af dåsen med løse kvarker. Bohr satte sig ned med en spidstang, ståltråden og et lillebitte kugleleje af messing,[4] og da han to timer senere mødte op i fredagsbaren på Niels Bohr Instituttet var hægtesvirvlen blevet en ganske konkret (omend nyttesløs) realitet.
Den moderne hægtesvirvel
Svirvelkludder
Ikke før 1977 blev der brug for hægtesvirvlen, og som ved alle store opfindelser,[5] var det et tilfælde af guddommelig inspiration, der afslørede redskabets nytteværdi som erstatning for kællingeknuden. Skiftende videnskabsfolk har tilskrevet brugen af hægtesvirvlen til både Uffe Ellemann-Jensen og Isadora Duncan, men nyere forskning har fastslået, at det var lystfiskerne på Østre Mole i Aarhus,[6] der omkring 1967 fandt på at bruge hægtesvirvlerne først.
Bundsnøre-noter
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
