|
|
| Linje 4: |
Linje 4: |
| {{citat|Jo [[han]] gør! Jo han gør! [[Jo]] han gør!|Niels Bohr|at bruge [[retorik]] til at få ret}}<br /> | | {{citat|Jo [[han]] gør! Jo han gør! [[Jo]] han gør!|Niels Bohr|at bruge [[retorik]] til at få ret}}<br /> |
|
| |
|
| '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t [[ud]]tryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] [[eg]]ensk[[abe]]r på [[atom]]art [[ni]]veau og endnu mindre (subatomart) niveau. [[Ud]] [[over]] sin [[an]]v[[ende]]lse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''[[kvantemekanik]]ken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og [[and]]en tågesnak.<ref>Bl.a. diskussionen om anvendelsen af [[to]][[pol]]og[[is]]ke [[Quark|kvasipartikler]]</ref> I starten af det 21. århundrede var der meget tale om ''kvante''computere og [[alle]] deres [[vid]][[under]]lige [[eg]]enskaber. Men kvantecomputere [[vis]]te sig at være en gaveæske med et blandet indhold, og ligesom med [[hjerne]]transplantationerne tidligere i samme århundrede, så er der veje, man ikke skal følge og gaveæsker, man [[ikke]] [[skal]] åbne.<ref>Fx [[Paradoks|Pandoras æske]]</ref><br /> | | '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t [[ud]]tryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] [[eg]]ensk[[abe]]r på [[atom]]art [[ni]]veau og endnu mindre (subatomart) niveau. [[Ud]] [[over]] sin [[an]]v[[ende]]lse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''[[kvantemekanik]]ken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og [[and]]en tågesnak.<ref>Bl.a. diskussionen om anvendelsen af [[to]][[pol]]og[[is]]ke [[Quark|kvasipartikler]]</ref> I starten af det 21. århundrede var der meget tale om ''kvante''computere og [[alle]] deres [[vid]][[under]]lige [[eg]]enskaber. Men kvantecomputere [[vis]]te sig at være en gaveæske med et blandet indhold.<ref>Fx [[Paradoks|Pandoras æske]</ref> |
| <br /> | | <br /><br /> |
|
| |
|
| {{citat|Hvor går [[lys]]et hen, når det går ud?|Max Planck|''entanglement'' mellem lys og kontakt}}<br /> | | {{citat|Hvor går [[lys]]et hen, når det går ud?|Max Planck|''entanglement'' mellem lys og kontakt}}<br /> |
| Linje 17: |
Linje 17: |
| *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må ''kun'' ske i [[helt]] bestemte "mængder" (på [[latin]] heddet det ''quant''). | | *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må ''kun'' ske i [[helt]] bestemte "mængder" (på [[latin]] heddet det ''quant''). |
| *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et obligatorisk [[Intelligenstest|spørgeskema]], når du klikker væk fra [[denne]] [[artikel]])</ref> | | *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et obligatorisk [[Intelligenstest|spørgeskema]], når du klikker væk fra [[denne]] [[artikel]])</ref> |
| | *[[Atom|Majorana-fermioner]] tilhører en klasse af partikler, som kaldes for ''ikke-abelske anyoner''.<ref>''[[An]]yoner'' er [[partikel]]lignende [[eks]]itat[[ion]]er eller ''kvasipartikler'', der kun eksisterer i [[Parallelle universer|to dimensioner]], og hvis egenskaber ''ikke'' har samme begrænsninger, som det gælder for ''fermioner'' og ''bosoner''. [[Ikke]]-[[ab]]elsk henviser mere specifikt til de [[Matematik|matematiske]] [[Regel|regler]], der gælder for [[disse]] partikler</ref> [[Disse]] ikke-abelske ''anyoner'' og [[de]] [[andre]] ''kvasipartikler'' er deres ''[[eg]]ne [[anti]]partikler'' |
| *Fænomenet entanglement (sammenfiltring) mellem [[bar]]yoner, [[fe]]rmioner, [[Øl|fustager]], [[kvark]]er og [[Varulv|varylere]] (<small>[[bi]]tte, [[bi]]ttesmå [[foto]]ner og [[quark]]er og den slags</small>) påvirker gravitationsfeltet, så entanglement vejer noget.<ref>så [[hvis]] du bliver [[rigtig]] [[Samleje|sammenfiltret]], vil du opleve en [[tun]]g, [[dunk]][[ende]], [[Pulsåre|''pulserende'' fornemmelse]] [[ned]]erst i [[krop]]pen. Det er ''[[føl]]elsen'' af [[ind]]f[[ilt]]ret [[tyngdekraft]]</ref> | | *Fænomenet entanglement (sammenfiltring) mellem [[bar]]yoner, [[fe]]rmioner, [[Øl|fustager]], [[kvark]]er og [[Varulv|varylere]] (<small>[[bi]]tte, [[bi]]ttesmå [[foto]]ner og [[quark]]er og den slags</small>) påvirker gravitationsfeltet, så entanglement vejer noget.<ref>så [[hvis]] du bliver [[rigtig]] [[Samleje|sammenfiltret]], vil du opleve en [[tun]]g, [[dunk]][[ende]], [[Pulsåre|''pulserende'' fornemmelse]] [[ned]]erst i [[krop]]pen. Det er ''[[føl]]elsen'' af [[ind]]f[[ilt]]ret [[tyngdekraft]]</ref> |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], Der [[Hitler]]s alte Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. | | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], Der [[Hitler]]s alte Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. |
