|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Aphidoideas.JPG|thumb|666px|right|[[Tre]] [[Sitcom|situa]]tioner fra et ''bladluseliv'': '''1.''' [[Den]] [[sorg]]løse [[partenogenese]] [[og]] [[saft]]sugning (''stort billede'') '''2.''' [[Fætter/kusine fest]]en [[på]] [[stamme]]n (''[[ø]]. [[tv]]'') '''3.''' [[Aftensmad]] [[Ædeflip|med en]] [[marie]][[høne]] (''Coccinella septempunctata'')]]'''Bladlus''' (''Aphididae'') er en slags [[fly]]vende [[dafnie]]r, men i stedet for de [[vand]]levende [[kry]]bs [[vi]]fter, så kan ''bladlusene'' udvikle [[vinge]]r, som kan bringe dem vidt omkring, når der er brug for det. Det meste af tiden bruger ''bladlusene'' dog på at suge [[saft]] og [[føde]] [[le]]vende [[unge]]r, men ''uden'' befrugtning, da der ikke er tid til [[in]]sekt[[sex]]. Når al saften er suget ud af [[plante]]n, eller når den er blevet [[over]]befolket, er det signal til [[fætter/kusine fest]]en, som er et [[kæmpe]] [[sex]][[orgie]], der resulterer i ''vingede bladluseunger'', der straks kan flyve hen til en [[and]]en [[plan]]te og fortsætte [[ud]]sugn[[ingen]] [[og]] [[partenogenese]]n.<br />I den [[fri]] [[natur]] er alle ''bladlus'' [[art]]sspecifikt knyttet til én bestemt plante, mens der indendøre ''kun'' findes [[fersk]]enbladlus (''Myzus persicae''), som er i stand til at fordøje alt plantemateriale og alle former for saft, [[bar]]e [[temperatur]]en er over 17,4 [[grader]]. | | [[Fil:Aphidoideas.JPG|thumb|666px|right|[[Tre]] [[Sitcom|situa]]tioner fra et ''bladluseliv'': '''1.''' [[Den]] [[sorg]]løse [[partenogenese]] [[og]] [[saft]]sugning (''stort billede'') '''2.''' [[Fætter/kusine fest]]en [[på]] [[stamme]]n (''[[ø]]. [[tv]]'') '''3.''' [[Aftensmad]] [[Ædeflip|med en]] [[marie]][[høne]] (''Coccinella septempunctata'')]]'''Bladlus''' (''Aphididae'') er en slags [[fly]]vende [[dafnie]]r, men i stedet for de [[vand]]levende [[kry]]bs [[vi]]fter, så kan ''bladlusene'' udvikle [[vinge]]r, som kan bringe dem vidt omkring, når der er brug for det. Det meste af tiden bruger ''bladlusene'' dog på at suge [[saft]] og [[føde]] [[le]]vende [[unge]]r, men ''uden'' befrugtning, da der ikke er tid til [[in]]sekt[[sex]]. Når al saften er suget ud af [[plante]]n, eller når den er blevet [[over]]befolket, er det signal til [[fætter/kusine fest]]en, som er et [[kæmpe]] [[sex]][[orgie]], der resulterer i ''vingede bladluseunger'', der straks kan flyve hen til en [[and]]en [[plan]]te og fortsætte [[ud]]sugn[[ingen]] [[og]] [[partenogenese]]n.<br />I den [[fri]] [[natur]] er alle ''bladlus'' [[art]]sspecifikt knyttet til én bestemt plante, mens der indendøre ''kun'' findes [[fersk]]enbladlus (''Myzus persicae''), som er i stand til at fordøje alt plantemateriale og alle former for saft, [[bar]]e [[temperatur]]en er over 17,4 [[grader]]. |
| ==Bladlusenes venner og fjender== | | ==Bladlusenes venner og fjender== |
| ''Bladlus'' regnes ikke til [[gru]]ppen [[af]] [[truende dyrearter]]; tværtimod er de nærmest [[insekt]]verdenens [[Pacman|pac]]ifister. Især er [[myre]]rne glade for ''bladlus'', som de betragter som deres [[husdyr]]. Dette skyldes at bladlusenes [[afføring]] indeholder [[honning]]dug, hvilket for myrer svarer til et mix af [[champagne]] og [[gås]]e[[leverpostej]] i ét. [[Derfor]] ser man ofte heftige kampe mellem myrer og mariehøner om ''bladluskolonier'', som for mariehønerne svarer til fri buffet og bar. Ud over [[høns]]ene, er også [[guld]]øjer, [[hveps]]e og [[Svigermor|svir]]re[[flue]]r stærkt interesserede i at spise bladlus. Desuden har bladlusen en bror, kaldet fladlusen. | | ''Bladlus'' regnes ikke til [[gru]]ppen [[af]] [[truende dyrearter]]; tværtimod er de nærmest [[insekt]]verdenens [[Pacman|pac]]ifister. Især er [[myre]]rne glade for ''bladlus'', som de betragter som deres [[husdyr]]. Dette skyldes at bladlusenes [[afføring]] indeholder [[honning]]dug, hvilket for myrer svarer til et mix af [[champagne]] og [[gås]]e[[leverpostej]] i ét. [[Derfor]] ser man ofte heftige kampe mellem myrer og mariehøner om ''bladluskolonier'', som for mariehønerne svarer til fri buffet og bar. Ud over [[høns]]ene, er også [[guld]]øjer, [[hveps]]e og [[Svigermor|svir]]re[[flue]]r stærkt interesserede i at spise bladlus. Desuden har ''bladlusen'' en bror, kaldet [[flad]]lusen eller fladbukken (''Phthirus pubis''). |
| | |
| | |
| ==Se også== | | ==Se også== |
| [[Fladlus]] | | [[Fladlus]] |
|
| |
| [[Kategori:Biologi]] | | [[Kategori:Biologi]] |
Versionen fra 8. feb. 2017, 01:27
Bladlus (Aphididae) er en slags flyvende dafnier, men i stedet for de vandlevende krybs vifter, så kan bladlusene udvikle vinger, som kan bringe dem vidt omkring, når der er brug for det. Det meste af tiden bruger bladlusene dog på at suge saft og føde levende unger, men uden befrugtning, da der ikke er tid til insektsex. Når al saften er suget ud af planten, eller når den er blevet overbefolket, er det signal til fætter/kusine festen, som er et kæmpe sexorgie, der resulterer i vingede bladluseunger, der straks kan flyve hen til en anden plante og fortsætte udsugningen og partenogenesen.
I den fri natur er alle bladlus artsspecifikt knyttet til én bestemt plante, mens der indendøre kun findes ferskenbladlus (Myzus persicae), som er i stand til at fordøje alt plantemateriale og alle former for saft, bare temperaturen er over 17,4 grader.
Bladlusenes venner og fjender
Bladlus regnes ikke til gruppen af truende dyrearter; tværtimod er de nærmest insektverdenens pacifister. Især er myrerne glade for bladlus, som de betragter som deres husdyr. Dette skyldes at bladlusenes afføring indeholder honningdug, hvilket for myrer svarer til et mix af champagne og gåseleverpostej i ét. Derfor ser man ofte heftige kampe mellem myrer og mariehøner om bladluskolonier, som for mariehønerne svarer til fri buffet og bar. Ud over hønsene, er også guldøjer, hvepse og svirrefluer stærkt interesserede i at spise bladlus. Desuden har bladlusen en bror, kaldet fladlusen eller fladbukken (Phthirus pubis).
Se også
Fladlus
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.