Versionen fra 19. maj 2007, 22:40
Rigtige mænd æder fluesvampe og dør i kamp
— Jens "Skalleknuser" Erikssøn
Vikingerne var militærnægtere fra Skandinavien, som i den sene jernalder og vikingetid backpackede og gjorde sig lystige langs kyster og andre vandhuller i store dele af Europa mellem 800 og 1989. Oftest tænker man nok på vikingerne som utilpassede voksne mænd med våben og hornhatte, men de var også dygtige til vikingspil, slægtsforskning og slagtning.
Etymologi
Vikingerne var blodtørstige øksesvingende psykopater oprindeligt fra Bagsværd, men senere yngel stammer også fra deres kolonier udi voldtægt.
Det lykkedes vikingerne at nakke stribevis af klostre på deres rejser. Tilsyneladende uden nogen skrupler. Vikingernes første offer var et kloster, Lindisfarne i England, der bidrog til den danske kultur med bunkevis af ekstremistiske nonner og munke (nu Faderhuset), tyvekoster til opbygning af velfærdssamfundet og inspiration til diverse udenrigspolitikker jf. 1. og 2. Irakkrig.
Der er tegn på at vikingerne nåede langt omkring, hvilket kan ses på stednavne som Det Døde Hav og antallet af bunkere i kristne byer.
En af grundene til vikingernes succes var at de opbyggede et system uden betalingsbalance mens andre peger på deres 45 m lange tveæggede sværd (Bagsvaerd), hvor de kunne nedslagte fjender på lang afstand.
Vikingerne og deres skib
Vikingerne byggede skibe, deriblandt langskibet. Det tog gerne mange arbejdsmænd og trælle flere år at bygge bådene, som de så sejlede ud på vandet og satte ild til; en skik der har vist sig at dukke op flere gange senere i nordisk historie. jfr. skibene Dannebrog og Scandinavian Star.
Image
Vikingerne har gennem tiderne haft svært ved at opnå et godt image bl.a. pga. deres sprog "Våben-kommunikation". Det erdog blevet bedre, efter de som spindoktor har fået Louise Frevert, der med sin depoteringsfilosofi har hjulpet vikingerne til at opdage mere diskrete taktikker til at pine andre folkefærd.
Hvad mange dog husker ved Vikingerne er deres store lidenskab for retten Spam som de gerne åd meget af imens de konstant sang om dens vidunderlige egenskaber og fortræffeligheder.
Vikingernes efterkommere
Vikingerne har sat tydelige spor i skandinavisk kultur. Bl.a. har de bidraget til verdens bedste styreform "Et øje for øje, tand for tand" - jf. Ravnkel Frøjgodes saga, også kaldet den 4. statsmagt.
Eksempler på nulevende vikinger
- Rollespillere der svinger med gummiøkser
- Øldrikkende roligans med tåbelige rød/hvide plastikhatte
- Carl-Mar Møller
- Holger Danske
Vikingernes forsvinden
- Den mest populære teori omkring vikingerne endeligt kommer med opfindelsen af Gud. De kristne stjal alle tyvekosterne og brugte dem til projekter som Babelstårnet og bogklubben, Biblen. Langskibene blev opkøbt at af DFDS og togterne erstattes med Krydstogter, hvor man sejler tilfædigt rundt og bruger penge, men "hit n' run-princippet" bruges stadigt.
- En anden teori, går ud på, at de blev udryddet af en kæmpemæssig meteor, eller også var det dinosaurerne.
- En tredje teori er, at vikingerne var kannibaler: De åd hinanden, hvorefter de døde af sult.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.