Reimer Bo Christensen

Reimar Bo Christensen er journalist og kendt for at have en meget sammensat personlighed.

Den ene udlægning af Reimar Bo=

Reimer i færd med at forsøge sig som nyhedsvært, men det gik ikke, da ordet flammehav indgik i manuskriptet. På billedet herover ses sekundet inden han brast i gråd.

Reimer Bo Christensen blev født i Thisted, en af de herlige danske byer, hvor man altid er i tvivl om deres geografiske placering. født i 1933 (samme år som Hitlers debut som diktator, hvis relevans vi vender tilbage til).

Glad som han var, legede han sig igennem 15 års liv, hvor han som 15-årig blev ramt af virkeligheden, da han så TV2-nyhederne kl. 16. Da vidste han, at han ville være ligesom Jesper Steinmetz, han ville og skulle være homoseksuel nyhedsvært ... troede han, men det er hér den kære Hitler kommer ind i billedet, for da Reimer som publikum under den store nazi-bøsseparade i Nürnberg 1930'erne blev ramt af førerens/Hitlers heil-arm (se Adolf Hitler), fik han slået pandelappen løs, hvilket gjorde ham ude af stand til at udtale ordene "tunsalat, flammehav og pistaciebolcher", og så kunne han jo godt lægge drømmen om at blive en nyhedsvært på hattehylden.

I de følgende år lagde Reimer sig lidt ud, fik blævermave og et fuldskæg, dog ikke af egen fri vilje, men af ren og skær dovenskab. De følgene 40 år skete der ikke det store af betydning i den kære Reimers liv. Han havde dog en periodisk affære med Heinrich Himmlers hidtil ukendte bror: Jürgen "ostereje - sneglespurr" Himmler, men den holdt ikke i det lange løb, da Jürgen rejste for meget til at være hjemme nok til at Reimer kunne lide det.

Så Reimer stod alene på planeten Jorden, og da, en varm sommeraften i hans hus ved Furesøen, ramte hans fremtid ham som et bautasten fra et 50 meters fald; han ville se mere, han ville opleve mere, og han ville ikke mindst finde den sagnomspundne "Stein Bagger" ellers så i hvert fald finde noget snask om nogen.

Så for at finansiere dette eventyr til de fjernere planeter måtte han give sig i kast med et væld af jobs, såsom korsanger i Rihannas "Please Don't Stop The Music" (han kan høres som sanger i koret, der synger "Ma ma se ma ma sa ma ma coo sa). Det samarbejde gik ikke skide godt, så han fortsatte sin higen og søgen på Børsen, og Ddér gik det godt, han satte 100 kr. på Thisted Guldbageren, og den aktie gik strygende opad i årene 1975-1982, hvor det endte brat, da efterspørgselen på rombrød og wienerkugler pludseligt dalede, da bagerens ovne var baseret på kul fra Englands kulminer, og da strejken satte ind, var der ikke kul til at bage... Men Reimer nåede at få pengene til rejsen refunderet i tide.

Den 25. november 1980 var dagen, hvor han første, og desværre sidste, gang skulle rejse med sit lille, gule, men yderst flotte rumskib, som han kaldte for: "Lalandia". Årsagerne kendes ikke.
Mødt op for at sige farvel var: En beruset dranker og hans indkøbsvogn. Efter tre dages rejse forbi Mars og videre igennem det berygtede asteroidebælte, skød Reimer med en fart, som end ikke Ole og hans nye autobil ville kunne mestre, men da mødte han [og nu må vi forholde os til det, der blev fundet, skrevet ned i Reimers dagbøger) Viking 1 og 2, men ikke i hel tilstand, derimod i en usandsynlig dårlig, ja nærmest lortetilstand, i færd med at tage falske billeder af planeterne og deres måner, og derefter sende disse hjem til de godtroende fjolser på jorden (siden er det bekræftet af Al Gore,, at billederne var forfalskede).

Rystet som vi kan forvente at Reimer var, gassede han op og skød en fart, der hedder 32 gange lysets hastighed (denne information har vi fået fra rumskibets sorte box.) Efter at have passeret Jupiter og dens 63 måner, kom han desværre/heldigvis lidt for tæt på Saturns måne "Titan/melrose place" (hvor rumsonden Cassini senere vil komme til at husere). Dette resulterede i en koalition/kollision, som ødelagde hans kære rumskib.

Herunder de noter, der er fundet i vraget (noter, fundet af Cassini).

• .."3 liter ilt tilbage"
• .."synger på sidste vers, måske kan jeg få en sidste smøg".. (Reimer var ikke officielt ryger)
• "Jeg kan ser et lys, det er ikke solen, måske er det Thisted guldbagerens varebil"
• "Det kan ikke passe, det er ham"..
• "STEIN BAGGER" (de næste 27 sider var overskamferet med Steins navn).

Dette er det sidste, vi har hørt fra den kære gamle rødhårede abe, men mon ikke han er derude et eller andet sted.

Fundet af Stein Bagger var Reimers største bedrift, og det er det, han vil blive kendt for i al evighed. Reimer R.I.P.

Reimer led under mange rygter, såsom at han skulle være en rotte, eller at han var nært beslægtet med er rotte, DETTE KAN BLANKT AFVISES! Reimer var fuldblods markmus med rødder i og omkring Thisted, og intet andet. Man kan derfor godt sige, at han led under indavl, det er også det der var skyld i hans røde tot på toppen af hovedet, og det er ikke fordi han i en lang årække var i kontakt med cyankalium, som nogen vover at påstå. |-| Den anden udlægning af Reimar Bo=

Reimer i færd med at forsøge sig som nyhedsvært, men det gik ikke, da ordet flammehav indgik i manuskriptet. På billedet herover ses sekundet inden han brast i gråd.

Han er den sødeste rødhårede, jeg har mødt, næst efter Anders Breinholt

— Richard Østerballe, dyrepasser i Givskud zoo om Reimers engagament hos guldbageren i Thisted

Reimer er ikke et samarbejdsvilligt menneske

— Rihanna om Reimers præstation i koret

Reimer Bo Christensen var et af de største ofre for den mediestorm, der raserede det 21. århundredes nyhedslandskab. Den sande historie om Reimers kamp blev aldrig rigtig fortalt, men den kendte altruist og videnskabsminister Helge Sander gjorde trods alt et behjertet, omend ubehjælpsomt, forsøg.

Den unge Reimer arbejdede i 1980'erne på dagbladet Politiken, hvor han flippede ud i en bærme af selvforherligelse. Han fedtede for alle, der var over ham i hierarkiet og trampede på alle andre, hvis han kunne komme til det.
Ved hjælp af denne taktik, fik Reimer sig et job på DR, hvor han fortsatte med sine svinestreger over for sine kolleger og endte som studievært. I sin fritid cyklede han lange ture og sang Admiralens Vise fra Pinafore.

Nedturen

Reimers opstigen som et stjerneskud blev først bremset, da han fik sneget sig med i et tv-program med kronprins Frederik, hvor de skulle rejse med hundeslæde i Grønland. Allerede på turens første dag syntes Reimer, at det var koldt og ubekvemt, så næste dag foregav han at have pådraget sig akut kræft og fibromyalgi, hvorefter han fluks blev hentet af en helikopter og sendt til nærmeste vuggestue og hospice, hvor han dog - på mirakuløs vis - hurtigt kom sig.
Det var dog først da Reimer forelskede sig i Stein Bagger og hans karma at det gik helt galt. Han oprettede et produktionsselskab, der skulle lave reklamefilm for Baggers firma. Kort efter blev Bagger dog afsløret som en gemen bedrager, men Reimer så hurtigt, hvilken side af brødet, der var smør på, så han han aftalte et interview med Stein. Dette var Stein helt med på, så de to kumpaner indspillede et totalt fake interview, hvor Reimer stillede "kontroversielle" spørgsmål til Steins yndlingsfarve (lyserød), hans foretrukne velgørenhed (Pudlernes Værn), hans menneskesyn ("Jeg ville gladeligt donere min lever, mine lunger og min hjerne til en hjemløs, hvis jeg bare kunne få lov) og hans forhold til penge (Jeg hader penge! De er roden til alt ondt. Derfor har jeg skilt mig af med alle mine penge, som jeg har givet til forældreløse børn og hundehvalpe). Interviewet solgte Reimer for et heftigt beløb til sin arbejdsgiver, DR, hvilket omsider fik nogle af hans kollegers pis i kog.
På det seneste har den sleske snog forsøgt at indynde sig hos medierne igen. Så hold godt øje med dén motherfucker!

Fodnoter

</tabber>