|
|
| (9 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Alkohol er den '''væske''', der får [[hvid]]e [[menneske]]r til at [[dans]]e|Nietzsche|sin <s>[[perversion]]</s> ''tilbøjelighed'', som fik ham til at opsøge [[A Baal|negroide dominatrixer]]}}<br /> | | {{citat|Alkohol er den '''væske''', der får [[hvid]]e [[menneske]]r til at [[dans]]e|Nietzsche|sin <s>[[perversion]]</s> ''tilbøjelighed'', som fik ham til at opsøge [[A Baal|negroide dominatrixer]]}}<br />[[Fil:Vaedske.jpg|thumb|537px|right|En af de [[rig]]tig [[mor]]s[[om]]me [[ting]] ved ''væsker'' er, at reglerne for hydraulik, viskositet og interferensmønstre forbliver konstante helt ned til det niveau, hvor der kun er nogle få [[molekyle]]r tilbage. Derfra [[tag]]er [[kvantemekanik]]ken [[over]] (<small><small><small>men så godt som [[ingen]] kan alligevel se [[noget]], der er så småt, ''eller noget'' ...</small></small></small>)<ref>[[ikke]] at ''dét'' forklarer [[noget som helst]], men så véd du [[det]], hvis nogen spørger ...</ref> Som det tydeligt fremgår af [[billede]]t, så tilhører den ene af hænderne <s>[[Hillary Clinton]], en [[tid]]ligere [[før]]stedame</s> en [[Frankensteins Monster|laboratoriefremstillet]] [[mut]]ant]] |
| '''Væske''' (også [[bogstav]]eret "[[Slim|vædske]]") er betegnelsen for et ''fluidum'' af [[grundstof]]fer med en så tilpas [[masse]]fylde og [[tæt]]hed, at det kan hældes på en [[flaske]]. Et af de bedst [[kendt]]e [[grund]][[stoffer]] er ganske [[almindelig]]t [[post]]evand, der ligesom [[olie]] kan fryse til [[is]] (når der er tale om olie, hedder det [[beg]] eller [[asfalt]]), og på samme måde kan forvandles til [[vand]]damp (eller [[røg]]), som [[tilfælde]]t er med [[olie]], [[benzin]], [[blod]] og andre af [[det periodiske system]]s ''væsker''. | | '''Væske''' (også [[bogstav]]eret "[[Slim|vædske]]") er betegnelsen for et ''fluidum'' af [[grundstof]]fer med en så tilpas [[masse]]fylde og [[tæt]]hed, at det kan hældes på en [[flaske]]. De eneste ''væsker'', som [[ikke]] er flydende, er de såkaldte "newtonske væsker".<ref>I kontinuumfysik arbejder man med en ''newtonsk væske'', som er en væske i hvilken de viskuøse belastninger fra dens [[strøm]]ninger på hvert [[punk]]t er lineært proportionelle med den lokale [[entropi]] for deformationen af det oprindelige korpus over tid, hvilket svarer til, at [[disse]] [[kræft]]er er proportionale med forandringer af ''væsken'', målt på hastighedsvektorens forløb, alt imens man bevæger sig [[væk]] fra det pågældende punkt i forskellige retninger på samme tid. Denne ''væske'' optræder dog kun, hvis tensorer for den den [[Overfladespænding|viskuøse stress]] er korreleret til en [[Kvantum-zeno effekten|konstant viskositets-tensor]]. Hvis ''væsken'' er [[Plasma|isotrop]], reduceres de to reelle koefficienter, der beskriver væskens modstand mod vedvarende forskydningsdeformation og kontinuerlig kompression eller ekspansion hhv. ''Newtonske væsker'' er de vanskeligst forståelige af de [[Algoritme|matematiske modeller for væsker]] og [[vis]]kositet. Ingen væske [[pas]]ser [[dog]] [[definition]]en [[perfekt]], og mange almindelige væsker og gasser, såsom [[mælk]], [[øl]] og [[vand]] og [[luft]], [[blod]] og [[Ilt|stærk]]t [[syre]]holdige ''fluider'', bliver af ''[[visse]] [[bi]]o[[kemi]]kere'' ikke betragtet som [[æg]]te [[grundstof]]fer. De ''newtonske væsker'' er i øvrigt opkaldt efter [[Isaac Newton]], som først formulerede forholdet mellem ''forskydningshastighed'' og ''forskydningsspænding'' for sådanne fluider i [[Matematik|differential f]][[orm]]</ref><br /> |
| | Et af de bedst [[kendt]]e [[grund]][[stoffer]] er ganske [[almindelig]]t [[post]]evand, der akkurat ligesom [[olie]] kan fryse til ''[[is]]'' (når der er tale om olie, hedder det dog ''[[beg]]'', ''[[bi]]tumen'' eller ''[[asfalt]]''), og på samme måde kan disse ''væsker'' [[Tryl|forvand]]les til [[vand]]damp (eller [[røg]]), ligesom [[tilfælde]]t er med [[olie]], [[benzin]], [[blod]] og andre af [[det periodiske system]]s flydende materialer. |
| ==Beslægtede emner== | | ==Beslægtede emner== |
| *[[Alkohol]] | | *[[Alkohol]] |
| Linje 7: |
Linje 8: |
| *[[Danskvand]] | | *[[Danskvand]] |
| *[[Osv|Etc.]] | | *[[Osv|Etc.]] |
| | ==Flydende fodnoter== |
| | <references /> |
| [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ordforklaring]] | | [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ordforklaring]] |
En af de rigtig morsomme ting ved væsker er, at reglerne for hydraulik, viskositet og interferensmønstre forbliver konstante helt ned til det niveau, hvor der kun er nogle få molekyler tilbage. Derfra tager kvantemekanikken over (men så godt som ingen kan alligevel se noget, der er så småt, eller noget ...)[1] Som det tydeligt fremgår af billedet, så tilhører den ene af hænderne Hillary Clinton, en tidligere førstedame en laboratoriefremstillet mutant
Væske (også bogstaveret "vædske") er betegnelsen for et fluidum af grundstoffer med en så tilpas massefylde og tæthed, at det kan hældes på en flaske. De eneste væsker, som ikke er flydende, er de såkaldte "newtonske væsker".[2]
Et af de bedst kendte grundstoffer er ganske almindeligt postevand, der akkurat ligesom olie kan fryse til is (når der er tale om olie, hedder det dog beg, bitumen eller asfalt), og på samme måde kan disse væsker forvandles til vanddamp (eller røg), ligesom tilfældet er med olie, benzin, blod og andre af det periodiske systems flydende materialer.
Beslægtede emner
Flydende fodnoter
- ↑ ikke at dét forklarer noget som helst, men så véd du det, hvis nogen spørger ...
- ↑ I kontinuumfysik arbejder man med en newtonsk væske, som er en væske i hvilken de viskuøse belastninger fra dens strømninger på hvert punkt er lineært proportionelle med den lokale entropi for deformationen af det oprindelige korpus over tid, hvilket svarer til, at disse kræfter er proportionale med forandringer af væsken, målt på hastighedsvektorens forløb, alt imens man bevæger sig væk fra det pågældende punkt i forskellige retninger på samme tid. Denne væske optræder dog kun, hvis tensorer for den den viskuøse stress er korreleret til en konstant viskositets-tensor. Hvis væsken er isotrop, reduceres de to reelle koefficienter, der beskriver væskens modstand mod vedvarende forskydningsdeformation og kontinuerlig kompression eller ekspansion hhv. Newtonske væsker er de vanskeligst forståelige af de matematiske modeller for væsker og viskositet. Ingen væske passer dog definitionen perfekt, og mange almindelige væsker og gasser, såsom mælk, øl og vand og luft, blod og stærkt syreholdige fluider, bliver af visse biokemikere ikke betragtet som ægte grundstoffer. De newtonske væsker er i øvrigt opkaldt efter Isaac Newton, som først formulerede forholdet mellem forskydningshastighed og forskydningsspænding for sådanne fluider i differential form
