|
|
(26 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Goddag, jeg hedder Jørgen|Jørgen de Mylius|[[Joakim von And]]}}<br /> | | {{citat|Goddag, jeg hedder Jørgen|Jørgen de Mylius|[[Joakim von And]]}}<br /> |
|
| |
|
| '''Von''' er et [[tysk]] [[ord]], der dels styrer [[Datid|Dativ]]<ref>[[Noget]] som bruges i [[grammatik]]</ref> og dels betyder ''fra''. Hvis [[du]] fx siger, "Ich [[bi]]n ''von'' [[Gram]] ausgeliefert gevorden", så fortæller du lytteren, at du [[komme]]r [[fra]] [[Gram]].<ref>Hvilket er [[ren]]t pral, for du kommer fra [[Tilst]]</ref><br /> | | '''Von''' er et [[tysk]] [[ord]], der dels styrer [[Da|Dativ]]<ref>[[Noget]] som bruges i [[grammatik]]</ref> og dels betyder ''fra''. Hvis [[du]] fx siger, "Ich [[bi]]n ''von'' [[Gram]] ausgeliefert gevorden", så fortæller du lytteren, at du [[komme]]r [[fra]] [[Gram]].<ref>Hvilket er [[ren]]t pral, for du kommer i [[virkeligheden]] fra [[Tilst]]</ref><br /> |
|
| |
|
| Engang i [[middelalderen]] begyndte man at [[an]]v[[ende]] [[efternavn]]e. Her i [[Danmark]] og i [[Skandinavien]]<ref>Og [[Island]] og [[Færøerne]]</ref> begyndte [[alle]]rede [[vikinger]]ne at kalde sig med tilnavne såsom Leif den [[Rød]]e, Knud den [[Stor]]e, Manfred den [[Lille]] og [[Mogens Camre|Norbert Konetæsker]]. Senere, da [[viking]]erne var holdt op med at [[rejse]] [[rund]]t og plyndre og voldtage, slog de sig ned på en stump [[mark]] og stiftede [[familie]]. Børnene fik så deres [[efter]][[navn]] af faderens fornavn, så [[søn]]nerne fik suffiksen -søn og [[dø]]trene -[[da]]tter, så navne som ''Maren Mortensdatter'' og ''Fidibus Sørensøn'' blev [[almindelig]]e.<ref>Dette tåbelige system bruges stadig i [[Is]]land</ref><br /> | | Engang i [[middelalderen]] begyndte [[man]] at [[an]]v[[ende]] [[efternavn]]e. Her i [[Danmark]] og i [[Skandinavien]]<ref>Og [[Island]] og [[Færøerne]]</ref> begyndte [[alle]]rede [[vikinger]]ne at kalde sig med tilnavne såsom ''Leif den [[Rød]]e'', ''Knud den [[Stor]]e'', ''Manfred den [[Lille]]'' og ''[[Mogens Camre|Norbert Konetæsker]]''.<ref>Se også [[Kategori: Andet afskum]] "''Andet afskum''"</ref> Senere, da [[viking]]erne var holdt op med at [[rejse]] [[rund]]t og plyndre og voldtage, slog de sig ned på en stump [[mark]] og stiftede [[familie]]. Børnene fik så deres [[efter]][[navn]] af faderens fornavn, så [[søn]]nerne fik suffiksen -[[sø]]n og [[dø]]trene -[[da]]tter, så navne som ''Maren Mortensdatter'' og ''Fidibus Sørensøn'' blev [[helt]] [[almindelig]]e.<ref>Dette tåbelige system bruges stadig i [[Is]]land</ref><br /> |
| | ==[[Ab]], ''von'' und [[z]]u - men mest ''von''== |
|
| |
|
| Også i den [[mørke]] [[middelalder]] begyndte så noget [[pøbel]] i [[Tyskland]],<ref>Nær byen [[Ausfahrt]]</ref> at de var lidt mere [[lig]]e end deres [[lig]]e[[mænd]]. Når de tog på [[charterferie]] i Harzen, så brugte deres deres [[hjem]]bys [[navn]] (fx ''Trier'') og satte ''von'' foran. På denne måde fik [[parkeringsvagt]]en [[Eric Schon|Dorte Carlsen]] i 1646 [[lus]]ket [[si]]n [[familie]] ind på det fornemmeste [[hotel]] i [[Disneyland]] ved [[Paris]] ved at påstå, at hun hed [[Gamle kællinger|Dorthea von Schlumm und]] [[Dum]]mstein. [[Fransk]]mændene var knap så [[so]][[fis]]tikerede i [[de gode gamle dage]],<ref>[[Det]] [[tog]] lige et par [[verden]]skrige at emancipere [[dem]]</ref> så de lukkede hende og familien [[ind]]. | | Også i den [[mørke]] [[middelalder]] begyndte så [[noget]] [[pøbel]] i [[Tyskland]] at [[tro]],<ref>Nær byen [[Ausfahrt]]</ref> at de var lidt mere [[lig]]e end deres [[lig]]e[[mænd]]. Når de [[tog]] [[op|på]] [[charterferie]] i Harzen, så brugte de [[skam]]l[[øst]] deres [[hjem]]bys [[navn]] (fx ''Trier'') og satte ''von'' foran. På denne måde fik [[parkeringsvagt]]inden [[Eric Schon|Dorte Carlsen]] i året [[1603]] [[lus]]ket [[si]]n [[familie]] fra [[Udkantsdanmark]] ind på det fornemmeste [[hotel]] i [[Disneyland]] ved [[Paris]] ved at påstå, at hun hed [[Gamle kællinger|Dorthea von Schlumm und]] [[Dum]]mstein. [[Fransk]]mændene var knap så [[so]][[fis]]tikerede i [[de gode gamle dage]],<ref>[[Det]] [[tog]] lige et par [[verden]]skrige at emancipere [[dem]]</ref> så de lukkede uden videre hende og familien [[ind]].<ref>De blev [[alle]] smidt på [[Porno|port]]en samme [[aften]] for [[druk]] og ''utilbørlig opførsel''</ref> |
|
| |
|
| ==Vonnoter== | | ==Vonnoter== |
| <references> | | <references /> |
|
| |
|
| [[Kategori:Grammatik]][[Kategori:Ordforklaring]] | | [[Kategori:Grammatik]][[Kategori:Ordforklaring]] |
Goddag, jeg hedder Jørgen
Von er et tysk ord, der dels styrer Dativ[1] og dels betyder fra. Hvis du fx siger, "Ich bin von Gram ausgeliefert gevorden", så fortæller du lytteren, at du kommer fra Gram.[2]
Engang i middelalderen begyndte man at anvende efternavne. Her i Danmark og i Skandinavien[3] begyndte allerede vikingerne at kalde sig med tilnavne såsom Leif den Røde, Knud den Store, Manfred den Lille og Norbert Konetæsker.[4] Senere, da vikingerne var holdt op med at rejse rundt og plyndre og voldtage, slog de sig ned på en stump mark og stiftede familie. Børnene fik så deres efternavn af faderens fornavn, så sønnerne fik suffiksen -søn og døtrene -datter, så navne som Maren Mortensdatter og Fidibus Sørensøn blev helt almindelige.[5]
Ab, von und zu - men mest von
Også i den mørke middelalder begyndte så noget pøbel i Tyskland at tro,[6] at de var lidt mere lige end deres ligemænd. Når de tog på charterferie i Harzen, så brugte de skamløst deres hjembys navn (fx Trier) og satte von foran. På denne måde fik parkeringsvagtinden Dorte Carlsen i året 1603 lusket sin familie fra Udkantsdanmark ind på det fornemmeste hotel i Disneyland ved Paris ved at påstå, at hun hed Dorthea von Schlumm und Dummstein. Franskmændene var knap så sofistikerede i de gode gamle dage,[7] så de lukkede uden videre hende og familien ind.[8]
Vonnoter