|
|
(17 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Quaq.jpg|thumb|478px|right|[[Her]] er et billede fra [[Cern]] af en '''kvark'''.<ref>som [[på]] [[fransk]] hedder [[Lene Hau|''le quarque'']]</ref>]] | | [[Fil:Qvaq.jpg|thumb|478px|right|[[Her]] er et billede fra [[Cern]] af en '''kvark'''.<ref>som [[på]] [[fransk]] hedder [[Lene Hau|''le quarque'']]</ref> '''Kvarken''' kan du finde på [[billede]]t til [[højre]], [[ned]]erst og [[op]]pe i [[venstre]] [[hjørne]]. Den er [[hvid]] med et [[pink]] [[LSD|paisley]]-[[mø]]nster]] |
|
| |
|
| '''Kvark''' er et [[mælk]]eprodukt, som [[ben]]yttes til at [[lim]]e [[Elefant|elementarpartikler]]<ref>Kvarker er partikler med en spinfaktor på -½, som kan være enten [[positiv]]t eller [[negativ]]t. Ved at kombinere to ''kvarker'' fås tre partikler med ''spin'' på enten -1½, 0,5 eller 5,1.</ref> sammen med. [[Dette]] er ellers ikke [[almindelig]] [[kendt]] inden for [[Atomfysik|kernefysikken]] (eller [[andre]] [[videnskab]]er, for den sags skyld) fordi ''kvarks'' [[mær]]kelige [[eg]]enskaber<ref>En nærmere forklaring fra ''youghurt-industrien'' kan findes [[her]]: [http://ing.dk/blog/kvark-er-da-yoghurt-171600?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=daglig]</ref> indtil forrige [[onsdag]] var en velbevaret [[hemmelighed]] hos en [[al]]bansk [[får]]ehyrde ved [[navn]] ''[[Quark|Enver Hoxha]]'', som havde arvet den [[hemmelig]]e [[op]]skrift på, hvordan [[man]] [[lim]]er [[atom]]erne sammen med elektronerne.<ref>Ja, vi [[komme]]r til det med [[partikel]]en lidt senere</ref> ''Kvark'' er i [[familie]] med en række ''gluoner'',<ref>Der findes tre ''kvarker'': up-kvarken, down-kvarken og strange-kvarken. Kombinerer [[vi]] de tre ''kvarker'', får vi et ukendt [[an]][[tal]] ''[[bar]]yoner''. Disse kan så have et ''spin'' på enten -[[42]], -1/2, 1/69 eller ''måske'' 3/2</ref> som [[dog]] - af [[person]]lige [[år]]sager<ref>Og fordi de forlangte [[masse]]r af [[penge]] for at medvirke</ref> - ikke [[ønske]]r at medvirke i denne [[artikel]].<ref>En af dem var [[vejr]][[pi]]gen [[Anja Fonseca]], som er nært beslægtet med [[professor]] [[Quark]]</ref> | | '''Kvark''' er et [[mælk]]eprodukt, som [[ben]]yttes til at [[lim]]e [[Elefant|elementarpartikler]]<ref>Kvarker er partikler med en spinfaktor på -½, som kan være enten [[positiv]]t eller [[negativ]]t. Ved at kombinere to ''kvarker'' fås tre partikler med ''spin'' på enten -1½, 0,5 eller 5,1.</ref> sammen med. [[Dette]] er ellers ikke [[almindelig]] [[kendt]] inden for [[Atomfysik|kernefysikken]] (eller [[andre]] [[videnskab]]er, for den sags skyld) fordi ''kvarks'' [[mær]]kelige [[eg]]enskaber<ref>En nærmere forklaring fra ''youghurt-industrien'' kan findes [[her]]: [http://ing.dk/blog/kvark-er-da-yoghurt-171600?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=daglig]</ref> indtil forrige [[onsdag]] var en velbevaret [[hemmelighed]] hos en [[al]]bansk [[får]]ehyrde ved [[navn]] ''[[Quark|Enver Hoxha]]'', som havde arvet den [[hemmelig]]e [[op]]skrift på, hvordan [[man]] [[lim]]er [[atom]]erne sammen med elektronerne.<ref>Ja, vi [[komme]]r til det med [[partikel]]en lidt senere</ref> ''Kvark'' er i [[familie]] med en række ''gluoner'',<ref>Der findes tre ''kvarker'': up-kvarken, down-kvarken og strange-kvarken. Kombinerer [[vi]] de tre ''kvarker'', får vi et ukendt [[an]][[tal]] ''[[bar]]yoner''. Disse kan så have et ''spin'' på enten -[[42]], -1/2, 1/69 eller ''måske'' 3/2</ref> som [[dog]] - af [[person]]lige [[år]]sager<ref>Og fordi de forlangte [[masse]]r af [[penge]] for at medvirke</ref> - ikke [[ønske]]r at medvirke i denne [[artikel]].<ref>En af dem var [[vejr]][[pi]]gen [[Anja Fonseca]], som er nært beslægtet med [[professor]] [[Quark]]</ref> |
|
| |
|
| | ==Hvor ''stor'' er en kvark så?== |
| | [[Hvis]] vi nu fortæller [[dig]], at en ''kvark'' er 0,43 [[milliard]]dele af en [[Millard|milliarddel]] af en [[meter]], så kan du næppe [[rum]]stere [[rund]]t med så mange [[nul]]ler i din i forvejen tydeligvis [[over]]b[[el]][[as]]tede [[hjerne]]. Vi tager [[derfor]] i stedet det [[pædagog]]iske [[Apple|app]]roach: En ''kvark'' er i omkreds 20 gange ''mindre'' end en [[pro]][[ton]], der så [[igen]] er cirka 59.831 gange mindre end omkredsen af ét [[brint]][[atom]], der så er [[42]] [[gang]]e [[min]]dre end [[dna]]-[[Dobbeltgænger|dobbelt]][[spiral]]en, som er en million gange mindre et et standard [[sand]][[korn]].<ref>[[diameter]] på mellem 0,11 og 0,29 millimeter</ref> |
|
| |
|
| ==Kvarkske noter== | | ==Det kvarkske univers i pænt nummererede ''one-liners''<small><ref>for ligesom at klynge sig til den sidste rest af [[virkeligheden]]</ref></small>== |
| <references> | | #[[Protestant|Prot]]oner består af ''kvarker''<ref>og [[Lim|gluoner]]</ref> |
| | #[[Fakta|Faktisk]] er der et [[uendelig]]t [[an]][[tal]] af de små [[Ding|dims]]er inde i en proton<ref>for slet ikke at [[tal]]e [[om]], hvad der [[er]] ''inden i'' dimserne</ref> |
| | #[[Alle]] de små dimser [[pop]]per [[ud]] og ind af [[parallelle universer]] hele tiden |
| | #[[Kartesiansk dualisme|Protonen]]s [[masse]]- til [[energi]]-[[Radio|ratio]] er [[altid]] konstant<ref>så længe den [[alt]]så [[eks]]isterer</ref> |
| | #Denne [[ur]]suppe af [[el]]ementare [[by]]ggesten udgør en klasse af [[univers]]er i sig [[selv]]<ref>men på en [[helt]] [[and]]en [[måde]] end [[vi]] er i stand til at [[Begreb|forstå]]</ref> |
|
| |
|
| [[Kategori:Mad]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | ==Kvarkske noter - også fint i nummerorden allesammen== |
| | <references /> |
| | |
| | [[Kategori:Mad og drikke]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Kvark er et mælkeprodukt, som benyttes til at lime elementarpartikler[2] sammen med. Dette er ellers ikke almindelig kendt inden for kernefysikken (eller andre videnskaber, for den sags skyld) fordi kvarks mærkelige egenskaber[3] indtil forrige onsdag var en velbevaret hemmelighed hos en albansk fårehyrde ved navn Enver Hoxha, som havde arvet den hemmelige opskrift på, hvordan man limer atomerne sammen med elektronerne.[4] Kvark er i familie med en række gluoner,[5] som dog - af personlige årsager[6] - ikke ønsker at medvirke i denne artikel.[7]
Hvor stor er en kvark så?
Hvis vi nu fortæller dig, at en kvark er 0,43 milliarddele af en milliarddel af en meter, så kan du næppe rumstere rundt med så mange nuller i din i forvejen tydeligvis overbelastede hjerne. Vi tager derfor i stedet det pædagogiske approach: En kvark er i omkreds 20 gange mindre end en proton, der så igen er cirka 59.831 gange mindre end omkredsen af ét brintatom, der så er 42 gange mindre end dna-dobbeltspiralen, som er en million gange mindre et et standard sandkorn.[8]
Det kvarkske univers i pænt nummererede one-liners[9]
- Protoner består af kvarker[10]
- Faktisk er der et uendeligt antal af de små dimser inde i en proton[11]
- Alle de små dimser popper ud og ind af parallelle universer hele tiden
- Protonens masse- til energi-ratio er altid konstant[12]
- Denne ursuppe af elementare byggesten udgør en klasse af universer i sig selv[13]
Kvarkske noter - også fint i nummerorden allesammen
- ↑ som på fransk hedder le quarque
- ↑ Kvarker er partikler med en spinfaktor på -½, som kan være enten positivt eller negativt. Ved at kombinere to kvarker fås tre partikler med spin på enten -1½, 0,5 eller 5,1.
- ↑ En nærmere forklaring fra youghurt-industrien kan findes her: [1]
- ↑ Ja, vi kommer til det med partikelen lidt senere
- ↑ Der findes tre kvarker: up-kvarken, down-kvarken og strange-kvarken. Kombinerer vi de tre kvarker, får vi et ukendt antal baryoner. Disse kan så have et spin på enten -42, -1/2, 1/69 eller måske 3/2
- ↑ Og fordi de forlangte masser af penge for at medvirke
- ↑ En af dem var vejrpigen Anja Fonseca, som er nært beslægtet med professor Quark
- ↑ diameter på mellem 0,11 og 0,29 millimeter
- ↑ for ligesom at klynge sig til den sidste rest af virkeligheden
- ↑ og gluoner
- ↑ for slet ikke at tale om, hvad der er inden i dimserne
- ↑ så længe den altså eksisterer
- ↑ men på en helt anden måde end vi er i stand til at forstå