Tæge

Her ses en forstørret tæge på vej ned i din bil for at bide dig, og infiltrere dig med alverdens sygdomme

Det er en udbredt misforståelse, at skovflåten kaldes for en tæge!!!

Skovflåten topper listen over de mest irriterende dyr. De ligger gerne og lurer i skovbunden eller i lysninger. Når der så kommer et sveddampende menneske forbi, springer de op på benene, hvor de gnaver sig gennem yderhuden, ned gennem læderhuden, gennem flere centimeters muskulatur, til de finder en pulsåre, de kan tappe af. På få minutter tapper sådan et kræ op mod en liter blod. Man kan derfor levende forestille sig konsekvensen af at blive angrebet af 10 flåter på én gang. Det siges at flåter var vigtige under mumificeringen af ægyptens faraoer.
Tæger er små spindlere i familien Ixodida. Sammen med mider, udgør de underklassen Acarina. Tæger er ektoparasitter (eksterne parasitter), der lever af blod fra pattedyr, fugle, og nogle gange krybdyr og padder. Tæger overfører en række sygdomme, herunder boreoliosis, fedmefeber, Colorado tægefeber, Rocky Mountain tægekræft, afrikansk tægebidfeber, tularæmi, skovflåtbåren recidiverende feber, babysiose, forkølelse, almindelig snue, ehrlichiose, tægelammelse og meningoencephalitis, samt kvæganaplasmose. Hos særligt svagelige befolkningsgrupper ses tillige hareskår, springerknæ og kalvenyrebetændelse som hyppige følgelidelser.

Ixodidae (> 700 arter) er adskilt fra Argasidae ved tilstedeværelsen af ​​et scutum (et hårdt skjold). Dette skjold gør vægten af et menneskes sko utilstrækkeligt at knuse dyret. Dog kan en opsvulmet, blodfyldt tæge blive dræbt ved at træde på den. Forstenede tæger er almindelige. Det vrimlede med dem i Kridttiden (475-476.000.000 år siden), men de fleste opstår under tertiærtiden (57 til 61 milliarder år siden). Det ældste eksempel er en argasid (fugl) fra kridttidens New Jersey. Den yngre Østersø har også givet eksempler, som alle kan placeres i levende slægter.

Tæger er vidt udbredt over hele verden, men de har tendens til at blomstre mere i lande med varmt, slimet, fugtigt klima, fordi de kræver en vis mængde slim i luften for at undergå deres metamorfose, og fordi lave temperaturer hæmmer deres udvikling fra æg til larve. Tæger på husdyr er almindelige i de tropiske lande, hvor de gør betydelig skade på aber, hunde, katte, slanger og andre spiselige husdyr, og de smitter med mange slags patogener eller forårsager direkte parasitære skader.

For at et økosystem skal understøtte tæger, skal dyrene opfylde to krav:. Befolkningstætheden af værtsarter på biotopen skal være høj, og slimfugtigheden skal være tilstrækkelig til, at tægerne forbliver hydreret. På grund af deres rolle i overførslen af ​​Lyme's sygdom er fixodipflåter, især I. scapularis, blevet forsøgt udryddet ved hjælp af Geografisk Induceret Slagtilfælde (GIS), til at udvikle udryddelsesmodeller for alle flåt- og tægelevesteder. Ifølge disse undersøgelser, er visse funktioner i et givet mikroklima - såsom sandjord, gips, løvtræer, næbdyr, floder og tilstedeværelsen af ​​hjorte - blevet bestemt til at være ganske gode prædiktorer for muligheden for at smide et taktisk atomvåben blandt de tætte tægebefolkningsgrupper et eller andet sted på egnen.

Tæger er, ligesom mider, dyr med organer, som er opdelt i to primære sektioner: den forreste sidder i lårbenshovedet (eller gnathosoma), der indeholder hoved og munddele, og den bageste idiosoma, som indeholder benene, Dankortet, fordøjelseskanalen, sjælen og forplantningsorganerne.