Dinosaurernes uddøen

Den 30. januar 2004 opstillede de finske makkerpar Erkki og Tuukka Häustnakti en nu bredt accepterede teori, ”Lunar low orbit theory”, eller bare LLORT. Det har længe været et mysterium, hvad der kan have forsaget en så bred og effektiv udryddelse af disse krybdyr, og der har været en del teorier. Fx var der på et tidspunkt en eller anden, der foreslog den dybt latterlige højst mærkværdige teori, at nogle ude i rummet kylede en meget stor sten ned et sted i en ørken, og at alle dinosaurerne så lige pludselig døde. Andre har mistanke om at hulemænd forgiftede lemonadeboderne, hvilket dog aldrig er blevet teknisk underbygget. Under alle omstændigheder fik LLORT meget hurtigt fodfæste i populærvidenskabelige kredse, og bliver nu brugt i undervisning verden over.

Selve teorien

Man har for lang tid siden, ved hjælp af nogle spejle på månen og noget laserlys-halløj, fastslået at månen bevæger sig væk fra jorden med op til mange centimeter om året. Hvis man regner baglæns, betyder dette at ved tiden omkring dinosaurernes udslettelse havde månen en omløbsbane på 4 meter over jordoverfladen. Dette har helt klart været dødsårsag til ekstreme mængder dinosaurer, især de høje af dem. Manglende reproduktion omkring ækvator og en omvæltning af fødekæden medførte at de skællede dinodyr ikke kunne holde ud meget lang tid.

De overlevende

Det var dog ikke alle dinosaurer der uddøde. Fx var der mange dinosaurer, der gik fra at være tobenede til at være femtenbenede. Dette har helt klart været en fordel, for det flytter tyngdepunket nærmere jorden, hvilket for det første modvirker månens tiltrækningskræft når det flyver hen over, og for det andet sørger for, at man ikke bliver ramt af månen. Nogle dinosaurer begyndte at udvikle vinger, for at kunne flyve over månen, og derved helt komme uden om problemet. At pattedyrerne er blevet så succesrige efter dinosaurernes udslettelse, kommer af, at vi var kloge nok til at bare at flytte os lidt, når månen kom forbi.