|
|
| (45 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| ==Om ord==
| | {{citat|Et '''ord''' er et [[Kartesiansk dualisme|''ord'']]|René Descartes|[[Det Ontologiske Gudsbevis]]}}<br /> |
| '''Ord''' er [[noget]] af [[det]] [[man]] kan lære i skolen. Ord er det du kigger på lige [[nu]], og et ord er et ord, ligesom en [[spade]] er en [[skovl]] og en [[tudse]] er en [[frø]]. Faktisk ville [[du]] ikke [[ontologi]]sk eksistere uden ord, måske lidt ligesom ''de stumme'' og [[Atlantis]] ikke eksisterer. | |
|
| |
|
| Et ord består af et eller flere [[bog]]staver f. eks. [[bæ]] eller [[pokémon]]. Et ord kan indeholde både konsonanter, vokaler, superlativer, accenter og snøvl, [[alt]] efter, hvordan det bliver udtalt.
| |
|
| |
|
| Ord bliver blandt andet meget brugt i [[sprog]], afhandlinger<ref>[[Milena Penkowa]] The Word & the Rat Brain, [[Gyldendal]] 2007</ref> og selvfølgelig også i [[ordsprog]] og ordspil.<ref>Fx kriblekryds</ref> | | '''Ord''' er [[noget]] af [[det]] [[man]] kan lære i skolen. ''Ord'' er det, du kigger på lige [[nu]], og [[et]] ord ''er'' [[Nord|et]] ord, ligesom en [[spade]] er en [[skovl]] og en [[tudse]] er en [[frø]].<ref>Men en [[frø]] er ikke [[altid]] en [[tudse]]</ref> Faktisk ville [[du]] ikke, i [[ontologi]]sk forstand,<ref>Hvis du ''ikke'' forstår et ''ord'' i en [[bi]]sætning, fx ordet "forstand", så kan du [[bar]]e springe den over og læse videre. ''c'est la vie'' ([[fransk]])</ref> eksistere uden ord, måske lidt ligesom ''UFO'er'' og [[Atlantis]] heller ikke eksisterer. |
| | |
| | Et ord består af et (eller flere) [[bog]]staver fx [[bæ]] eller [[pokémon]]. Et ord kan alene indeholde både konsonanter, vokaler, superlativer, smiger, løgn, accenter, oplysninger, ærlig snak og snøvl, [[alt]] efter, hvordan (or)det bliver ''[[ud]]talt''. |
| | |
| | '''Ord''' bliver blandt [[and]]et meget brugt i [[sprog]], afhandlinger<ref>[[Milena Penkowa]] The Word & the Rat Brain, [[Gyldendal]] 2007</ref> og selvfølgelig også i [[ordsprog]] og ''ord''spil.<ref>Fx kriblekryds ... eller [[ond]]skabsfulde [[eufemisme]]r, der sammenligner [[dig]] med en [[kø]]nsløs (men ''afgjort ikke'' af [[hu]]nkøn) [[kloak]][[rotte]] med [[so]]ciopa[[tis]]ke tilbøjeligheder</ref> |
|
| |
|
| == Ordfunktion == | | == Ordfunktion == |
| Ord har nogen gange en funktion (ordklasse). Fx er ordet "''skide''", betegnelsen for en tarm-funktion omkring [[Røvhul|ringmusklen]], og "''jeg skider dig i munden''", en sætning med et [[verbum]] af central betydning. | | '''Ord''' har nogen<ref>Nogen siger nogle</ref> gange en funktion (ordklasse). Fx er ordet "''skide''", betegnelsen for en tarm-funktion omkring [[Røvhul|ringmusklen]], og "''jeg [[ski]]der [[dig]] i [[mund]]en''" er en sætning med et [[verbum]] af central betydning, også for subjektivet.<ref>[[Dette]] er vigtigt for [[grammatik]]ken!</ref> |
|
| |
|
| == Ordbetydning == | | == Ordbetydning == |
| Ydermere har ord også en betydning ([[semantik]]). Fx [[i]] sætningen "''av, du tryllede min [[penis]] lille igen''", har ordet ''av'' en form for betydning, da der udtrykkes en [[Liderlig|følelse]]. | | Ydermere har ''ord'' også en betydning ([[semantik]]). Fx [[i]] sætningen "''Av, du tryllede min [[penis]] lille [[igen]]''", har ordet ''av'' en form for [[gram]]matipa[[tis]]k<ref>Ja, "''grammatipatisk''" er - [[ontologi]]sk set (igen) et [[æg]]te ord - [[Det]] står jo ikke færre end tre steder [[bar]]e hér i [[Artikel|artiklen]]</ref> [[in]]dtonet [[kvas]]ibetydning, da der [[ud]]trykkes en ''verbal'' [[Liderlig|følelse]]. |
|
| |
|
| == Ordbrug == | | == Ordbrug == |
| Ord bruges især når [[menneske]]r forsøger at kommunikere. [[Her]] er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme ord ''kan'' have forskellig betydning. Ordet ''[[fisse]]'' bruges af [[mænd]] til at beskrive [[kvinde]]lige kønsorganer, mens det af kvinder bruges til at beskrive andre [[møg]]-[[kælling]]er. I det offentlige betegnes [[kvinder]] enten med et "Frk" eller "Fru" foran det pågældende navn. [[Mænd]] er derimod så [[primitiv]]e at de [[alle]] bare kaldes "Hr", fordi de ikke kan udvikle sig videre, sådan som ord kan. Nogle gange kan ord også blive offensive/fornærmende. Hvis du går hen til en [[person]] af [[grønland]]sk afstamning og siger: "eskimoludersøn", så skal du nok forvente at måtte give en undskyldning - i form af en [[guld]][[øl]]. | | '''Ord''' bruges især når [[menneske]]r forsøger at kommunikere. [[Her]] er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme ord ''kan'' have forskellige betydninger. Ordet ''[[fisse]]'' bruges af [[mænd]] til at beskrive [[kvinde]]lige kønsorganer, mens det af kvinder bruges til at beskrive andre [[møg]]-[[kælling]]er. I det offentlige betegnes [[kvinder]] enten med et "Frk" eller "Fru" foran det pågældende navn. [[Mænd]] er derimod så [[primitiv]]e at de [[alle]] [[bar]]e kaldes "Hr", fordi de ikke kan udvikle sig videre, sådan som ''ord'' kan. Nogle<ref>Nogle siger nogen</ref> gange kan ord også virke offensive/fornærmende. Uanset hvor du befinder dig i verden er det derfor yderst vigtigt, at du ikke siger bestemte lyde eller ord højt.<ref>I [[Vestkorea]] er det [[forbud]]t blot at ''tænke'' ordene</ref> Fx skal du ikke kalde en ''[[o]]rd''enshåndhæver (også kendt under [[synonym]]et "panserbasse") for "''Din fascistiske pikslikker!!!''",<ref>I det hele [[tag]]et et dårligt [[valg]]t [[ud]]tryk [[ved]] møder med [[alle]] bevæbnede og/eller [[vold]]elige elementer</ref> Mens det er et ok udtryk for ''din'' renfærdige harme, hvis der er tale om [[arbejdsløs]]e, [[P-vagt]]er, [[akademiker]]e, [[din mor]] eller [[andre]] [[fremmed]]e, der har [[ir]]riteret [[dig]]. |
|
| |
|
| == Forskellige ord: == | | == Forskellige ord: == |
| Linje 21: |
Linje 23: |
|
| |
|
| ''Bemærk at [[dette]] er det eneste sted, hvor [[forfatter]]ne kan finde ud af at skrive [[sammensatte ord]] i ét ord.'' | | ''Bemærk at [[dette]] er det eneste sted, hvor [[forfatter]]ne kan finde ud af at skrive [[sammensatte ord]] i ét ord.'' |
| | |
| === Ordlisten === | | === Ordlisten === |
| | | *Bregne |
| *Troll | | *Troll |
| *Diller-daller | | *Diller-daller |
| Linje 101: |
Linje 104: |
| *røvbanan | | *røvbanan |
| *Genbrugshat | | *Genbrugshat |
| *Ø | | *[[Ø]] |
| | *Grammatipatisk |
| *Ministergrønsag | | *Ministergrønsag |
| *Rødbedenosser | | *Rødbedenosser |
| Linje 130: |
Linje 134: |
| *tarmslynge | | *tarmslynge |
| *Påiskøreglidegåmaskine | | *Påiskøreglidegåmaskine |
| {{faktuel}}
| |
| *Langdistanceatomtoyotaprius | | *Langdistanceatomtoyotaprius |
| *Kage <3 | | *Kage <3 |
| Linje 151: |
Linje 154: |
| *frustrationsrobusthedskompetence | | *frustrationsrobusthedskompetence |
| *hest | | *hest |
| | *Slatten gazellepikkehoved |
| | *Tamponeksplosionsomforegårudenforfissen |
| | *Numsealpehuestikkelsbærtestikelvarmer |
| | *Kastanjemedister |
| | *Mikkel-was-here-ost |
| | *Ordliste |
|
| |
|
| ==Fodord== | | ==Fodord== |
| <references> | | <references/> |
| [[Kategori:Videnskab]] | | [[Kategori:Videnskab]] |
| [[kategori:Ord]][[Kategori:Sprog]] | | [[kategori:Ord]][[Kategori:Sprog]] |
Et ord er et ord
Ord er noget af det man kan lære i skolen. Ord er det, du kigger på lige nu, og et ord er et ord, ligesom en spade er en skovl og en tudse er en frø.[1] Faktisk ville du ikke, i ontologisk forstand,[2] eksistere uden ord, måske lidt ligesom UFO'er og Atlantis heller ikke eksisterer.
Et ord består af et (eller flere) bogstaver fx bæ eller pokémon. Et ord kan alene indeholde både konsonanter, vokaler, superlativer, smiger, løgn, accenter, oplysninger, ærlig snak og snøvl, alt efter, hvordan (or)det bliver udtalt.
Ord bliver blandt andet meget brugt i sprog, afhandlinger[3] og selvfølgelig også i ordsprog og ordspil.[4]
Ordfunktion
Ord har nogen[5] gange en funktion (ordklasse). Fx er ordet "skide", betegnelsen for en tarm-funktion omkring ringmusklen, og "jeg skider dig i munden" er en sætning med et verbum af central betydning, også for subjektivet.[6]
Ordbetydning
Ydermere har ord også en betydning (semantik). Fx i sætningen "Av, du tryllede min penis lille igen", har ordet av en form for grammatipatisk[7] indtonet kvasibetydning, da der udtrykkes en verbal følelse.
Ordbrug
Ord bruges især når mennesker forsøger at kommunikere. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme ord kan have forskellige betydninger. Ordet fisse bruges af mænd til at beskrive kvindelige kønsorganer, mens det af kvinder bruges til at beskrive andre møg-kællinger. I det offentlige betegnes kvinder enten med et "Frk" eller "Fru" foran det pågældende navn. Mand er derimod så primitive at de alle bare kaldes "Hr", fordi de ikke kan udvikle sig videre, sådan som ord kan. Nogle[8] gange kan ord også virke offensive/fornærmende. Uanset hvor du befinder dig i verden er det derfor yderst vigtigt, at du ikke siger bestemte lyde eller ord højt.[9] Fx skal du ikke kalde en ordenshåndhæver (også kendt under synonymet "panserbasse") for "Din fascistiske pikslikker!!!",[10] Mens det er et ok udtryk for din renfærdige harme, hvis der er tale om arbejdsløse, P-vagter, akademikere, din mor eller andre fremmede, der har irriteret dig.
Forskellige ord:
(Du må ikke klikke videre, før du har tilføjet et ord til listen her - så tilføj og bliv glad)
Bemærk at dette er det eneste sted, hvor forfatterne kan finde ud af at skrive sammensatte ord i ét ord.
Ordlisten
- Bregne
- Troll
- Diller-daller
- Jordhulebeboer
- Anus
- Anatidaefobi
- Masochistforeningstræfarrangør
- Dværgchimpanseflok
- Trischopathofobi
- Pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis
- Røvsnaps
- Deoxyribonukleinsyre
- Sovsekande
- træstamme
- Batteridrevetdampmaskine
- Kølervæskenedkøler
- hundeklapper
- Koklapper
- tapetmester
- Kodylt
- Amatørgynækrolog
- Jænzisme
- Tissemandsautomekaniker
- Nazihonning
- Fritidskommunistentusiast
- Dovenlarsbevægelsen
- Tapirbil
- Å
- Kopattehivertrækkerslipperassistent
- Faktuelfiction
- pølsebagermester
- trainspotterspotterspotter
- Argumentationsvæske
- Kirkebokser
- Passagerflyvemaskinepilotrapportomslagsfabrikantfrue
- Eskimoludersøn
- Spademani
- Marglar
- Wikipedia
- Er
- Utroværdig
- Kirsebærsritzifrutzi
- Rumpesovs
- fruentimmer
- var?
- Storebæltoverfartskombitoilet
- Rytmegummi
- Pionostemmerværktøjskasserumfordelerudstyr
- I
- Grimhed
- TangoTapir
- Jernbaneskinneskidtskrabermaskine
- Overarmssvedskrabendekusserengøringsmaskine
- Knæk
- Sporvognsaktieselskabsskinneskidtskraberfagforeningspersonalebeklædningsmagasinsforvalter
- Langelandsfestivalstrafikbilletkontrolørkassedameassistent
- Mink
- Ækvatorialguineansk
- Deltidspensionist
- Adrennalinsopvarmningsmaskinefabrikfabrikfabrikfabrikfabrik
- Lusekur
- købekraftparitetsteori
- Julekalenderabstinenser
- Lortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelort
- betalingsbetalingsbetalingsbetalingsbetalingbetalingsbetalingsbetaling
- skid
- lortesang
- ørnesuppe
- dobbeltwobbermedcheese (fra MacDonalds)
- Quarter Pounder (fra BurgerKing)
- Perle
- Spasserballon
- Hamdenbøsserollespillerderlugterafostogork
- Seneskedehindebetændelsesfortrængningskompleks
- Karry-Pølse-i-Svøb
- Togskinneskidtfjerningsmaskine
- pik
- røvbanan
- Genbrugshat
- Ø
- Grammatipatisk
- Ministergrønsag
- Rødbedenosser
- Sovseske
- ikke
- CH'isme
- Uhumskheder
- DONG!!
- Mandemenstruation
- Spådom
- Python (2.6.3)
- Friskfyragtig
- Marmeladefisk
- Trekantsdramatik
- Togstationssædestoftransmogrifferringsdiamandfarve
- Pernille Aamund-lignende
- Udenadslære
- Fup
- Feststemt
- Horn
- John
- Jernbaneoverskæringmodifikationsredskabsmanual
- Bondegård
- Batteridrevetskovlegaffelautomat
- Klamphuggerraket
- Kinderæg
- Lalleglad
- tarmslynge
- Påiskøreglidegåmaskine
- Langdistanceatomtoyotaprius
- Kage <3
- Isbjørnetis
- Fodboldstøvlesnørehulsudvider
- Negermozarella
- Hushest
- Fængselsvagtsonaniproblem
- Folkefærdssamlingspunktsafføringsurinator
- Øllebrødsbarmhjertighed
- Koldsiruppåbrød
- Lurifax
- Hydrangea-anomala-ssp.-petiolaris
- Ambivalent
- Musemåtte
- Jøde
- Dette-er-et-sammensat-ord
- DanmarksDansker
- Rødhvidkål
- frustrationsrobusthedskompetence
- hest
- Slatten gazellepikkehoved
- Tamponeksplosionsomforegårudenforfissen
- Numsealpehuestikkelsbærtestikelvarmer
- Kastanjemedister
- Mikkel-was-here-ost
- Ordliste
Fodord
