Parallelle universer

Denne Tesseractkugle viser den indfoldede orden, der gør de mange parallelle universer mulige. Lad være med at stirre på den i længere tid, da der kendes til en hel del tilfælde, hvor iagttagere først mente at se en mikroskopisk bevægelse i kuglens kant, hvorefter de mente at baggrunden blev svagt blå. Fem til otte minutter senere fik de et akut anfald af galopperende vanvid, og i nogle tilfælde forsøgte de at kaste sig ud fra spinkle frugtkasser, der var stillet på højkant, eller at dolke deres svigermor og med hendes dybfrosne kat

Parallelle universer er - bogstaveligt talt - lige om hjørnet. Men du skal være en baryon eller noget lignende for at kunne mærke det: al interaktion imellem de parallelle universer foregår på det sub-atomare niveau. Men det univers, vi kender, er bare ét ud af et sammenlagt gigantisk antal universer. Nogle af disse universer er nærmest identiske med vores, og alle de andre er uhyggeligt forskellige. Alle universerne er lige gyldige, og de eksisterer - akkurat ligesom vores - kontinuerligt gennem tid og indeholder næsten præcis de samme veldefinerede fysiske kvaliteter som vores eget.

Den parallelle forklaring

Alle kvantefænomener opstår på grund af den afstødningskraft, der så igen opstår, når de enkelte, nærmest ens universer gnider imod hinanden; nærmest lidt som om der dannes gnister. Kraften gnubber således lidt energi og fotoner ud af det indbyrdes universelt parallelle interface.

Teorien om de parallelle universer kaldes også MAD (Multiple Assembled Detours), og teorien forkynder, at vores univers i virkeligheden slavisk følger den klassiske fysik, og at årsagen til, at man kan observere kvantefænomener, som tilsyneladende bryder med den klassiske fysik og loven om entropi (fx solskin og gaver på din fødselsdag, din seneste forfremmelse og det faktum at du ikke er solo-onanist), skyldes en påvirkning fra Missionshotellet data, som er udvekslet med Schrödingers Kat andre, parallelle verdener.

Funktion i det store hele

Allerede Standardmodellen havde forudset begrebet entanglement, sammenfiltring, som betyder, at hver eneste elementarpartikel har en korresponderende "partner-partikel", som den er forbundet med på tværs af tid og rum. Men Standardmodellen havde dog ikke forudset, at alle disse partikler også var indbyrdes forbundet med deres parallelt forbundne partnere i alle andre universer. Da verdensaltet - praktisk anskuet - fungerer som én stor kvantecomputer, betyder det, at alt er en del af alting, og alle mulige og umulige løsninger eksisterer.

Nye Universer

Engang imellem popper et gammelt univers ud af virkeligheden, fordi det er blevet slidt op af entropien. Når dette sker, kommer der et såkaldt Fast Radio Burst (FRB), som kan skyldes to ting: Enten er et slidt univers hørt op med at eksistere, eller også har et kritisk stort sort hul imploderet, så et nyt univers er skabt. Disse fænomener skaber en ultrakort energiudladning. Bølgerne måles med Dispersion Measure, der angiver differencen i ankomsttiden mellem korte, energirige radiobølger med høj frekvens og de lange med den laveste frekvens. Målingerne viser, at de alle følger funktionen af et multiplum af $187,5cm-3$. Hvad pokker vi så skal bruge et multiplum af $187,5cm-3$ til? Ja, dét må guderne vide!

Fra mytologien kendes flere tilfælde, hvor folk er gået amok efter at have kigget lidt for længe på en kugle