|
|
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:duntzfelt.jpg|thumb|left|700px|Duntzfelt, som han så ud ca. år 1800, medens folk endnu kun fandtes i farverne [[Neger|sort]] og [[hvid]].]] | | [[Billede:duntzfelt.jpg|thumb|left|700px|Duntzfelt, som han så ud ca. år 1800, medens folk endnu kun fandtes i farverne [[Neger|sort]] og [[hvid]].]] |
|
| |
|
| '''William Duntzfeldt''' var en dansker som de berømte af slagsen er flest: udlænding og kun bosat i [[Danmark]] i en kort periode. Han var søn af en nederlandsk ingeniørløjtnant, ansat i [[Vereenigde Oost-Indische Compagnie|VOC]]<ref>Hollandsk ØK</ref>, i de nederlandske besiddelser i [[Indien]]. William selv blev født i [[Imperialisme|Nederlandsk Indien]], hvor farmand snart efterlod ham og hans danske mor ludfattige i en rendestenen, medens hans selv løb af med en skønhed, sandsynligvis [[Mata Hari]]s tip-oldemor. | | '''William Duntzfeldt''' var en dansker som de berømte af slagsen er flest: udlænding og kun bosat i [[Danmark]] i en kort periode. Han var søn af en nederlandsk ingeniørløjtnant, ansat i [[Vereenigde Oost-Indische Compagnie|VOC]]<ref>Hollandsk ØK</ref>, i de nederlandske besiddelser i [[Indien]]. William selv blev født i [[Imperialisme|Nederlandsk Indien]], hvor farmand snart efterlod ham og hans danske mor ludfattige i rendestenen, medens hans selv løb af med en skønhed, sandsynligvis [[Mata Hari]]s tip-oldemor. |
|
| |
|
| ==Tiden som dansk pengepuger== | | ==Tiden som dansk pengepuger== |
| Efter at hans mors [[familie]] udførte lidt almen nepotisme og dermed fik William i lære som papirvender i Frederiksnagore<ref>En dansk koloni som nok burde tilbageerobres.</ref> i Indien, begyndte knægten at stikke sine grabber i hvad som helst der gav lidt [[penge]], inkl. trekantshandel<ref>Her forstået som "''[[Prostitution]]''"</ref>, men man er lidt uenige om hvorvidt han også [[Peter Mygind|solgte sig selv]]. | | Efter at hans mors [[familie]] udførte lidt almen nepotisme og dermed fik William i lære som papirvender i Frederiksnagore<ref>En dansk koloni som nok burde tilbageerobres.</ref> i Indien, begyndte knægten at stikke sine grabber i hvad som helst der gav lidt [[penge]], inkl. trekantshandel<ref>Her forstået som "''[[Prostitution]]''"</ref>, men man er lidt uenig om hvorvidt han også [[Peter Mygind|solgte sig selv]]. |
|
| |
|
| I 1790 tog han til København hvor han legede [[Mærsk McKinney-Møller|skibsreder og købmand]]. Kun 10 år senere, i år 1800, var han den største skibsreder i hele Norden, og lavede oveni hatten en rigtig grimmer én, da han begyndte at tjene [[penge]] på [[Skærtorsdag]]slaget<ref>Hvis du ellers har hørt om det, kaldes det også "''[[Slaget på Reden]]''".</ref>. I dén forbindelse er følgende citat udtalt i Duntzfelts egen levetid: | | I 1790 tog han til København hvor han legede [[Mærsk McKinney-Møller|skibsreder og købmand]]. Kun 10 år senere, i år 1800, var han den største skibsreder i hele Norden, og lavede oveni hatten en rigtig grimmer én, da han begyndte at tjene [[penge]] på [[Skærtorsdag]]slaget<ref>Hvis du ellers har hørt om det, kaldes det også "''[[Slaget på Reden]]''".</ref>. I dén forbindelse er følgende citat udtalt i Duntzfelts egen levetid: |
Nuværende version fra 10. jul. 2015, 12:13
William Duntzfeldt var en dansker som de berømte af slagsen er flest: udlænding og kun bosat i Danmark i en kort periode. Han var søn af en nederlandsk ingeniørløjtnant, ansat i VOC[1], i de nederlandske besiddelser i Indien. William selv blev født i Nederlandsk Indien, hvor farmand snart efterlod ham og hans danske mor ludfattige i rendestenen, medens hans selv løb af med en skønhed, sandsynligvis Mata Haris tip-oldemor.
Tiden som dansk pengepuger
Efter at hans mors familie udførte lidt almen nepotisme og dermed fik William i lære som papirvender i Frederiksnagore[2] i Indien, begyndte knægten at stikke sine grabber i hvad som helst der gav lidt penge, inkl. trekantshandel[3], men man er lidt uenig om hvorvidt han også solgte sig selv.
I 1790 tog han til København hvor han legede skibsreder og købmand. Kun 10 år senere, i år 1800, var han den største skibsreder i hele Norden, og lavede oveni hatten en rigtig grimmer én, da han begyndte at tjene penge på Skærtorsdagslaget[4]. I dén forbindelse er følgende citat udtalt i Duntzfelts egen levetid:
Jeg mistede min ene arm i Slaget på Reden for at William Duntzfelt kan drikke to slags champagne.
Hvad den gode søløjtnant ikke vidste, var at det faktisk var 3 slags champagne vi taler om, og ikke kun 2. Men sådan kan det gå: man kan tjene kassen på 2200 døde medborgere, tvinge sine ansatte under 14 år til at arbejde 16 timer i døgnet, og stadig blive husket som Nordens Største Reder.
Kapitalens Tilføjelser
- ↑ Hollandsk ØK
- ↑ En dansk koloni som nok burde tilbageerobres.
- ↑ Her forstået som "Prostitution"
- ↑ Hvis du ellers har hørt om det, kaldes det også "Slaget på Reden".
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.