Winston Churchill

	Jeg har intet at tilbyde andet end fodsved og tårer
Winston Churchill i sin første tale som premierminister

Havde Churchill ikke taget føringen under krigen, havde vi ikke haft bananer den dag i dag.

Winston med sin moder, Jennie, og sin lillebroder, Winston II (til venstre).

Clementine, her taget i 1915, blev Winstons livs kærlighed. Senere faldt hun lidt af på den, men det er der jo så mange der gør.

Winston Spencer Churchill (1874-1965) er utvivlsomt den mest irriterende politiker i vort århundrede og lyder som om han var opkaldt efter et cigaretmærke og to cigarer. Dette forhold mærkede manden for livet, men gav trods alt begrebet høj cigarføring en vis pondus. Men alligevel var han manden som vandt 2. Verdenskrig fra en talerstol stillet op i sin baghave, hvorfra han frit og uhindret kunne fortælle den menige britiske befolkning hvad de skulle mene om den østrigske kunstmaler.

Tidlige ungdom

Man kan med nogen ret sige, at Winston blev født for tidligt. Hans forældre havde kun været lovformelig gift i 8 måneder, da de fik ham.

Som søn af en gudesmuk kvinde, Jennie Jerome, lå det i kortene, at Winston selv ville blive en lækker steg. Men et eller andet gik galt her: Det var faren - En indavlet, forvirret politiker fra den halvfordærvede Churchill-slægt: Randolph Churchill, hertug af Marlborough. Var der en, der kunne trække Jennies perfekte gener ned, så var det ham! Så lille Winston blev født med en række fejl og mangler, dog ikke værre end at han selv kunne stå op og tisse.

Den unge taleforstyrrede Winston klarede sig halvsløjt i skolen, hvor navnlig sprogene voldte ham besvær. Han læspede. Han stammede. Latin blev til zladdadin. Fransk blev til fra-fra-fra-fra-fra-nsk. Praktiske fag var heller ikke lige ham. Hans første sløjdopgave, en bordskåner, faldt fra hinanden og kaffen lavede en grim plet på dugen. Der var ikke andet at gøre end at gå ind i hæren.

Sene ungdom

Han klarede den fint som soldat i Indien og Sydafrika og fik samtidig lejlighed til at skrive krigsrapporter til de engelske aviser, der betalte ham nogenlunde fyrsteligt, så han fik råd til at leve, som han gjorde.

I Sydafrika, under boerkrigen, var det dog lige ved at gå galt. Winston blev taget til fange og måtte kravle over et hegn for at slippe ud igen. Uha-da. Han var nødt til at rejse rundt i England og Amerika for at holde foredrag om sine oplevelser, for at få råd til at lappe buksebagen efter denne ubehagelige oplevelse.

Men snart havde den unge hertugsøn set nok af verden til at vende hjem og blive parlamentariker og juniorminister.

Politikeren Winston Churchill

Verdenskrig nr. 1

Så kom krigen og Winston blev marineminister. Han satte gang i udviklingen af tanken, som er sådan en sardindåse med kanon på hjul. Det faldt ikke heldigt ud med datidens rigsrevision, der syntes at pengene ville være givet bedre ud på dampmaskiner med tut-tut-horn.

Marineministeren var ikke specielt bange for de tyske modstandere, muligvis fordi han ikke selv skulle forlade sin varme sofa. Han førte sig frem og talte dunder til den tyske flåde:

		Hvis I ikke kommer ud og slås, graver vi jer frem som rotter af et hul!
	Sejrssikre WC

Tre dage efter angreb tyskerflåden tre engelske krydsere og dræbte 1.400 engelske soldater. Dén sved. Winston, der jo havde det med at foregribe tingenes gang, udtalte:

		Som J.O. Krag så rigtigt vil sige en dag, det skvadderhoved: Bare man kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft!
	WC fuld af bondeanger

Han var desværre også blandt de hovedansvarlige for den blodige landgang i Gallipoli ved Dardanellerne, som skulle sætte tyrkerne ud af spillet. Det gik ikke så godt. Hvis man ikke var tyrker, altså. Heldigvis kostede landgangsforsøget ikke mere end 400.000 sårede, hvoraf halvdelen var tyrkere, så det var da til at overse. Et par spindoktorer reddede Winstons skind med deres gode råd og udenomssnak, selv om deres powerpoint-præsentationer ikke helt overbeviste alle skeptikere.

Premierminister Asquith præmierede Churchills evner som strateg og warlord ved at sende ham ud på et sidespor en lille retrætepost som minister uden portefølje med specielt godt øje til hertugdømmet Lancaster, selv om han kun havde brilleret i stillingen som marineminister i 10 måneder. Winston blev så sur, at han begyndte at male. Hans første maleri var af premierminister Asquith, der blev taget bagfra af en kold tyrker. 14 grader celsius. Pæn ramme i øvrigt.

Den skuffede Winston drog nu i krig og blev straks udnævnt til oberstløjtnant, hvilket er meget fint, når man både stammer og læsper og ikke gad høre efter i skolen og var skyld i en masse menneskers meningsløse død og ulykke. De menige soldater tog godt imod ham, hvilket fik ham til at søge sin afsked og rejse hjem til London, hvor han beklagede sig over de mange meningsløse dødsfald og blev minister for krigsproduktion.

Nå, krigen blev vundet af de allierede og Winston gik af ren og skær kedsomhed i ordkrig med bolsjevikkerne, som vi kaldte kommunisterne dengang. De havde lige myrdet den russiske zar og ville nu eksportere deres menneskevarme og vedkommende politiske system til resten af verden.

Men nu var det så mellemkrigstid. Det vidste vi bare ikke. Vi troede helt bestemt, at det var efterkrigstid.

Mellemkrigstiden

Her skete der ikke så meget. Swingpjat. Jazzmusik. Spiritusforbud i USA. Og nå, ja, den engelske konge gik af og de på hinanden følgende premierministre MacDonald, Baldwin og Chamberlain accepterede - og syntes egentlig at det var en god og harmløst idé - at Tysklands nye Führer så småt gik i gang med at opruste igen og annektere nogle landområder med militærmagt, så man kunne gøre noget ved arbejdsløshedskøerne.

Winston, der pillede lidt næse og malede lidt, advarede underhuset om en fremtidig katastrofe, da Tyskland og Rusland agtede at indgå et fornuftsægteskab:

		Hvis vi afviser Ruslands hjælp, vil det føre os ud i den værst tænkelige af alle krige på den værst tænkelige måde
	WC om hvorfor Rusland ikke skulle slutte en ikke-angrebspagt med Tyskland

Den slags pis tog Underhuset sig selvfølgelig ikke af, og alle var glade da Nazityskland og Rusland underskrev en ikke-angrebspagt, der reelt betød, at tyskerne ikke ville brokke sig, hvis russerne indtog Polen. Og omvendt, forstås.

Verdenskrig nr. 2

Af med fløjlshandskerne! Winston er parat til at uddele håndmadder.

Beklageligvis misforstod nazisterne den engelsk godmodighed og invaderede Polen. Så måtte premierminister Chamberlain erklære Tyskland krig, fordi Polen var en engelsk allieret. For en sikkerheds skyld genudnævntes Winston til marineminister.

Englænderne forstod ikke helt, hvorfor russerne tillod Tyskland at besætte Polen. Både Stalin og Hitler så så søde ud på billeder. Dette resulterede i endnu et af de Churchill-citater, som bruges igen og igen:

		Jeg kan ikke forudsige Ruslands reaktion. Det er en gåde, indsvøbt i et mysterie lagt ind i et enigma.
	Floromvundne WC, der snart blev klogere

Krigen blev i starten kaldet skyggekrigen, fordi der ikke rigtig skete noget. Lidt ligesom når man skyggemødes med din søster. Først den 13. december 1940 blev det alvor, da briterne sænkede krigsskibet Graf Spee ved at pifte overdækket. De engelske tropper i Norge trak sig hjem for at forsvare riget, og åbnede dermed op for en tysk invasion af Danmark og Norge. Underhuset var rasende på premierminister Chamberlain. Underhusmedlemmet Leopold Amery' citerede Oliver Cromwells ord og pegede mod døren:

		Du har siddet for længe! Træd tilbage, siger jeg, og lad os slippe for dig. I Guds navn, gå!
	Leopold Amery til Neville Chamberlain

Og så gik Chamberlain af og døde snart efter i skam og vanære.

Marineminister Churchill blev kaldt til kongen og bedt om at lede England, bare indtil man fandt en mere værdig mand til posten. Så Winston blev ny premierminister den 10. maj 1940 og forlangte straks et forskud på sin ministerløn, så han kunne shoppe lidt bling-bling, inden der blev indført rationering. Ingen englænder behøvede fra nu af at dø alene, bestemte Churchill straks. Hans motto til de menige englændere var:

		Man kan altid tage én med sig!
	Den nye premierminister

Ligesom andre guddommeligt kaldede var Churchill fuldt ud klar over sit store ansvar og hvordan det hele skulle ende. Almindelige mennesker, der ikke selv har følt dette kald på sin krop fandt ham frygtløs, impulsiv og en smule fræk over for damerne.

		Jeg vandrede hånd i hånd med Skæbnen. Alt i mit tidligere liv havde blot været en forberedelse, der ledte mig frem til denne time.
	WC om julefrokosten 1940

Snart blev Winston med sin hat, sin cigar og sit V-tegn selve symbolet på kampen mod despoti og tyranni og for frihed og personlig medindflydelse.

For englændere såvel som besatte danskere, nordmænd, hollændere, franskmænd, polakker og andre besatte blev Winstons taler, som hørtes illegalt på de små radiokrystalapparater, selve lyset for enden af tunnellen.

		Om så vi taber krigen og tyskerne marcherer ind i Londons gader, så vil jeg gribe et gevær og skyde tyskere til den bitre ende!
	WC i beskyttelsesrummet under Downing Street

Slaget om England

Det var så let at vælte Frankrig, at Hitler snart efter tænkte: "Hvis nu jeg bomber røven ud af london'erne, så overgiver de sig nok". Hitler ville nemlig slet ikke have krig med englænderne. Han ville bare have det overstået, så han kunne begynde på sin virkelige plan, at indtage Rusland og omdanne det til tysk lebensraum med lædersofaer og cigarer til herrerne. Og grammofonmusik med Richard Wagner.

Men Winston havde ham i kikkerten. I en stor tale til vaskeriarbejderforbundets mistillidsmænd udtalte han:

”Slaget om Frankrig er forbi. Slaget om England skal til at begynde. .. Hitler ved, at han må nedbryde os på denne ø eller tabe krigen. Hvis vi kan stå ham imod, kan hele Europa befries og solen bryde frem. Men hvis vi taber, da synker hele verden - også USA - ned i en ny, mørk tidsalder .. Lad os ruste os til at passe vore forpligtelser og opføre os på en måde, så om det britiske emperium består i 1000 år vil man altid kunne sige:

		Dette var deres største stund!
	WC

Og det blev det! Tyskernes angreb på England blev gang på gang slået tilbage af de unge piloter i deres Spitfire-maskiner. I 1941 startede Hitler sin blietzkrieg mod England. Han terrorbombede London, Conventry og de fleste større industriområder, men englænderne tog det med sindsro og mælkemanden bragte stadig mælken ud, selvom husene ikke længere var der. Briterne rykkede endnu tættere sammen og Winston udtrykte det sådan:

		Gør jeres værste! Så gør vi vort bedste!
	WC til tyskere og englændere

Nu var japanerne så venlige at angribe det isolationistiske USA, der ellers havde bestemt sig for at holde sig udenfor krigen. Men japserne fik dem op i krigsomdrejninger. Da Hitler hørte, hvor grimt amerikanerne nu behandlede japanerne, erklærede han USA krig. Ris.

For at gøre en kort historie lang, så rykkede Roosevelt, Winston og Stalin tæt sammen og væltede Hitler. I øvrigt lovede russerne USA at hjælpe mod Japan, men det blev aldrig rigtig til noget.

Resten af krigen spillede de skak, drak cigarer og røg whiskey. Og Stalin fik hele Østeuropa, som han hele tiden havde ønsket sig.

Freden!

Sit sidste leveår spenderede Winston på landstedet i Kent. Lidt konfus var han dog; Her tager han fejl af en whiskeysjus og et bundt nælder.

Så kom freden! Winston trådte frem for det engelske folk og råbte:

		Gud velsigne jer! Dette er jeres sejr!
	Winston til 3 drankere i Hyde Park

		Takker! Giv en sejrsbajer, WC!
	3 drankere i Hyde Park til Winston

Rend og hop

Men ak. Winston var ude af trit med befolkningens ønsker om sejrsbajere, samtalekøkkener og andre sociale reformer. Dårligt var krigen vundet, før vælgerne smed ham ud af Downing Street 10, så han måtte flytte hjem på sit lille landsted, Chartwell, hvor han måtte nøjes med 35 hektar park og 90 hektarer landbrugsjord. Tal om utaknemlighed!

Så startede Winston da bare på en rundrejse til alverdens lande - i den såkaldt frie verden - og advarede imod jerntæpper og sagde, at vi skulle danne Europas forenede stater, men at England selvfølgelig ikke skulle være med, hvis Frankrig skulle.

Premierminister igen

I 1951 var der valg igen. Og nu appellerede den altid ungdommelige Winston igen til de engelske vælgere på et andet, lidt lavere niveau, så alle kunne være med. Og Winston vandt! Helt til 1955 lykkedes det ham at holde skansen som premierminister på trods af sygdom og store sjusser.

Død og bortgang

Tusindvis stod på spring ved Winstons kiste, så de kunne pande ham en, hvis han åbnede låget.

Selv om han opgav premierministerposten, blev han siddende i parlamentet til 1964 - ikke til at drive ud.

Til sidst var parlamentet nødt til at benytte sig af en gestus, som ikke havde fundet anvendelse siden 1814. De udtalte "sin grænseløse beundring for og taknemmelighed mod" Winston Spencer Churchill. Winston tabte underkæben og gik hjem. Hyldesten kom fra samtlige partier, selv Liberal Alliance.

Det kom som et chok for nationen, da Winston pludselig døde, kun 91 år gammel. Hundredetusinder fulgte ham til graven, bare for at være sikre på, at han blev dernede. Selv om han var borgerlig, gik kongefamilien i spidsen for ligtoget, og det skulle være noget meget fint, der sker særdeles sjældent i England, hvor de kongelige ikke må gå i front for noget som helst.

Og hvad kan vi så lære af det?

Ingenting. Verden styres af Chamberlain'er, indtil potten koger over. Først derefter vender den sig om efter en Churchill.

Trivia

For at undgå faktuelt indhold, der ikke er omskrevet til knækprosa, fraråder Spademanns på det kraftigste, at man anvender trivia-sektioner. Se mere under dette.

Churchill-citater

England og Frankrig havde valget imellem krig og vanære. De valgte vanære. De vil få krig. Og nogle gode radiotaler.

— Winston

Hvilken politik vi vil følge? At føre krig til søs, til lands og i luften, med alle kræfter og den styrke som Gud vil give os - At føre krig imod et monstrøst tyranni aldrig tidligere overgået i menneskets lange, mørke kriminalhistorie. Bortset fra nogle få af Agatha Christie's de værste, men det er jo fiktion. Og måske Godfather III, men den er ikke filmatiseret endnu. Og den engelske udgave af "Nattevagten", det hø!

— Churchill

Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget.

— Winnie om Jubilæumstalen til de tre frivillige ludere, der betjente parlamentet i de tidlige krigsår

Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske er det enden på begyndelsen.

— Win om de første 10 minutter af Tag til Rønneby kro

Fra det baltiske Stettin til Adriaterhavet har et jerntæppe lagt sig over kontinentet. Strygefrit naturligvis, men særdeles upraktisk.

— W.C.

Mange styreformer er blevet afprøvet i denne verden af synd og bedrøvelse. Ingen påstår, at demokrati er perfekt eller alvidende. Nogen vil endda sige, at demokrati er den dårligste styreform man har forsøgt sig med, bortset fra alle andre styreformer, man har afprøvet

— W om en sjælden postmortisk replik til valget i Iran

At spare sammen er en vældig god ting. Især når ens forældre har gjort det for en.

— Winston Churchill om sin første sparegris

Der findes tre former for løgn: Løgn, forbandet løgn og Spademanns Leksikon statistik.

— Winston Churchill om løgne

Myter om Churchill

• Han var alkoholmisbruger

Og tak for det! Se blot hvordan det er gået England igennem de senere år, hvor de er blevet regeret af ikke-drikkende, ikke-rygende puritanere uden overskæg og humor, men med fingrene grundigt nede i de offentlige kasser. Dobbeltmoralens vogtere slår til igen!

• Hans fader døde af syfilis

Det er en beskidt løgn. Han blev syg af syfilis, lidt sindsforvirret måske også, men han døde af de sår han pådrog sig under den tredje puniske krig.

• Han læspede

Men han havde ststyr på det! Endelig en læzper der havde spspyttet under total kontrol slurp. Og dem på førzte række havde alligevel paraplyer med.

• En skuespiller holdt de berømte krigstaler i radioen

Løgn og latin! Efter nogle uheldige episoder, hvor mikrofonen druknede i udgydt mundvand, valgte man dog at lade en skuespillerelev holde talerne. Elev, for fanden da!

• Det var i virkeligheden propagandaminister Joseph Goebbels, der var den første til at bruge udtrykket jerntæppet

Nå-nå, nå-nå! Såååå specielt er det ord da heller ikke. Det udtryk kan sagtens opfindes af to samtidig, det er sgu helt sikkert. Ligesom hvis jeg nu opfinder udtrykket.... udtrykket.... udtrykket....