Tallerkenvending

This is a good vending, maybe we can use it in another artikel

— Nattergal nisseman

En tallerkenvending er et fænomen der absolut frarådes, hvis tallerkenen er fyldt med varm suppe.
Er tallerkenen fyldt med millionbøf, kaldes vendingen også for en kovending.

Oprindelse

Fra WM i tallerkenvending.

Begrebet stammer dog oprindeligt fra dengang en flok rumvæsener byggede pyramiderne, og Stonehenge (rygterne går endvidere på at også vikingeborgene Fyrkat, Aggersborg og Trelleborg skulle være landingsbaner for disse væsner), hvor de havde brug for at kunne komme hurtigt og nemt omkring på den alt andet end infrastrukturgeniale planet Jorden (takket være infiltration fra en ondtsindet rumvæsenrace kaldet politikere er det stadig et problem i dag), og derfor sprang over opfindelsen af den dybe tallerken og gik direkte til den flyvende.

Vendeproblemet

Da rumvæsenerne som nævnt ikke havde opfundet den dybe tallerken, fik de visse problemer, da de under manøvretræningen skulle vende deres rumfly, hvilket gik totalt i koks, hvorfor de til at starte med måtte fortsætte rundt om jorden til de ankom til det rette sted.

NUL-løsningen

En småfiks rummand ved navn N.U.L. (lillebror til E.T.) fik dog til sidst løst problemet ved at fastgøre sin egen arm (der groede hurtigt en ny ud igen) til den flyvende tallerken (den såkaldte N.U.L.-løsning - heraf stammer også ordsproget "at give den hele armen"), og i en håndevendig ved hjælp af en simpel manøvre kunne man få armen til at gribe ud efter den nærmeste pyramide, eller andet faststående objekt, og tallerkenen vendte... ..ja på en tallerken. Desværre endte N.U.L. med at fremstille så mange vendearme at der til sidst ikke voksede nogen ud, hvorefter han blandt venner altid forhædrende omtaltes som "Lidt af et N.U.L.", en betegnelse der desværre har fået den modsatte betydning i vore dage.

Se også

• Jens Vejmand