|
|
(24 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
Linje 14: |
Linje 14: |
| Stalin fik [[alle]]rede da han var [[fem]] år gammel konstateret [[Demokrati|demokrafobi]], hvilket var [[sky]]ld i hans senere frygt for [[mennesker|folk]] og frie [[folk]]eafstemninger. | | Stalin fik [[alle]]rede da han var [[fem]] år gammel konstateret [[Demokrati|demokrafobi]], hvilket var [[sky]]ld i hans senere frygt for [[mennesker|folk]] og frie [[folk]]eafstemninger. |
|
| |
|
| Da Stalin blev ældre [[vi]]lle han være [[præst]]. Men af ukendte årsager [[sol]]gte han sin [[sjæl]] til [[Kommunisme|Kommunist]][[gud]]en [[Karl Marx]] i [[1894]]. | | Da Stalin blev ældre [[vi]]lle han være [[præst]]. Men af ukendte årsager [[sol]]gte han sin [[sjæl]] samtidig med Hitler til [[Kommunisme|Kommunist]][[gud]]en [[Karl Marx]] i [[1894]]. |
|
| |
|
| På grund af [[dette]] kætteri blev han i [[1902]] sendt til en [[fængsel|fangelejer]] i [[Sibirien]]. Stalin forelskede sig straks i [[land]]ets rå [[brutalitet]], der mindede ham så meget om hans [[eg]]en, og han besluttede, at [[alle]] hans politiske modstandere skulle [[hav]]e [[glæde]] af [[det]]te [[sted]]. | | På grund af [[dette]] kætteri blev han i [[1902]] sendt til en [[fængsel|fangelejer]] i [[Sibirien]]. Stalin forelskede sig straks i [[land]]ets rå [[brutalitet]], der mindede ham så meget om hans [[eg]]en, og han besluttede, at [[alle]] hans politiske modstandere skulle [[hav]]e [[glæde]] af [[det]]te [[sted]]. |
Linje 52: |
Linje 52: |
| {{Kulturkanon}} | | {{Kulturkanon}} |
| {{DEFAULTSORT:STALIN, JOSEF}} | | {{DEFAULTSORT:STALIN, JOSEF}} |
| [[kategori:Udenlandske politikere]][[Kategori:Andet afskum]] | | [[kategori:Udenlandske politikere]][[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Sovjetiske tyranner]][[Kategori:Flotte mænd med veltrimmet overskæg]][[Kategori:Diktatorer]] |
| [[Kategori:Udenlandske historiepersoner]][[Kategori:Udenlandske historiemennesker]]
| |
| [[Kategori:Udenlandske historiepersoner]][[Kategori:Andet afskum]][[Kategori:Historie]][[Kategori:Sovjetiske tyranner]][[Russiske herskere]] | |
| | |
| [[bg:Йосиф Сталин]] | | [[bg:Йосиф Сталин]] |
| [[cs:Josip Stalin]] | | [[cs:Josip Stalin]] |
Linje 77: |
Linje 74: |
| [[sv:Josef Stalin]] | | [[sv:Josef Stalin]] |
| [[uk:Товариш Сталін]] | | [[uk:Товариш Сталін]] |
| | [[zh:约瑟夫‧斯大林]] |
| [[zh-tw:屎太淋]] | | [[zh-tw:屎太淋]] |
Nuværende version fra 18. apr. 2017, 08:42
Fanden er med os og sammen vil vi vinde!
Paven? Hvor mange divisioner har han?
Immanuel Kant, but Djenghis Khan
For dem
uden humor, har de engelsktalende "eksperter" hos
Wikipedia en dum og kedelig artikel om
Josef Stalin.
Josef Vissarionovitj Dzjugasjvili (Kyrillisk: Йосеф Виссарюновитй Дзйугасйвили), eller Josef Stalin, som han foretrak at kalde sig (ikke så underligt med det navn!), var det daværende Sovjetunionens enevældige, undertrykkende og ikke mindst paranoide diktator indtil hans død den 5. marts 1953.[1]
Han blev født den 18. december 1878. Senere i livet løj han sig ét år og tre dage yngre ved at flytte sin fødselsdag til den 21. december 1879.
Josefs tidlige liv
Stalin fik allerede da han var fem år gammel konstateret demokrafobi, hvilket var skyld i hans senere frygt for folk og frie folkeafstemninger.
Da Stalin blev ældre ville han være præst. Men af ukendte årsager solgte han sin sjæl samtidig med Hitler til Kommunistguden Karl Marx i 1894.
På grund af dette kætteri blev han i 1902 sendt til en fangelejer i Sibirien. Stalin forelskede sig straks i landets rå brutalitet, der mindede ham så meget om hans egen, og han besluttede, at alle hans politiske modstandere skulle have glæde af dette sted.
Stalin ved magten
I 1922, efter have knust drømmene (og ikke mindst hovederne) hos en masse modstandere, kom Stalin endelig til tops. Han kom til magten ved hjælp af sit prægnante overskæg, da det kunne absorbere næsten ethvert valgløfte.[2] Han overholdt de løfter, han havde gemt i sit overskæg, og begyndte nu at sende alle de mennesker, han ikke kunne lide, derhen. Snart efter befandt størstedelen af Sovjetunionens befolkning sig i Sibirien.[3]
Sovjetunionen blev i 1941 angrebet af Tyskland. Tyskernes leder, Adolf Hitler, skulle forud for angrebet angiveligt været blevet meget mopset. Han mente, at Stalin havde stjålet hans look[4] med overskæg og uniform, og han ville nu hævne sig.
Stalin fik dog lammebanket Hitlers hær, og før tyskerne kunne sige "ÅhmeinGottjegblivervoldtagetafenrusserpåmitegetkøkkenbord!", var Hitler blevet drevet til selvmord, og Stalin havde hurtigt snuppet halvdelen af Europa. Stalin frydede sig. Nutiden havde han mange flere folk, der kunne sendes til det i forvejen overbefolkede Sibirien. Der blev oprettet nye lejre til personer, som fx nægtede at anerkende borscht som nationalret.
Enden på Stalin
Stalins ende havde været flittigt brugt, da han sad og udstedte dødsdomme sådan lidt til højre og venstre. I det hele taget var han ikke en særlig følsom person, så der var ingen han kunne lide, og dem han ikke kunne lide[5] sendte han til Gulag, hvor de endte deres dage.
En dag i 1950'erne fandt Stalin på at lave et eksperiment i en lejr i Gulag. Han kaldte eksperimentet "Parkeringsvagt", og det var nær ved at ende verden.
Slutningen på enden
På sine ældre dage blev Stalin mere og mere paranoid. Overalt så han fjender og modstandere, der skulle sendes ekspres til Sibirien. Til sidst var denne del af Rusland simpelthen løbet tør for plads. Da Stalin fik dette at vide, blev han grebet så voldsomt af stress og panik, at han fik en hjerneblødning og faldt død om på stedet. Stalins sidste ønske var at blive lagt i en glaskiste (også kaldet glasnost) ved siden af sin ungdomskærlighed Vladimir Lenin.[6] Efter et par år var alle dog blevet godt trætte af at se på Stalins lig. Så derfor blev han for anden gang stedt til hvile. Denne gang godt gemt væk under en mur.
Noter efter enden
Henvisninger
Kortfilm om Stalins ægteskab
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.