|
|
(9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 54: |
Linje 54: |
|
| |
|
| == Efterskrift == | | == Efterskrift == |
| | |
| <references/> | | <references/> |
| | Forskellen på den egyptiske metode og vikingernes kan ses her [https://www.youtube.com/watch?v=9Pse_4l-Jco Ansgar Support (norsk)] |
|
| |
|
|
| |
|
Nuværende version fra 23. feb. 2018, 16:54
There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed
En bog er noget, man wanker til sent om natten, mens regnen trommer mod ruden. Der står noget i bøgerne. Man skelner som regel mellem skønlitteratur og faglitteratur, men i følge Houdini er det to sider af samme sag: Et fag er skønt, og skønhed er et fag, man har i folkeskolen. Det er også skolen, der lærer én at læse. Og skrive, hvis man skulle finde på at skrive en bog. Da det kun er cirka 1 ud af 20.000 danskere, der skriver bøger, kan man undre sig over, at vi alle skal lære at skrive. Det burde være et valgfag.
Bøger skrives ofte af forfattere og anmeldes af anmeldere. 88 er nok nok den mest kendte forfatter. Den mest kendte danske anmelder er nok Bo Gorm.
Det var vikingerne, der opfandt bøgerne. Ægypterne havde tidligere gjort nogle spæde forsøg, men det var aldrig blevet til mere end nogle lange papyrusruller[1]. Disse havde dog en smart dobbeltfunktion, hvis man tog dem med ud på toilettet. En side fra en bog kunne dog også bruges, hvis man bare huskede at rive den af.
Vikingerne derimod fik lavet funktionsdygtige bøger på mange sider, man kunne bladre i. Rigtig effektivt og velegnet til godnatlæsning blev det dog ikke, før munkene i middelalderen skiftede de tunge runesten ud med pergament.
I vore dage er bøger fremstillet af papir og består af mindst 48 sider.
Kedsomhedsfaktor
Det er et kendt fænomen, at bøger er meget, meget kedelige. Ingen ved helt nøjagtigt hvorfor, men undersøgelser har vist, at jo tykkere en bog er, jo hurtigere vil læseren holde op med at læse. Det er litteraturforskningens fremmeste opgave at opklare hvorfor. Derfor gør forskerne et meget hårdt og anstrengende arbejde med at læse bøgerne. Der er forskellige bud på, hvorfor folk hellere vil spille computerspil eller vaske op end at læse.
Som oftest mener man, at bøgerne er fulde af redundans, hvilket vil sige, at de samme ting gentages igen og igen, og at der står det samme, samt at teksten er fuld af gentagelser. Desuden er det det samme, der står om og om igen. F.eks. kan man i en gennemsnitsbog komme ud for, at der står ordet "og" flere gange på samme side. Det bliver folk sure over.
Et andet problem er en overdreven overfiksering på særdeles problematiske overintellektuelle fremmedord med idiosynkratiske induktionskomplikationer med megen intertekstualitet.
Forskerne har nået frem til, at Pixibøger er verdens bedste bøger, og derfor er mesterværkerne Tippe Tophat på eventyr og Lille Lises første skoledag på den danske kulturkanon. Verdens dårligste bog er Krig og Fred. Der findes kun én, som har læst alle 1000 sider, nemlig Claes Jakob Baumspieler - og hvem il ende som ham? Faktisk er de fleste, der har forsøgt ikke engang kommet igennem ordet "Krig" i titlen på forsiden.
Anbefalede tynde bøger
Ellers kan det anbefales at springe forordet over, kun læse højresiderne og læse krimier bagfra, indtil du ved, hvem der er morderen.
Andre gode bøger
- Fahrenheit 451 - En uundværlig lærebog i mange lande.
Andre typer bøger
- Drejebøger - er gode, hvis du ikke gider vende sider
- Tegnebøger - husk farveblyanter
- Billedbøger - er det samme som fotobøger.
- Ordbøger - bøger med ord
- Lydbøger - bøger med lyde. Lidt ligesom de der fødselsdagskort.
Læs også
Top 100-listen over verdens dejligste bøger
Efterskrift
- ↑ Ikke Pyrus-ruller, din TV-narkoman.
Forskellen på den egyptiske metode og vikingernes kan ses her Ansgar Support (norsk)
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.