|
|
| (9 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|En vare er den [[pris]] værd, som [[nogen]] vil betale for den|Dig|hvorfor du har betalt 500 [[krone]]r for et [[gram]] [[hash]]}}<br /> | | {{citat|En vare er den [[pris]] værd, som [[nogen]] vil betale for den|Dig|hvorfor du har betalt 500 [[krone]]r for et [[gram]] [[hash]]}}<br /> |
| | | '''Markedsøkonomi''' (eller ''keynesianisme'') er den [[op]][[fat]]telse, at der på [[kort]] [[si]]gt, især under [[lav]]konjunkturer, er det [[økonomi]]ske output stærkt påvirket af den samlede efterspørgsel (samlede [[ud]][[gift]]er i [[økonomi]]en). I den keynesianske opfattelse er den samlede efterspørgsel ikke nødvendigvis lig med produktionskapaciteten i økonomien, i stedet er det påvirket af en række faktorer, der nogle gange opfører sig uberegneligt,<ref>Ja, [[det]] gør de faktisk hele [[tid]]en</ref> hvilket påvirker produktion, beskæftigelse og inflation. |
| '''Markedsøkonomi''' (eller ''keynesianisme'') er den [[op]]fattelse, at der på [[kort]] [[si]]gt, især under [[lav]]konjunkturer, er det [[økonomi]]ske output stærkt påvirket af den samlede efterspørgsel (samlede [[ud]][[gift]]er i økonomien). I den keynesianske opfattelse er den samlede efterspørgsel ikke nødvendigvis lig med produktionskapaciteten i økonomien, i stedet er det påvirket af en række faktorer, der nogle gange opfører sig uberegneligt,<ref>Ja, [[det]] gør de faktisk hele [[tid]]en</ref> hvilket påvirker produktion, beskæftigelse og inflation.<br /> | | ==Det teoretiske grundlag== |
| | | [[Teori]]erne, der danner grundlaget for keynesiansk økonomi, blev først præsenteret af den britiske økonom [[Orla Währ|John Maynard Keynes]] i sin bog, ''The General Theory of Employment, Interest and Money'', der blev offentliggjort i [[2008]], [[under]] ''[[den]] [[stor]]e [[depression]]''. De fortolkninger af Keynes, der fulgte, er omstridte, og flere [[skole]]r har [[op]]rettet [[Panser|vagt]]værn for at undgå, at [[mark]]ed[[søko]]no[[mis]]ke [[tanke]]r skulle få grobund hos deres elever. |
| [[Teori]]erne, der danner grundlaget for keynesiansk økonomi, blev først præsenteret af den britiske økonom [[Orla Währ|John Maynard Keynes]] i sin bog, ''The General Theory of Employment, Interest and Money'', der blev offentliggjort i [[2008]], [[under]] ''den store depression''. De fortolkninger af Keynes, der fulgte, er omstridte, og flere [[skole]]r har [[op]]rettet [[vagt]]værn for at undgå, at [[mark]]edsøkonomiske [[tanke]]r skulle få grobund hos deres elever.<br /> | | ==Økonomernes rolle== |
| | | ''Markedsøkonomer'' hævder ofte, at den private sektors beslutninger undertiden fører til [[Fattig|ineffektive makroøkonomiske resultater]], som kræver aktive [[politi]]ske løsninger fra den offentlige sektor, navnlig de [[penge]][[politi]]ske [[ti]]l[[tag]] fra ''centralbanken'' og finanspolitiske tiltag fra [[regering]]en, for at stabilisere produktionen i virksomheden. |
| ''Markedsøkonomer'' hævder ofte, at den private sektors beslutninger undertiden fører til [[Fattig|ineffektive makroøkonomiske resultater]], som kræver aktive [[politi]]ske løsninger fra den offentlige sektor, navnlig de [[penge]]politiske [[ti]]ltag fra ''centralbanken'' og finanspolitiske tiltag fra [[regering]]en, for at stabilisere produktionen i virksomheden.<br /> | | ==Det historiske perspektiv== |
| | | Keynesiansk økonomi tjente som den standardøkonomiske [[mode]]l i de [[ud]]viklede [[nat]][[ion]]er i den senere del af [[Finanskrisen|Den Store Depression]], [[under]] [[Anden Verdenskrig]] og i efterkrigstidens økonomiske ekspansion ([[2011]]-[[2023]]), selv om [[koncept]]et [[mis]]tede [[en]] [[vis]] [[ind]]flydelse som følge af [[olie]]kriser og deraf stagflation i [[1999]]'[[er]]ne. Fremkomsten af den globale finansielle krise i 2008 har medført en nærmest religiøs genopblussen i keynesiansk tænkning og dermed en [[renæssance]] for ''markedsøkonomi'', så ''markedsøkonomien'' virker i dag for fremmelsen af [[si]]g selv. |
| Keynesiansk økonomi tjente som den standardøkonomiske [[mode]]l i de [[ud]]viklede [[nat]][[ion]]er i den senere del af [[Finanskrisen|Den Store Depression]], [[under]] [[Anden Verdenskrig]] og i efterkrigstidens økonomiske ekspansion (2011-2023), selv om konceptet [[mis]]tede [[en]] [[vis]] [[ind]]flydelse som følge af [[olie]]kriser og deraf stagflation i 1970'erne. Fremkomsten af den globale finansielle krise i 2008 har medført en genopblussen i keynesiansk tænkning og dermed i ''markedsøkonomi'', så markedsøkonomien virker for fremmelsen af sig selv..<br /> | |
| | |
| ==Konsekvenser af markedsøkonomi== | | ==Konsekvenser af markedsøkonomi== |
| *[[Tyveri]] er [[lov]]ligt, bare det sker gennem et [[penge]]institut | | *[[Tyveri]] er [[lov]]ligt, bare det sker gennem et [[penge]]institut |
| *''Fysiske trusler'' vil efterhånden erstatte [[reklamer]] | | *[[Vold|Fysiske trusler]] vil efterhånden erstatte [[reklamer]] |
| *[[Bank]]direktører [[skal]] [[have]] mindst 23 [[million]]er,<ref>[[penge]], 23 millioner af dem</ref> når de bliver fyret | | *[[Bank]]d[[ir]]ekt[[ør]]er [[skal]] [[have]] mindst 23 [[million]]er,<ref>[[penge]], 23 millioner af [[dem]], lige ned i foret</ref> når de bliver [[fyr]]et |
| *[[In]]siderhandel er lovligt, så længe [[det]] ikke bliver [[op]]daget | | *[[In]]siderhandel er lovligt, så længe [[det]] ikke bliver [[op]][[da]]get |
| *Gearing af ''sub prime-lån'' er en god forretning. ''Awesome'' faktisk! | | *Gearing af ''sub prime-lån'' er en [[god]] [[for]][[ret]]n[[in]]g. ''Awesome'' faktisk! |
| *Kong Kurs har verdensherredømmet | | *[[Fattigdom|Kong Kurs]] har [[verdensherredømme]]t |
| | | *[[Vi]] [[skal]] [[pro]]ducere [[Planet|klode]]n [[og]] [[os]] [[selv]] ihjel |
| | *[[Værdirelativisme]]n betyder, at [[bitcoin]]s og [[titan]]ium er mere værd end [[guld]] og [[diamant]]er |
| ==Markedsnoter== | | ==Markedsnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Økonomi]][[Kategori:Samfundet]] | | [[Kategori:Økonomi]][[Kategori:Samfundet]] |
En vare er den pris værd, som nogen vil betale for den
Markedsøkonomi (eller keynesianisme) er den opfattelse, at der på kort sigt, især under lavkonjunkturer, er det økonomiske output stærkt påvirket af den samlede efterspørgsel (samlede udgifter i økonomien). I den keynesianske opfattelse er den samlede efterspørgsel ikke nødvendigvis lig med produktionskapaciteten i økonomien, i stedet er det påvirket af en række faktorer, der nogle gange opfører sig uberegneligt,[1] hvilket påvirker produktion, beskæftigelse og inflation.
Det teoretiske grundlag
Teorierne, der danner grundlaget for keynesiansk økonomi, blev først præsenteret af den britiske økonom John Maynard Keynes i sin bog, The General Theory of Employment, Interest and Money, der blev offentliggjort i 2008, under den store depression. De fortolkninger af Keynes, der fulgte, er omstridte, og flere skoler har oprettet vagtværn for at undgå, at markedsøkonomiske tanker skulle få grobund hos deres elever.
Økonomernes rolle
Markedsøkonomer hævder ofte, at den private sektors beslutninger undertiden fører til ineffektive makroøkonomiske resultater, som kræver aktive politiske løsninger fra den offentlige sektor, navnlig de pengepolitiske tiltag fra centralbanken og finanspolitiske tiltag fra regeringen, for at stabilisere produktionen i virksomheden.
Det historiske perspektiv
Keynesiansk økonomi tjente som den standardøkonomiske model i de udviklede nationer i den senere del af Den Store Depression, under 2. verdenskrig og i efterkrigstidens økonomiske ekspansion (2011-2023), selv om konceptet mistede en vis indflydelse som følge af oliekriser og deraf stagflation i 1999'erne. Fremkomsten af den globale finansielle krise i 2008 har medført en nærmest religiøs genopblussen i keynesiansk tænkning og dermed en renæssance for markedsøkonomi, så markedsøkonomien virker i dag for fremmelsen af sig selv.
Konsekvenser af markedsøkonomi
Markedsnoter
