|
|
(7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 7: |
Linje 7: |
| '''Evigt liv''' kan også defineres som en [[tid]]løs [[eksistens]], som heller ikke med [[sikkerhed]] [[vid]]es at kunne opnås, eller bare at være definerbar, trods [[årtusind]]ers [[argument]]er for [[evighed]]en.<br /> | | '''Evigt liv''' kan også defineres som en [[tid]]løs [[eksistens]], som heller ikke med [[sikkerhed]] [[vid]]es at kunne opnås, eller bare at være definerbar, trods [[årtusind]]ers [[argument]]er for [[evighed]]en.<br /> |
| [[Sprog]]forskeren og [[knald]][[roman]][[forfatter]]en [[Orla Währ|Theodosius]] [[Wittgenstein]] skriver i knaldromanen Tractatus, at ''"Hvis vi tage Evigkeit at betyde ikke uendelig tidsmæssig varighed, men tidløshed, så det evige Leben høre til dem, der leve i nuet''.<ref>Wenn wir die Ewigkeit dauern, bis nicht unendliche Zeitdauer, sondern Zeitlosigkeit bedeutet, dann das ewige Leben gehört denen, die in der Gegenwart leben (med tak til Google Transflake)</ref><br /> | | [[Sprog]]forskeren og [[knald]][[roman]][[forfatter]]en [[Orla Währ|Theodosius]] [[Wittgenstein]] skriver i knaldromanen Tractatus, at ''"Hvis vi tage Evigkeit at betyde ikke uendelig tidsmæssig varighed, men tidløshed, så det evige Leben høre til dem, der leve i nuet''.<ref>Wenn wir die Ewigkeit dauern, bis nicht unendliche Zeitdauer, sondern Zeitlosigkeit bedeutet, dann das ewige Leben gehört denen, die in der Gegenwart leben (med tak til Google Transflake)</ref><br /> |
| | |
| | ==Se også== |
| | *[[Evig ungdom]] |
| | |
| ==Udødeliggjorte fodnoter== | | ==Udødeliggjorte fodnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Alting]][[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Religion]][[Kategori:Fænomener]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]]
| | [[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Religion]][[Kategori:Fænomener]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Nuværende version fra 19. jun. 2022, 23:07
Udødelighed er evnen til at leve evigt,[1] eller at være immun over for døden. Det vides ikke om menneskers fysiske (materielle) udødelighed er et realistisk mål, som måske eller måske ikke vil blive overvundet gennem medicinske indgreb.[2]
I religionerne (typisk de kristne) angives udødelighed som værende iblandt de løfter fra Gud (eller andre guder) til mennesker, der viser godhed og spæger kødet og går i vams.[3] Desuden er det kun Gud, der betragtes som virkeligt udødelig,[4] og det er derfor kun gennem Guds hellige almindelige ressourcer[5] til miskundelig opstandelse og frelse, at visse mennesker kan transcendere døden og dermed leve evigt.[6]
Dødsangste hjerneforskere,[7] fremtidsforskere, næbdyrforskere og filosofiforskere har teoretiseret om udødelighed fra det menneskelige legeme, og adskillige spåkoner forudsiger, at den menneskelige udødelighed vil være opnåelig i de første årtier af det 21. århundrede.[8] Aubrey de Grey, en navnkundig forsker, der har udviklet en serie af biomedicinske foryngelseskure, der skal vende menneskets aldring, mener, at hans foreslåede plan vil overbefolke planeten og få alle til at dø af sult i løbet af højst 200 år.
Evigt liv kan også defineres som en tidløs eksistens, som heller ikke med sikkerhed vides at kunne opnås, eller bare at være definerbar, trods årtusinders argumenter for evigheden.
Sprogforskeren og knaldromanforfatteren Theodosius Wittgenstein skriver i knaldromanen Tractatus, at "Hvis vi tage Evigkeit at betyde ikke uendelig tidsmæssig varighed, men tidløshed, så det evige Leben høre til dem, der leve i nuet.[9]
Se også
Udødeliggjorte fodnoter
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.