|
|
| (31 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Wilde.jpg|thumb|480px|right|[[Oscar Wilde]] havde en [[mening]] om '''religion''', ligesom han havde en mening om [[man]][[de]][[numse]]r og [[om]] [[sort]]e [[Schrödingers Kat|kat]]te, og [[meget]] [[and]]et forresten ...]] | | {{citat|Ecce enim in cælo, et in terra? Sed assumptiones falsas, et disciplinam qui non credere possint non vulgares|Cæsar|en [[anakronisme]], han har fundet under sin læsning af sura 101 i [[Koranen]]}}<br /> |
| | [[Fil:Wilde.jpg|thumb|444px|right|'''[[Oscar Wilde]] [[hav]][[de]] [[en]] [[mening]]''' om ''religion'', akkurat ligesom han havde en mening om [[man]][[de]][[numse]]r [[og]] [[om]] [[sort]]e [[Schrödingers Kat|kat]]te, og så [[meget]] [[and]]et forresten ...]]'''Religion''' er, når [[man]], sammen med [[andre]] [[menneske]]r, [[tro]]r på [[noget]]. Det er ikke så meget [[noget]] med at ''tro'' på, at det bliver [[regn]][[vejr]], eller at [[FC København]] taber den næste [[fodbold]][[kam]]p; det er mest noget med ''[[ham]] [[der]] [[Gud]]'' og hvorfor [[Jorden]] blev skabt og hvad [[meningen med livet]] er. Med [[andre]] [[ord]] [[ting]], som [[eg]]entlig kan være [[lig]]e [[meget]], når vi nu ''alligevel'' allesammen skal dø en dag.<br />Men ''religion'' har også en [[kultur]][[bæ]]r[[ende]] og [[samfund]]s[[ny]]ttig ''funktion'' i og med at den skaber kontinuitet og stabilitet. Med sine [[for]]klaringer, [[historie]]r, [[ide]]o[[gram]]mer og løfter om undtagelse fra truslen om [[helvede]]s [[Lam|flamme]]r og [[evig]] [[ud]]s[[let]]t[[else]] til [[hævn|gen]][[gæld]] for et [[evigt liv]] i <s>[[en]] [[Opium|morfin]][[rus]]</s> [[lykke]], er det evident at ''religion'' med denne <s>[[økologi]]ske</s> [[ideologi]]ske [[Løgn|pakkeløsning]] har fundet en [[god]] [[mark]]e[[ting]]s[[st]][[rat]][[eg]]i, der appellerer til den [[Tanke|kognitiv]]e, [[Værdi|kvalitet]]sbevidste, [[metroseksuel]]le, [[mode]]rne og [[pris]]bevidste [[samfund]]s[[bor]]ger, som [[ønske]]r at få afklaret [[alle]] [[Eksistens|eksistentielle og]] [[filosofi]]ske [[spørgsmål]] i én bekvem vending.<br /> |
| | <br /> |
| {{Citat|Man må ik' sige [[Gud]]!|Pusle}} | | {{Citat|Man må ik' sige [[Gud]]!|Pusle}} |
| | | ===''Special offer for you, my friend''=== |
| | | De fleste af ''religionerne'' er så [[smart]] [[ind]]rettet, at de [[ofte]] [[snak]]ker [[om]] og tilbyder [[et]] [[liv]] [[efter]] [[død]]en, og så giver det jo pludselig meget mere [[mening]] at blive [[god]]e [[ven]]ner med [[Gud]], så man kan komme i [[Paradis]] i stedet for [[bolig]]tilbuddet med en [[kiste|etværelses <s>grav</s> kælderlejlighed med låg]] og dertil [[evig]] [[Glemmebogen|glem]]sel, som ret mange nyligt afdøde ellers benytter sig af. Man kan også af sit [[hjerte]]s [[ren]][[hed]] og i [[god tro]] spørge sin Gud om, ''hvorfor'' [[vi]] [[skal]] [[tåge]] [[rund]]t i en 80-90 år [[her]] [[på]] [[Jorden]], når det er ''alligevel'' er [[mening]]en at vi skal spendere en [[evig]][[hed]] et [[and]]et [[sted]].<ref>Men det er et [[kendt]] faktum, at [[Gud]] har en [[syg]] [[form]] [[for]] [[humor]]</ref><br />{{Wikipedia|Religion}} |
| {{Wikipedia|Religion}}
| | ===Materielle goder og andre røver-religioner=== |
| '''Religion''' er, når [[man]], sammen med [[andre]] [[menneske]]r, [[tro]]r på [[noget]]. Det er ikke så meget [[noget]] med at tro, det bliver [[regn]]vejr eller at [[FC København]] taber den næste [[fodbold]]kamp; det er mest noget med ham der [[Gud]] og hvorfor [[jorden]] blev skabt og hvad [[meningen med livet]] er. Med [[andre]] [[ord]] [[ting]], som [[eg]]entlig kan være lige meget, når vi nu alligevel skal dø en dag. | | Interessant er det også, at denne [[al]]t[[vid]]ende og [[alt]]sk[[abe]]nde [[eksistens]] ikke formår at [[hjælp]]e sine nærmeste venner og ansatte <ref>([[pave]]r, [[Præst|biskopper]], [[Præst|muftier]], [[Præst|imamer]], [[Præst|rabbinere]] m.fl.)</ref> med de [[grund]]l[[æg]]gende [[menneske]][[lige]] [[nød]]ven[[dig]]heder, såsom [[mad]] og [[bolig]].<ref>For nu ikke at tale om [[arbejde]], [[bil]], [[charterferie]]r, [[familie]][[fe]][[st]]er, [[havn]]eplads, [[lyst]]yacht, [[minister]][[pension]] og [[samtalekøkken]]</ref> På trods af han er [[alt]][[skab]][[ende]], har hans ansatte historisk set [[altid]] fundet det opportunt at [[be]]stjæle, [[Dræber|dræbe]], [[Gru|misbr]][[uge]], [[tortur]]ere og [[Voldtægt|voldtage]] [[andre]] [[menneske]]r i Guds navn,<ref>Og [[derfor]] med et ''moralsk rygstød'', [[lever]]et af religionen</ref> for at opnå [[rig]]d[[om]]me [[Magt|og velstand]].<ref>Hvilket [[paradoks]]alt [[nok]] ''kun'' giver mening, hvis man betragter denne [[Masse|materialisme]] ud fra et [[Charles Darwin|Darwinistisk]] synspunkt om ''survival of the fittest'', eftersom [[rig]]dom [[her]] [[på]] [[Jo]]rd[[en]], ikke menes at være en [[ford]]el med [[hen]][[blik]] [[på]] [[efter]][[livet]] i [[Paradis]]</ref> De eneste logiske fortolkninger af [[begreb]]et ''religion'', må ''a priori'' tage udgangspunkt i en forståelse af, at den som [[Greb|værktøj]] mest bruges til at [[kontrol]]lere og i bedste fald ''guide'' [[Pøbel|pøblen]],<ref>Med bl.a. [[De 10 bud|bud]], [[for]]bud, <s>[[forhud]]</s> [[Monty Python|inkvisitioner]], [[Dummebøde|parkeringsbøde]]r, [[på]]bud, [[Uskrevne regler|regler]] og [[tabu]]er</ref> samt til at hytte sit [[eg]]et [[skin]]d og score kassen med.<br />Tidligere [[civilisation]]er, som nu om dage bliver betegnet som værende primitive, havde [[andre]] ''religioner''; dvs. [[andre]] [[eventyr]] og [[for]]t[[ælling]]er, som de i fællesskab valgte at tro på. [[Fremtid]]ige [[civilisation]]er må [[derfor]] se tilbage på vor tids religioner med samme despekt, forundring, misbilligelse og vantro, som vi i dag har til overs for [[an]]i[[mis]]me, <s>[[anti]]semitisme</s> [[astrologi]], [[buddhisme]], [[Jehovas Vidner]], [[kommunisme]], [[numerologi]], [[Kvantemekanik|relativitetsteori]], [[skæbne]][[tro]] og [[voodoo]].<ref>Når et [[individ]] [[flip]]per [[ud]], kaldes det ''[[Skizofreni|''vrangforestillinger'']]''. Når en gruppe flipper ud, kaldes det ''religion''</ref> |
| | | {{Boing| |
| Men så er ''religionerne'' så smart indrettet, at de ofte snakker om et [[liv]] efter [[død]]en, og så giver det pludselig mening at blive en [[god]] [[ven]] med [[Gud]], så man kommer i [[Paradis]] i stedet for boligtilbuddet med en [[kiste|etværelses kælderlejlighed med låg]], som mange afdøde benytter sig af. Man kan i [[god tro]] spørge Gud om, hvorfor vi skal tåge rundt i 80-90 år på [[jorden]], når det er alligevel er meningen vi skal spendere en [[evig]]hed et [[and]]et [[sted]]. Men det er et kendt faktum, at Gud har en [[syg]] form for [[humor]].
| | ==Guds hus== |
| | | Er man en del af en ''religion'', kommer man formodentlig også i en [[kirke]]. Det er en slags [[klub]][[hu]]s, hvor man [[mø]]der [[andre]] ''religiøse'', samt en fyr, der kalder sig selv for [[præst]]. [[Mig|Jeg]] ville rigtig gerne skrive, at man i [[kirke]]n hører [[fest]]lig [[musik]], har [[sjov]]e [[hat]]te på og blæser serpentiner, mens man [[drik]]ker [[Indholdsløst liv|cocktail]]s. Men sådan er det desværre ikke; i stedet sidder [[man]] <ref>[[so]]m [[regel]] på en [[bænk]] i ufattelig [[lang]] [[tid]]</ref> og [[pi]]ner [[si]]g selv ved at lytte til et [[orgel]], der lyder [[ren]]t [[ad]] [[helvede]] til(!) mens præsten snakker og snakker. Endvidere bliver man bespist med [[Jesus]]' [[leg]]eme og et enkelt [[lille]] [[glas]] [[blod]] (''nærigrøve!'') i et [[bi]][[zar]]t [[Kannibalisme|kannibalistisk]] [[Tradition|ritual]].<ref>''Religion'' er som [[chokolade]], der findes [[hvid]], [[mø]]rk, [[mælk]]e og meget mere. Nogle kan lide det ene og [[andre]] [[det]] [[and]]et, men dem med [[stor]]e [[Patter|nødder]] og [[guf]] er de mest [[pop]]ul[[ære]]</ref> Sådan er det at være ''religiøs'', men nogen mener åbenbart, at det er besværet værd.<ref>[[Os|Vi]] [[andre]] vælger så bare at sove længe [[søndag]] [[morgen]]</ref> |
| Interessant er det også, at denne alt vidende og alt skabene eksistens, ikke kan hjælpe sine nærmeste venner og ansatte ([[pave]], biskopper, muftier, imamer, rabbinere m.m.) med de grundlæggende menneskelige basale nødvendigheder, såsom mad og bolig. På trods af han er alt skabende har hans ansatte historisk set altid fundet det nødvendigt, at erobere, bestjæle og torturer andre mennesker i deres Guds navn, for at opnå rigdomme og velstand, som paradoxalt nok kun giver mening udfra et Darwinistisk synpunkt om survival of the fittest, eftersom rigdom her på jorden, ikke er en fordel med henblik på efterlivet i paradis. | | }} |
| | |
| Tidligere civilisationer, som nu bliver betegnet som værende primitive, havde andre religioner dvs. andre eventyrer de i fællesskab valgte at tro på. | |
| Fremtidige civilisationer vil uden tvivl, se tilbage på vor tids religioner med samme håbløshed og latterliggørelse.
| |
| | |
| Eneste logiske fortolkninger af religion må være en forståelse af, det som værktøj kan bruges til at kontrollere og i bedste fald guide pøblen, samt hytte sit eget skind og score kassen.
| |
| | |
| == Guds hus == | |
| Er man en del af en ''religion'', kommer man formodentlig også i en [[kirke]]. Det er en slags klubhus, hvor man møder [[andre]] religiøse samt en fyr, der kalder sig selv for [[præst]]. [[Mig|Jeg]] ville rigtig gerne skrive, at man i [[kirke]]n hører [[fest]]lig [[musik]], har [[sjov]]e [[hat]]te på og blæser serpentiner, mens man drikker cocktails. Men sådan er det desværre ikke; i stedet sidder [[man]] [[so]]m [[regel]] på en bænk i ufattelig lang tid og [[pi]]ner [[si]]g selv ved at lytte til et [[orgel]], der lyder rent ad [[helvede]] til(!) mens præsten snakker og snakker. Endvidere bliver man bespist med [[Jesus]] legeme og et enkelt lille glas [[blod]] (nærigrøve), i et bizart [[Kannibalisme|kannibalistisk]] [[ritual]]. Sådan er det at være ''religiøs'', men nogen mener åbenbart, at det er besværet værd. [[Os]] [[andre]] vælger så bare at sove længe [[Søndag]] [[morgen]]. | |
| | |
| Decideret: når et menneske flipper ud, kaldes det ''vrangforestillinger''. Når en gruppe flipper ud kaldes det ''Religion''.
| |
| | |
| == Kritik af den rene Vornunft == | | == Kritik af den rene Vornunft == |
| ''Religion'' er ofte blevet kritiseret for at være [[Fedt|harsk]] og ikke give nogen mening. [[Her]] [[skal]] [[vi]] [[hu]]ske, at hvis vi ikke kan [[mod]]bevise [[det]], så må det fandeme være rigtigt.<br /> | | [[Fil:Gomercredo.jpg|thumb|444px|right|<small><sub>''Foto: Guinevere Press''</sub></small>]]''Religion'' er ofte blevet kritiseret for at være [[Fedt|harsk]] og ikke give nogen mening.<ref>[[Her]] [[skal]] [[vi]] [[hu]]ske, at hvis vi ikke kan [[mod]][[bevis]]e [[det]], så må det fandeme være rigtigt ... [[eller]] [[noget]]</ref><br /> |
| [[Det Ontologiske Gudsbevis|Dette]] [[før]]er [[os]] til [[det]] [[ontologi]]ske [[gud]]sbevis (Gud er fordi [[Gud]] ''er''), det [[Retorik|retoriske]] [[gud]]sbevis (Gud eksisterer, [[jeg]] har jo lige nævnt ham) og den [[kartesiansk dualisme|kartesianske dualisme]] (Er jeg [[sjæl]] eller [[krop]] eller begge dele? Nej, jeg er [[Gud]]!). Netop fordi Gud ''ikke'' er en [[hånd]]gribelig [[stør]]relse, og fordi denne gud formodes at være iboende [[alting]], må [[vi]] konkludere, at diverse gudeskikkelser - fra [[Gud]] og [[Allah]] til [[Guld]]kalven [[S]]hiva - blot er et udtryk for [[menneske]]nes frustration over ikke at forstå, hvorfor [[fanden]] de har [[lys]]t til at [[en eller anden]] [[lig]]egyldig gud [[pas]]ser på dem og på en både ''kapriciøs'' og [[lem]][[fæl]][[dig]] [[måde]] kaster [[terning]]erne hen, hvor vi alligevel ikke kan se [[dem]]. Derefter må vi konkludere, at [[folk]] åbenbart har ''religion'' fordi de ikke selv har [[lyst]] til at undre sig eller til at være ufejlbarlige, ligesom [[mig]].<br /> | | [[Det Ontologiske Gudsbevis|Dette]] [[før]]er [[os]] til [[det]] [[ontologi]]ske [[gud]]sbevis,<ref>(Gud er fordi [[Gud]] ''er'')</ref> det [[Retorik|retoriske]] [[gud]]sbevis <ref>(Gud eksisterer, [[jeg]] har [[jo]] [[lige]] ''nævnt'' [[ham]])</ref> og den [[kartesiansk dualisme|kartesianske dualisme]].<ref>(Er jeg [[sjæl]] eller [[krop]] eller begge dele? Nej, jeg er [[Gud]]!)</ref> Netop fordi Gud ''ikke'' er en [[hånd]]gr[[ib]]elig [[stør]]relse, og fordi denne gud formodes at være [[ib]]oende [[alting]], må [[vi]] konkludere, at diverse gudeskikkelser - fra [[Gud]] og [[Allah]] til [[Guld]]kalven [[S]][[hi]]va - blot er et udtryk for [[menneske]]nes frustration over ikke at forstå, hvorfor [[fanden]] de har fået [[lys]]t til at [[en eller anden]] [[dem]] [[lig]]egyldig [[gud]] [[skal]] [[pas]]se [[på]] [[dem]], og på en både ''kapriciøs'' og [[lem]][[fæl]][[dig]] [[måde]] kaster vore [[skæbne]]rs [[terning]]er hen, hvor vi alligevel ikke kan se [[dem]].<ref>Derefter må vi [[Konklusion|konkludere]], at [[folk]] åbenbart har ''religion'' fordi de ikke [[selv]] har [[lyst]] til at undre sig eller til at være ufejlbarlige, ligesom [[mig]]</ref> |
| | | ==For [[religiøs fanatisme]], se også== |
| ''Religion'' er som [[chokolade]], der findes [[hvid]], [[mø]]rk, [[mælk]]e og meget mere.
| | *[[Aktiv fortrængning]] |
| Nogle kan lide det ene og [[andre]] [[det]] [[and]]et, men dem med store [[Patter|nødder]] er de mest [[pop]]ulære.
| | *[[Alternativet]] |
| | |
| ==For religiøs fanatisme, se også==
| |
| *[[Apple]]fans | | *[[Apple]]fans |
| | *[[Ben]][[ægte]]lse |
| | *[[Bilist]]isme |
| | *[[Det Flyvende Spaghettimonster]] |
| *[[Kommunisme]] | | *[[Kommunisme]] |
| | *[[Lystfisker]]isme |
| | *[[Nabo]]stri[[dig]]heder |
| | *[[Omskæring]] |
| | *[[Politisk korrekthed]] |
| | *[[Ruth Evensen]]isme |
| *[[Vestkorea]] | | *[[Vestkorea]] |
| *[[Ruth Evensen]]
| | ==Frelsende fodnoter== |
| *[[Lystfisker]]e
| | <references /> |
| *[[Bilist]]er
| |
| | |
| [[Kategori:Religion|!]] | | [[Kategori:Religion|!]] |
| [[Kategori:Roden til alt ondt]] | | [[Kategori:Roden til alt ondt]] |
| [[Kategori:Ting som normale mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
| | |
| [[en:Religion]] | | [[en:Religion]] |
| [[zh:宗教]] | | [[zh:宗教]] |
|
| |
| [[ar:الدين]] | | [[ar:الدين]] |
| [[de:Religion]] | | [[de:Religion]] |
Ecce enim in cælo, et in terra? Sed assumptiones falsas, et disciplinam qui non credere possint non vulgares
Oscar Wilde havde en mening om religion, akkurat ligesom han havde en mening om mandenumser og om sorte katte, og så meget andet forresten ...Religion er, når man, sammen med andre mennesker, tror på noget. Det er ikke så meget noget med at tro på, at det bliver regnvejr, eller at FCK taber den næste fodboldkamp; det er mest noget med ham der Gud og hvorfor Jorden blev skabt og hvad meningen med livet er. Med andre ord ting, som egentlig kan være lige meget, når vi nu alligevel allesammen skal dø en dag.
Men religion har også en kulturbærende og samfundsnyttig funktion i og med at den skaber kontinuitet og stabilitet. Med sine forklaringer, historier, ideogrammer og løfter om undtagelse fra truslen om helvedes flammer og evig udslettelse til gengæld for et evigt liv i en morfinrus lykke, er det evident at religion med denne økologiske ideologiske pakkeløsning har fundet en god marketingsstrategi, der appellerer til den kognitive, kvalitetsbevidste, metroseksuelle, moderne og prisbevidste samfundsborger, som ønsker at få afklaret alle eksistentielle og filosofiske spørgsmål i én bekvem vending.
Man må ik' sige Gud!
Special offer for you, my friend
De fleste af religionerne er så smart indrettet, at de ofte snakker om og tilbyder et liv efter døden, og så giver det jo pludselig meget mere mening at blive gode venner med Gud, så man kan komme i Paradis i stedet for boligtilbuddet med en etværelses grav kælderlejlighed med låg og dertil evig glemsel, som ret mange nyligt afdøde ellers benytter sig af. Man kan også af sit hjertes renhed og i god tro spørge sin Gud om, hvorfor vi skal tåge rundt i en 80-90 år her på Jorden, når det er alligevel er meningen at vi skal spendere en evighed et andet sted.[1]
Materielle goder og andre røver-religioner
Interessant er det også, at denne altvidende og altskabende eksistens ikke formår at hjælpe sine nærmeste venner og ansatte [2] med de grundlæggende menneskelige nødvendigheder, såsom mad og bolig.[3] På trods af han er altskabende, har hans ansatte historisk set altid fundet det opportunt at bestjæle, dræbe, misbruge, torturere og voldtage andre mennesker i Guds navn,[4] for at opnå rigdomme og velstand.[5] De eneste logiske fortolkninger af begrebet religion, må a priori tage udgangspunkt i en forståelse af, at den som værktøj mest bruges til at kontrollere og i bedste fald guide pøblen,[6] samt til at hytte sit eget skind og score kassen med.
Tidligere civilisationer, som nu om dage bliver betegnet som værende primitive, havde andre religioner; dvs. andre eventyr og fortællinger, som de i fællesskab valgte at tro på. Fremtidige civilisationer må derfor se tilbage på vor tids religioner med samme despekt, forundring, misbilligelse og vantro, som vi i dag har til overs for animisme, antisemitisme astrologi, buddhisme, Jehovas Vidner, kommunisme, numerologi, relativitetsteori, skæbnetro og voodoo.[7]
Guds hus
Er man en del af en religion, kommer man formodentlig også i en kirke. Det er en slags klubhus, hvor man møder andre religiøse, samt en fyr, der kalder sig selv for præst. Jeg ville rigtig gerne skrive, at man i kirken hører festlig musik, har sjove hatte på og blæser serpentiner, mens man drikker cocktails. Men sådan er det desværre ikke; i stedet sidder man [8] og piner sig selv ved at lytte til et orgel, der lyder rent ad helvede til(!) mens præsten snakker og snakker. Endvidere bliver man bespist med Jesus' legeme og et enkelt lille glas blod (nærigrøve!) i et bizart kannibalistisk ritual.[9] Sådan er det at være religiøs, men nogen mener åbenbart, at det er besværet værd.[10]
Kritik af den rene Vornunft
Foto: Guinevere PressReligion er ofte blevet kritiseret for at være harsk og ikke give nogen mening.[11]
Dette fører os til det ontologiske gudsbevis,[12] det retoriske gudsbevis [13] og den kartesianske dualisme.[14] Netop fordi Gud ikke er en håndgribelig størrelse, og fordi denne gud formodes at være iboende alting, må vi konkludere, at diverse gudeskikkelser - fra Gud og Allah til Guldkalven Shiva - blot er et udtryk for menneskenes frustration over ikke at forstå, hvorfor fanden de har fået lyst til at en eller anden dem ligegyldig gud skal passe på dem, og på en både kapriciøs og lemfældig måde kaster vore skæbners terninger hen, hvor vi alligevel ikke kan se dem.[15]
Frelsende fodnoter
- ↑ Men det er et kendt faktum, at Gud har en syg form for humor
- ↑ (paver, biskopper, muftier, imamer, rabbinere m.fl.)
- ↑ For nu ikke at tale om arbejde, bil, charterferier, familiefester, havneplads, lystyacht, ministerpension og samtalekøkken
- ↑ Og derfor med et moralsk rygstød, leveret af religionen
- ↑ Hvilket paradoksalt nok kun giver mening, hvis man betragter denne materialisme ud fra et Darwinistisk synspunkt om survival of the fittest, eftersom rigdom her på Jorden, ikke menes at være en fordel med henblik på efterlivet i Paradis
- ↑ Med bl.a. bud, forbud,
forhud inkvisitioner, parkeringsbøder, påbud, regler og tabuer
- ↑ Når et individ flipper ud, kaldes det vrangforestillinger. Når en gruppe flipper ud, kaldes det religion
- ↑ som regel på en bænk i ufattelig lang tid
- ↑ Religion er som chokolade, der findes hvid, mørk, mælke og meget mere. Nogle kan lide det ene og andre det andet, men dem med store nødder og guf er de mest populære
- ↑ Vi andre vælger så bare at sove længe søndag morgen
- ↑ Her skal vi huske, at hvis vi ikke kan modbevise det, så må det fandeme være rigtigt ... eller noget
- ↑ (Gud er fordi Gud er)
- ↑ (Gud eksisterer, jeg har jo lige nævnt ham)
- ↑ (Er jeg sjæl eller krop eller begge dele? Nej, jeg er Gud!)
- ↑ Derefter må vi konkludere, at folk åbenbart har religion fordi de ikke selv har lyst til at undre sig eller til at være ufejlbarlige, ligesom mig
