Religion

Ecce enim in cælo, et in terra? Sed assumptiones falsas, et disciplinam qui non credere possint non vulgares

— Julius Cæsar om en anakronisme, han har fundet under sin læsning af sura 101 i Koranen

Oscar Wilde havde en mening om religion, akkurat ligesom han havde en mening om mandenumser og om sorte katte, og så meget andet forresten ...

Religion er, når man, sammen med andre mennesker, tror på noget. Det er ikke så meget noget med at tro på, at det bliver regnvejr, eller at FCK taber den næste fodboldkamp; det er mest noget med ham der Gud og hvorfor Jorden blev skabt og hvad meningen med livet er. Med andre ord ting, som egentlig kan være lige meget, når vi nu alligevel allesammen skal dø en dag.
Men religion har også en kulturbærende og samfundsnyttig funktion i og med at den skaber kontinuitet og stabilitet. Med sine forklaringer, historier, ideogrammer og løfter om undtagelse fra truslen om helvedes flammer og evig udslettelse til gengæld for et evigt liv i en morfinrus lykke, er det evident at religion med denne økologiske ideologiske pakkeløsning har fundet en god marketingsstrategi, der appellerer til den kognitive, kvalitetsbevidste, metroseksuelle, moderne og prisbevidste samfundsborger, som ønsker at få afklaret alle eksistentielle og filosofiske spørgsmål i én bekvem vending.

Man må ik' sige Gud!

— Pusle Helmuth

Special offer for you, my friend

De fleste af religionerne er så smart indrettet, at de ofte snakker om og tilbyder et liv efter døden, og så giver det jo pludselig meget mere mening at blive gode venner med Gud, så man kan komme i Paradis i stedet for boligtilbuddet med en etværelses grav kælderlejlighed med låg og dertil evig glemsel, som ret mange nyligt afdøde ellers benytter sig af. Man kan også af sit hjertes renhed og i god tro spørge sin Gud om, hvorfor vi skal tåge rundt i en 80-90 år her på Jorden, når det er alligevel er meningen at vi skal spendere en evighed et andet sted.

Materielle goder og andre røver-religioner

Interessant er det også, at denne altvidende og altskabende eksistens ikke formår at hjælpe sine nærmeste venner og ansatte med de grundlæggende menneskelige nødvendigheder, såsom mad og bolig. På trods af han er altskabende, har hans ansatte historisk set altid fundet det opportunt at bestjæle, dræbe, misbruge, torturere og voldtage andre mennesker i Guds navn, for at opnå rigdomme og velstand. De eneste logiske fortolkninger af begrebet religion, må a priori tage udgangspunkt i en forståelse af, at den som værktøj mest bruges til at kontrollere og i bedste fald guide pøblen, samt til at hytte sit eget skind og score kassen med.
Tidligere civilisationer, som nu om dage bliver betegnet som værende primitive, havde andre religioner; dvs. andre eventyr og fortællinger, som de i fællesskab valgte at tro på. Fremtidige civilisationer må derfor se tilbage på vor tids religioner med samme despekt, forundring, misbilligelse og vantro, som vi i dag har til overs for animisme, antisemitisme astrologi, buddhisme, Jehovas Vidner, kommunisme, numerologi, relativitetsteori, skæbnetro og voodoo.

Guds hus

Er man en del af en religion, kommer man formodentlig også i en kirke. Det er en slags klubhus, hvor man møder andre religiøse, samt en fyr, der kalder sig selv for præst. Jeg ville rigtig gerne skrive, at man i kirken hører festlig musik, har sjove hatte på og blæser serpentiner, mens man drikker cocktails. Men sådan er det desværre ikke; i stedet sidder man og piner sig selv ved at lytte til et orgel, der lyder rent ad helvede til(!) mens præsten snakker og snakker. Endvidere bliver man bespist med Jesus' legeme og et enkelt lille glas blod (nærigrøve!) i et bizart kannibalistisk ritual. Sådan er det at være religiøs, men nogen mener åbenbart, at det er besværet værd.

Kritik af den rene Vornunft

_{Foto: Guinevere Press}

Religion er ofte blevet kritiseret for at være harsk og ikke give nogen mening.

Dette fører os til det ontologiske gudsbevis, det retoriske gudsbevis og den kartesianske dualisme. Netop fordi Gud ikke er en håndgribelig størrelse, og fordi denne gud formodes at være iboende alting, må vi konkludere, at diverse gudeskikkelser - fra Gud og Allah til Guldkalven Shiva - blot er et udtryk for menneskenes frustration over ikke at forstå, hvorfor fanden de har fået lyst til at en eller anden dem ligegyldig gud skal passe på dem, og på en både kapriciøs og lemfældig måde kaster vore skæbners terninger hen, hvor vi alligevel ikke kan se dem.

For religiøs fanatisme, se også

• Aktiv fortrængning
• Alternativet
• Applefans
• Benægtelse
• Bilistisme
• Det Flyvende Spaghettimonster
• Kommunisme
• Lystfiskerisme
• Nabostridigheder
• Omskæring
• Politisk korrekthed
• Ruth Evensenisme
• Vestkorea