|
|
| (10 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Myg-i-mikroskop.jpg|300px|thumb|right|I mikroskopet kan du se alverden som du allerede vidste. Så som at myg kan æde dig i en enkelt mundfuld.]] | | [[Fil:Myg-i-mikroskop.jpg|300px|thumb|right|I mikroskopet kan du se alverden, sådan som du allerede vidste, at den var indrettet Således som at meget, meget store myg kan (og vil) æde [[dig]] i en enkelt mundfuld.]] |
| Et '''mikroskop''' er sammensat af følgende [[græsk]]e ord: μικρός (mikrós) for lillebitte samt σκοπεῖν (skopeîn) for at skopere.<ref>Slå det selv op, båtnakke!</ref> | | Et '''mikroskop''' er sammensat af følgende [[græsk]]e ord: μικρός (mikrós) for lillebitte samt σκοπεῖν (skopeîn) for at skopere.<ref>Slå det selv op, båtnakke!</ref> |
|
| |
|
| Linje 9: |
Linje 9: |
| I et lysmikroskop bliver [[Lysets hastighed|lys]] fanget i et [[Bose-Einstein kondensat]], så [[man]] bedre kan se [[det]]. Iagttagelsestiden kan vare alt fra 10 [[sekund]]er til 10.000 [[år]]. | | I et lysmikroskop bliver [[Lysets hastighed|lys]] fanget i et [[Bose-Einstein kondensat]], så [[man]] bedre kan se [[det]]. Iagttagelsestiden kan vare alt fra 10 [[sekund]]er til 10.000 [[år]]. |
|
| |
|
| Synligt lys har en bølgelængde på mellem 398½ og 712,5 [[googolplex|nanometer]]. Derfor kan de mindste<ref>Fx din [[tissemand]]</ref> objekter ikke være mindre end 0,3 mikrometer i diameter ved [[Ækvator]]. Mindre [[ting]] giver brydningstab som altså bare gør dem [[usynlig]]e. Hvis [[man]] skal have en større detaljeringsgrad, skal man bruge mere kortbølget stråling<ref>Som til gengæld vil stege din hjerne til chokolademousse på et nanosekund</ref>, som fx [[Gamle kællinger|gammastråling]] eller [[grøn]] [[Krydderi|kryptonit]]<ref>Way to go, [[Superman]]</ref>. | | Synligt lys har en bølgelængde på mellem 398½ og 712,5 [[googolplex|nanometer]]. Derfor kan de mindste<ref>Fx din [[tissemand]]</ref> objekter ikke være mindre end 0,3 mikrometer i diameter ved [[Ækvator]]. Mindre [[ting]] giver brydningstab som altså bare gør dem [[usynlig]]e. Hvis [[man]] skal have en større detaljeringsgrad, skal man bruge mere kortbølget stråling<ref>Som til gengæld vil stege din hjerne til chokolademousse på et [[nano]]sekund</ref>, som fx [[Gamle kællinger|gammastråling]] eller [[grøn]] [[Krydderi|kryptonit]]<ref>Way to go, [[Superman]]</ref>. |
|
| |
|
| ==Mikroskopiske fodnoter== | | ==Mikroskopiske fodnoter== |
| <references> | | <references /> |
|
| |
|
| [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Alting]] | | [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Nuværende version fra 19. jun. 2022, 23:06
I mikroskopet kan du se alverden, sådan som du allerede vidste, at den var indrettet Således som at meget, meget store myg kan (og vil) æde dig i en enkelt mundfuld.
Et mikroskop er sammensat af følgende græske ord: μικρός (mikrós) for lillebitte samt σκοπεῖν (skopeîn) for at skopere.[1]
Der findes tre typer mikroskoper:
- lysmikroskoper, som anvendes til at betragte meget små lysmængder
- elektronmikroskoper, som bruges til at finde bortkomne elektroner[2]
- mørkemikroskoper, der kun anvendes i Mørke
I et lysmikroskop bliver lys fanget i et Bose-Einstein kondensat, så man bedre kan se det. Iagttagelsestiden kan vare alt fra 10 sekunder til 10.000 år.
Synligt lys har en bølgelængde på mellem 398½ og 712,5 nanometer. Derfor kan de mindste[3] objekter ikke være mindre end 0,3 mikrometer i diameter ved Ækvator. Mindre ting giver brydningstab som altså bare gør dem usynlige. Hvis man skal have en større detaljeringsgrad, skal man bruge mere kortbølget stråling[4], som fx gammastråling eller grøn kryptonit[5].
Mikroskopiske fodnoter
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
