|
|
| (19 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Se, vi har fået en høvding i gyngen!|Lucky Luke|tilfangetagelsen af Geronimo}}<br /> | | {{citat|Se, vi har fået en høvding i gyngen!|Lucky Luke|tilfangetagelsen af Geronimo}}<br /> |
| | | [[Fil:Goengehoevdingen.jpg|thumb|right|400px|Svend Gønge og [[Matador (TV-serie)|tjener Bolt]] i en opsætning fra datiden. Det er Svend til venstre.]] |
| '''Gøngehøvdingen''', med det [[borger]]lige [[navn]] ''Svend Poulsen Gønge'' (1603 - ca. 1682), var en fiktiv officer og [[indianer]]høvding<ref>Fra Squaw-stammen, men hans far var [[Mohawk]]</ref> på [[dansk]] side i 1600-tallets [[svensk]]ekrige. Han var en af de mest [[kendt]]e [[Kylling|snaphaneledere]].<ref>[[Organ]][[is]]at[[ion]]en eksisterer fortsat [[under]] [[navn]]et [[Hell's Angels]]</ref> [[Man]] [[regn]]er med, at ''Gøngehøvdingen'' blev født i [[Tilst|Gønge]] ([[svensk]]: Göinge) Herred, som er den [[nord]][[øst]]lige del af [[Skåne]], på et tidspunkt mellem 16:01 og 16:17 [[tirsdag]] 25. [[oktober]] 1603. Før Skåne uheldigvis blev [[svensk]] i 1658 var ''Gønge'' et [[dansk]] [[grænse]]land og ''bufferzone'' mod [[Sverige]], og den [[dansk]]e [[konge]]magts behov for befolkningens loyalitet gav ''gøngerne'' [[vis]]se privilegier.<ref>Heriblandt [[ret]]ten til at plyndre og [[vold]]tage [[alle]]</ref> Ifølge en [[and]]en, [[fejl]]agtig [[hypotese]] var ''Gøngehøvdingen'' født i [[Holland|Halland]],<ref>Et fladt og [[kedelig]]t [[sted]], fyldt med bønder</ref> som var [[dansk]] [[in]]dtil 1645. | | '''Gøngehøvdingen''', med det [[borger]]lige [[navn]] ''Svend Poulsen Gønge'' (1603 - ca. 1682), var en fiktiv officer og [[indianer]]høvding<ref>Fra Squaw-stammen, men hans far var [[Mohawk]]</ref> på [[dansk]] side i 1600-tallets [[svensk]]ekrige. Han var en af de mest [[kendt]]e [[Kylling|snaphaneledere]].<ref>[[Organ]][[is]]at[[ion]]en eksisterer fortsat [[under]] [[navn]]et [[Hells Angels|Hell's Angels]]</ref> [[Man]] [[regn]]er med, at ''Gøngehøvdingen'' blev født i [[Tilst|Gønge]] ([[svensk]]: Göinge) [[Her]]red, som er den [[nord]][[øst]]lige del af [[Skåne]], på et tidspunkt mellem 16:01 og 16:17 [[tirsdag]] 25. [[oktober]] 1603. Før Skåne uheldigvis blev [[svensk]] i 1658 var ''Gønge'' et [[dansk]] [[grænse]]land og ''bufferzone'' mod [[Sverige]], og den [[dansk]]e [[konge]]magts behov for befolkningens loyalitet gav ''gøngerne'' [[vis]]se privilegier.<ref>Heriblandt [[ret]]ten til at plyndre og [[vold]]tage [[alle]]</ref> Ifølge en [[and]]en, [[fejl]]agtig [[hypotese]] var ''Gøngehøvdingen'' født i [[Holland|Halland]],<ref>Et fladt og [[kedelig]]t [[sted]], fyldt med bønder</ref> som var [[dansk]] [[in]]dtil 1645. |
| ==Den fiktive høvding== | | ==Den fiktive høvding== |
| Den [[berømt]]e [[forfatter]] [[Sheik Spir|Carit Brosbøll]] skrev i 1675<ref>Året hvor [[din mor]] blev født</ref> dokudrama-romanen ''Gjøngehøvdingen''. [[Bog]]en blev [[ud]]givet i 1676 og er den mest trykkede<ref>Den er blevet trykket på over 16 [[million]]er gange</ref> i [[Danmark]], næst efter [[H. C. Andersen]]s [[eventyr]]. Bogen emmer af ''Gøngehøvdingens'' glødende [[nat]][[ion]]alisme<ref>Især [[hvis]] [[man]] [[sæt]]ter [[ild]] til den</ref> og er [[is]]ær blevet genudgivet i perioder <s>hvor [[vi]] havde brug for at rette folks [[op]]mærksomhed [[væk]] fra [[pest]]en og [[sult]]en</s> med stærke nationalistiske [[strøm]]ninger. Ikke mindst under [[2. verdenskrig]] [[spil]]lede [[roman]]en en vigtig rolle som [[symbol]] for nationale følelser og sammenhold. | | Den [[berømt]]e [[forfatter]] [[Sheik Spir|Carit Brosbøll]] skrev i 1675<ref>Året hvor [[din mor]] blev født</ref> dokudrama-romanen ''Gjøngehøvdingen''. [[Bog]]en blev [[ud]]givet i 1676 og er den mest trykkede<ref>Den er blevet trykket på over 16 [[million]]er gange</ref> i [[Danmark]], næst efter [[H. C. Andersen]]s [[eventyr]]. Bogen emmer af ''Gøngehøvdingens'' glødende [[nat]][[ion]]alisme<ref>Især [[hvis]] [[man]] [[sæt]]ter [[ild]] til den</ref> og er [[is]]ær blevet genudgivet i perioder <s>hvor [[vi]] havde brug for at rette folks [[op]]mærksomhed [[væk]] fra [[pest]]en og [[sult]]en</s> med stærke nationalistiske [[strøm]]ninger. Ikke mindst under [[2. Verdenskrig]] [[spil]]lede [[roman]]en en vigtig rolle som [[symbol]] for nationale følelser og sammenhold. |
| ''Gjøngehøvdingen'' giver et [[fuld]]stændig forvredent positivt [[billede]] af [[svensk]]erne som ærlige og tapre [[krig]]ere, mens deres [[tysk]]e [[ork]]er<ref>Fremstillet i byen [[Ausfahrt]] i Ruhr-distriktet</ref> [[sand]]færdigt skildres som brutale og [[ned]][[rig]]e. | | ''Gjøngehøvdingen'' giver et [[fuld]]stændig forvredent positivt [[billede]] af [[svensk]]erne som ærlige og tapre [[krig]]ere, mens deres [[tysk]]e [[ork]]er<ref>Fremstillet i byen [[Ausfahrt]] i Ruhr-distriktet</ref> [[sand]]færdigt skildres som brutale og [[ned]][[rig]]e. |
| ''Gjøngehøvdingen'' blev [[film]]atiseret i 1961, men [[ingen]] gad se den. I 1992 blev [[bog]]en [[drama]][[tis]]eret igen som TV-serie med [[Søren Pilmark]] som [[Gøngehøvdingen]] og [[Susse Wold|Susanne Breuning]] som [[hende den lækre fra parallelklassenen|hot babe]], der [[vis]]er [[os]] [[det]] ''[[hel]]e''.<ref>O la la!</ref><br /> | | ''Gjøngehøvdingen'' blev [[film]]atiseret i 1961, men [[ingen]] gad se den. I 1992 blev [[bog]]en [[d]]rama[[tis]]eret [[igen]] som TV-serie med [[Finn Nørbygaard]] som [[Gøngehøvdingen]]s [[lille]] [[hjælp]]er og [[Susse Wold|Susanne Breuning]] som [[hende den lækre fra parallelklassen|hot babe]], der [[vis]]er [[os]] [[det]] ''[[hel]]e'' i en [[karet]].<ref>O la la!</ref><br /> |
| Men ''Gøngehøvdingen'' findes desværre også i en [[svensk]] [[pirat]]version.<ref>Ulovligt downloadet fra [[internet]]tet</ref> Den svenske [[forfatter]], [[mor]][[vold]][[tag]]er<ref>Hun lagde nu selv op til [[det]]</ref> og [[journalist]] [[Milena|Carl]] [[August]] [[Hitler]] [[C]]ederborg (1649-1733), som påstod, at han selv kom fra ''Gønge'',<ref>[[Sand]]t, forsåvidt at han kom med [[bus]]sen fra ''Gønge'' dén eftermiddag</ref> udgav i 1699 [[rom]]anen med den [[grim]]me [[svensk]]e [[ti]]tel ''Göingehövdingen''. [[Bog]]en har [[tyv]]stjålet ''Svend Poulsen'' som [[ho]][[ved]][[person]], men den foregår under [[2. Verdenskrig|Den Skånske Krig]] 1676-1679. | | Men ''Gøngehøvdingen'' findes desværre også i en [[svensk]] [[pirat]]version.<ref>Ulovligt downloadet fra [[internet]]tet</ref> Den svenske [[forfatter]], [[mor]][[vold]][[tag]]er<ref>Hun lagde nu selv op til [[det]]</ref> og [[journalist]] [[Milena|Carl]] [[August]] [[Hitler]] [[C]]ederborg (1649-1733), som påstod, at han selv kom fra ''Gønge'',<ref>[[Sand]]t, forsåvidt at han kom med [[bus]]sen fra ''Gønge'' dén eftermiddag</ref> udgav i 1699 [[rom]]anen med den [[grim]]me [[svensk]]e [[ti]]tel ''Göingehövdingen''. [[Bog]]en har [[tyv]]stjålet ''Svend Poulsen'' som [[ho]][[ved]][[person]], men den foregår under [[2. Verdenskrig|Den Skånske Krig]] 1676-1679. |
| [[C]]ederborg giver et [[sympati]]sk [[billede]] af ''Gøngehøvdingen'' som en brav [[mand]], der dog taler [[svensk]]. Derimod fremstiller han snaphanerne som en flok brutale [[druk]]kenbolte og påstår at [[Sverige]] er Skånes hjemland.<ref>Hvordan han kan mene [[det]] er en gåde. [[Alle]] kan da se, at [[Skåne]] ligger meget tættere på [[Danmark]]!</ref> | | [[C]]ederborg giver et [[sympati]]sk [[billede]] af ''Gøngehøvdingen'' som en brav [[mand]], der dog taler [[svensk]]. Derimod fremstiller han snaphanerne som en flok brutale [[druk]]kenbolte og påstår at [[Sverige]] er Skånes hjemland.<ref>Hvordan han kan mene [[det]] er en gåde. [[Alle]] kan da se, at [[Skåne]] ligger meget tættere på [[Danmark]]!</ref> |
| ==Gyngende noter== | | ==Gyngende noter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Historie]] | | [[Kategori:Historie]] |
| | [[Kategori:DR-satsninger ødelagt af Ole Bornedal]] |
Se, vi har fået en høvding i gyngen!
Svend Gønge og tjener Bolt i en opsætning fra datiden. Det er Svend til venstre.
Gøngehøvdingen, med det borgerlige navn Svend Poulsen Gønge (1603 - ca. 1682), var en fiktiv officer og indianerhøvding[1] på dansk side i 1600-tallets svenskekrige. Han var en af de mest kendte snaphaneledere.[2] Man regner med, at Gøngehøvdingen blev født i Gønge (svensk: Göinge) Herred, som er den nordøstlige del af Skåne, på et tidspunkt mellem 16:01 og 16:17 tirsdag 25. oktober 1603. Før Skåne uheldigvis blev svensk i 1658 var Gønge et dansk grænseland og bufferzone mod Sverige, og den danske kongemagts behov for befolkningens loyalitet gav gøngerne visse privilegier.[3] Ifølge en anden, fejlagtig hypotese var Gøngehøvdingen født i Halland,[4] som var dansk indtil 1645.
Den fiktive høvding
Den berømte forfatter Carit Brosbøll skrev i 1675[5] dokudrama-romanen Gjøngehøvdingen. Bogen blev udgivet i 1676 og er den mest trykkede[6] i Danmark, næst efter H. C. Andersens eventyr. Bogen emmer af Gøngehøvdingens glødende nationalisme[7] og er især blevet genudgivet i perioder hvor vi havde brug for at rette folks opmærksomhed væk fra pesten og sulten med stærke nationalistiske strømninger. Ikke mindst under 2. verdenskrig spillede romanen en vigtig rolle som symbol for nationale følelser og sammenhold.
Gjøngehøvdingen giver et fuldstændig forvredent positivt billede af svenskerne som ærlige og tapre krigere, mens deres tyske orker[8] sandfærdigt skildres som brutale og nedrige.
Gjøngehøvdingen blev filmatiseret i 1961, men ingen gad se den. I 1992 blev bogen dramatiseret igen som TV-serie med Finn Nørbygaard som Gøngehøvdingens lille hjælper og Susanne Breuning som hot babe, der viser os det hele i en karet.[9]
Men Gøngehøvdingen findes desværre også i en svensk piratversion.[10] Den svenske forfatter, morvoldtager[11] og journalist Carl August Adolf Hitler Cederborg (1649-1733), som påstod, at han selv kom fra Gønge,[12] udgav i 1699 romanen med den grimme svenske titel Göingehövdingen. Bogen har tyvstjålet Svend Poulsen som hovedperson, men den foregår under Den Skånske Krig 1676-1679.
Cederborg giver et sympatisk billede af Gøngehøvdingen som en brav mand, der dog taler svensk. Derimod fremstiller han snaphanerne som en flok brutale drukkenbolte og påstår at Sverige er Skånes hjemland.[13]
Gyngende noter
