|
|
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 12: |
Linje 12: |
| *[[Ægte]][[fæ]]l[[le]]n - Hvis [[nogen]] står i vejen for din ellers [[lys]]ende [[Fantasi|karriere]] med sine [[Chauvinisme|urimelige krav]], er det så ikke din [[ko]]ne/[[m]][[and]]?<ref>Hvis det nu ikke i forvejen er [[lykke]]des [[for]] [[dig]] på en plausibel måde at give din [[chef]], dine [[forældre]] [[eller]] [[samfund]]et [[Skam|skyld]]en</ref> | | *[[Ægte]][[fæ]]l[[le]]n - Hvis [[nogen]] står i vejen for din ellers [[lys]]ende [[Fantasi|karriere]] med sine [[Chauvinisme|urimelige krav]], er det så ikke din [[ko]]ne/[[m]][[and]]?<ref>Hvis det nu ikke i forvejen er [[lykke]]des [[for]] [[dig]] på en plausibel måde at give din [[chef]], dine [[forældre]] [[eller]] [[samfund]]et [[Skam|skyld]]en</ref> |
| ==Misbrugte fodnoter== | | ==Misbrugte fodnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Psykologi]] | | [[Kategori:Psykologi]] |
Nuværende version fra 19. jun. 2022, 23:05
Offerrollen påtages, når man er blevet forurettet over noget. Dette noget behøver ikke at være et personligt mellemliggende. Nej, man kan godt være forurettet på sin guds eller andres vegne.[1] Man kan også vælge at skyde skylden på den usynlige, onde gud, som gav dig den forkerte kønsidentitet, gjorde din første kæreste til en kimære og lod dig føde i et land uden kontanthjælp et socialt sikkerhedsnet
Min barndom er bare så meget skyld i alt
Et offer er noget man bringer, for at formilde en eller anden.[2] Man kan også blive offer for omstændighederne, eller man kan blive ofret, hvis man fx dømmes til at være "undværlig".
Alle mennesker er potentielle ofre, men alligevel lykkes det for de fleste at undgå de ellers så berygtede populære menneskeofringer og i stedet dø en ganske naturlig død.[3]
Offermentaliteten
Ofringer kendes helt tilbage fra den præ-neolitiske periode, hvor der typisk blev ofret dyr eller fødevarer til skovens ånd eller en anden animistisk deitet. Menneskeofringer kendes fra bl.a. Biblen og aztekerne, og det er et åbent spørgsmål, om ikke også middelalderens hekseafbrændinger var en ritualiseret form for ofring. Rent pædagogisk har menneskeofringer den mentalhygiejniske effekt, at de med eksemplets magt kan vise, at der - trods alt - er nogen, som har det værre end én selv.
I vore dages civiliserede samfund er den slags ofringer blevet sjældne, og man må ty til internettet, hvis man skal bivåne henrettelser, mord, selvmord og trafikdrab; med mindre man er så heldig at bo fx i Saudi-Arabien, hvor henrettelser ofte er offentligt tilgængelige. Derfor føler mange af nutidens mennesker sig som ofre, da de ikke har sammenlignelige eksempler at jævnføre deres egen tilstand med.
Hvis et individ først er graviteret ned i offerrollen, bliver denne tilstand hurtigt selvforstærkende og fører ind i en spiral af depressioner, mindreværdskomplekser og selvhad. Derpå sker det hyppigt, at det selvindbildte offer udvikler et behov for nogen at give skylden for denne tingenes miserable tilstand.
De skyldige
Misbrugte fodnoter
- ↑ Man kan også være forurettet på sit køns vegne. Hvis man er mand, hedder det misogynisme; hvis man er kvinde, hedder det feminisme
- ↑ Typisk skal en utro ægtemand bringe ofre i form af blomster, charterferier, chokolade og andre slags dummebøder, hvis hans kone har opdaget, at han har fået noget fremmed
- ↑ hvis man ellers regner alzheimers, atomkrig, drab, epidemier, flystyrt, forgiftninger, kræft, lejemord, pandemier, paraskavedekatria, selvmord, terrorhandlinger og trafikulykker for naturlige tilskikkelser
- ↑ ingen regner os førtidspensionister for noget!
- ↑ Hvis det nu ikke i forvejen er lykkedes for dig på en plausibel måde at give din chef, dine forældre eller samfundet skylden
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
