Superkavitation

Bend over and spread'em - here comes my bullet!

— Frank Zappa om hvad han sagde til hende den lækre fra parallelklassen

Herover ses nogle af de mest populære våben til undersøisk krigsførelse

Superkavitation er et fænomen, der anvendes til at bringe fartøjer frem under vandoverflader med høj fart (Mach 4 eller mere). Meget simpelt forklaret, så opstår kavitation, når noget, fx en ting, slæbes gennem vandet med en vis fart. Når denne fart er opnået, vil der begynde at dannes bobler langs tingen, og disse bobler vil fjerne overfladespændingen omtrent lige så let, som når en opvarmet, stor, dampende, anspændt, blåfed, skarp og veldrejet kniv glider durk igennem villigt og blødt smør. Når det så går superhurtigt, hedder det - selvfølgelig - superkavitation!

Russerne begyndte!

Det var i sin tid russerne, som benyttede superkavitation til at lave særlige torpedoer, der kunne skyde en fart på 3.700 kilometer i timen. Dette var en imponerende hastighed under vandet i de gode gamle dage, men så kunne torpedoerne til gengæld heller ikke styres. Der var simpelthen ingen måde at styre dem på, da et ror ikke virkede inde i en luftboble. Efter nogle år, hvor hele verdens søfart og færdsel på havet generelt blev truet af løbske, russiske torpedoer, valgte menneskeheden at give op og flyttede til Europa, en af Jupiters mange måner. Da torpedoerne så havde aflivet alle hvaler i havene, gik torpedoerne løs på handelsflåderne og siden tilbageblevne windsurfere, lystfiskere og andre badegæster.

Gennembruddet

På Harbin Institute of Technology opdagede man tidligt i det 22. århundrede en teknik til at oversprøjte fartøjet med en særlig væskemembran, høstet fra et smørende sekret fra netop afdøde mænds prostataer, som gjorde skibet så glat at den faktuelle viskositet var under nul! Dette medførte, at selv om skibet ikke blev tilført kraft, så gled det af sig selv frem gennem vandet. Molekylestrukturen var således at ilt-atomerne alle blev ledet parallelt med skibets skrog i én bestemt retning. Blev der tilført kraft, kunne fartøjet opnå så megen fart, som motorens størrelse formåede at præstere. Styringen blev foretaget af computere, der manøvrerede skibet ved at øge eller mindske prostataslimlaget på bestemte områder på ydersiden. Desværre fandt man aldrig nogen løsning på, hvordan man skulle stoppe opfindelsen igen, så derfor er verdenshavene og det meste af Jordens atmosfære nu om dage fordampet til det ydre rum. Så meget om superkavitation!