|
|
| (22 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Bannerman.JPG|thumb|686px|right|'''Som det nok vil fremgå''' af [[litteratur]]listen her til [[venstre]], så var det ikke just opfindsomhed eller vilje til at gå nye veje, som kendetegnede ''Helen Bannermans'' [[forfatter]][[skab]]. Når hun først havde fundet en [[historie]], som virkede, så holdt hun [[Næse|snude]]n strikt i sporet. Efter sigende skulle [[rock]][[sang]]erinden [[Lene Siel|Grace Slick]] fra ''Jefferson Airplane'' være blevet inspireret til [[syre]][[Pop|nummer]]et "[[LSD|White Rabbit]]", efter at hun havde læst bogen om ''Squibba'']][[Lene Hau|'''Helen <s>Brodie Cowan</s> Bannerman''']] (født [[25. februar]], [[1864|1862]] i [[Skotland|Edinburgh]] - død [[13. oktober]], [[1946]] ligeledes i Edinburgh) var en [[sko]][[Suk|tsk]] [[forfatter]]inde og illustrator af [[børn]]e[[bøg]]er. Hun er bedst [[kendt]] for sin første bog, ''[[Lille]] [[Sort]]e [[Neger|Sambo]]'' fra [[1899]].<ref>Hun blev også [[bedstemor]] til [[fysik]]eren [[Find Holger|''Thomas Walter Bannerman Kibble'']], som var med til at finde [[Higgs-partiklen]] og i øvrigt var vild med [[topologi]]sk [[Dimension|vektor]][[geometri]] og den slags. Han blev født i [[Mad]]r[[as]] (det nuværende ''Chennai'')</ref> | | [[Fil:Bannerman.JPG|thumb|686px|right|'''Som det nok vil fremgå''' af [[litteratur]]listen her til [[venstre]], så var det ikke just opfindsomhed eller vilje til at gå nye veje, som kendetegnede ''Helen Bannermans'' [[forfatter]][[skab]]. Når hun først havde fundet en [[historie]] som virkede, så holdt hun [[Næse|snude]]n [[Stram|strikt]] [[ned]]e [[i]] [[Tiger|spor]]et. Efter sigende skulle [[rock]][[sang]]erinden [[Lene Siel|Grace Slick]] fra ''Jefferson Airplane'' være blevet inspireret til [[syre]][[Pop|nummer]]et "[[LSD|White Rabbit]]",<ref>Hør det [[her]]: [https://www.youtube.com/watch?v=R_raXzIRgsA]</ref> efter at hun havde læst bogen om ''Squibba''<br /><br />{{citat|Some of the most interesting and happiest kids I've seen have lived with a lot of different <s>middle eastern</s> adults, because a kid can go up to '''one guy''' and wear him out. And as soon as the adult gets tired, there are five other [[Pædagog|guys]], or five other [[Kylling|chicks]] to go and wear out, and the kid gets to be very [[Klogskab|bright]] - and tolerant, you know, with that many kinds of <s>[[Bøsse|queers]]</s> [[Hippie|people]] around|Pia Kjærsgaard|at [[voks]]e [[op]] i et [[Ghetto|multi]][[kultur]]elt [[samfund]]}}]][[Lene Hau|'''Helen <s>Brodie Cowan</s> Bannerman''']] (født [[tirsdag]] [[25. februar]], [[1864|1862]] i [[Skotland|Edinburgh]] - død [[søndag]] [[13. oktober]], [[1946]], [[lige]]ledes i Edinburgh) var en [[sko]][[Suk|tsk]] [[forfatter]]inde og illustrator af [[børn]]e[[bøg]]er. Hun er bedst [[kendt]] for sin første bog, ''[[Lille]] [[Sort]]e [[Neger|Sambo]]'' fra [[1899]].<ref>Hun blev også [[bedstemor]] til [[fysik]]eren [[Find Holger|''Thomas Walter Bannerman Kibble'']], som var med til at finde [[Higgs-partiklen]] og i øvrigt var vild med [[topologi]]sk [[Dimension|vektor]][[geometri]] og den slags. Han blev født i [[Mad]]r[[as]] (det nuværende ''Chennai'') </ref> |
| ==Andre værker fra Helen Bannermans oeuvre== | | ==Andre værker fra Helen Bannermans oeuvre== |
| {{Boing| | | {{Boing| |
| *The Story of Little Black Sambo, 1899 <ref>[[Ide|Inspiration]]en til [[bog]]en om den [[lille]], [[mørke]] [[dreng]] har ''Helen'' uden tvivl fået fra de [[kul]][[so]]rte [[Slave|tam]]i[[ler]][[dreng]]e, som rendte [[rund]]t [[om]] [[fødder]]ne [[på]] [[alle]], der var udstationeret i [[Indien]] i det britiske imperiums velmagtsdage</ref> | | *The Story of Little Black Sambo, 1899 <ref>[[Ide|Inspiration]]en til [[bog]]en om den [[lille]], [[mørke]] [[dreng]] har ''Helen'' uden tvivl fået fra de [[kul]][[so]]rte [[Slave|tam]]i[[ler]][[dreng]]e, som rendte [[rund]]t [[om]] [[fødder]]ne [[på]] [[alle]], der var udstationeret i [[Indien]] i det britiske imperiums velmagtsdage, før [[verden]] gik [[af]] [[lav]]e [[i]] [[1949]]</ref> |
| *Story of Little Black Mingo, 1901 | | *Story of Little Black Mingo, 1901 |
| *The Story of Little Black Quibba, 1902 | | *The Story of Little Black Quibba, 1902 |
| *Little Degchie-Head:<br />An Awful Warning to Bad Babas, 1903 <ref>[[denne]] [[bog]][[tit]]el blev en del af den officielle [[ud]][[tal]]e-[[test]] ved alle sager om [[ind]]føds[[ret]] og [[stat]]s[[bor]]ger[[skab]]</ref> | | *Little Degchie-Head:<br />An Awful Warning to Bad Babas, 1903 <ref>[[denne]] [[bog]][[tit]]el blev en del af den officielle [[ud]][[tal]]e-[[test]] ved alle sager om [[ind]]føds[[ret]] og [[stat]]s[[bor]]ger[[skab]]</ref> |
| *Little Kettle-Head, 1904 | | *Little Kettle-Head, [[1904]] |
| *Pat and the Spider, 1905 | | *Pat and the Spider, 1905 |
| *The Teasing Monkey, 1907 | | *The Teasing Monkey, 1907 |
| *Little Black Quasha, 1908 | | *Little Black Quasha, 1908 |
| *Story of Little Black Bobtail, 1909 | | *Story of Little Black Bobtail, 1909 |
| *Sambo and the Twins, 1936 | | *Sambo and the Twins, [[1936]] |
| *Little White Squibba, [[1965]] <ref>Dette er en [[spejl]]vending af ''Lille Sorte Sambo'', som nu [[spil]]les af en [[lille]], [[rig]], [[hvid]] [[pi]]ge</ref> | | *Little White Squibba, [[1965]] <ref>Dette er en [[spejl]]vending af ''Lille Sorte Sambo'', som nu [[spil]]les af en [[lille]], [[rig]], [[hvid]] [[pi]]ge</ref> |
| | *Little Luther King and The White Supremacist, [[1968]] |
| | *Story of Little Rascal Barack, [[2008]] |
| | *The Story of Bad Baba Obama, [[2016]] |
| }} | | }} |
| ==Fejlfarvet fodnote== | | ==Fejlfarvede fodnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Forfattere]] | | [[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Forfattere]] |
