|
|
| (22 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:Fastelavn2.jpg|left|thumb|400px|Her var det vist katten der tabte..]]
| | [[Billede:Fastelavn.jpg|right|thumb|400px|Denne håbefulde knægt klarer slaget [[ude]]n [[hjælp]]erinder - Ret flot!]] |
| [[Billede:Fastelavn.jpg|right|thumb|400px|Denne håbefulde knægt klarer slaget uden hjælpemidler - Ret flot!]] | | {{citat1|… Och om Jag [[ingen]] Bullar får, så gjör Jag en Pölle!|[[H.C. Andersen]]|at blive smidt ud fra [[her]]re-[[bordel]]let<ref>[[dette]] besøg medførte endnu et [[Onani|kryds]] i [[dagbog]]en</ref> kl. halv to om natten}} |
| [[Billede:Fastelavn5.jpg|right|thumb|300px|Der uddeles som regel gode præmier for den bedste fastelavnsudklædning. Præmieoverrækkelsen foregår inde på rektors kontor..]] | |
| [[Billede:Fastelavn4.jpg|right|thumb|400px|Formanden for Kattens værn blev sandt at sige ”misfornøjet” første gang han hørte om fastelavnens ukristeligheder.]] | |
| [[Billede:Fastelavn3.jpg|right|thumb|400px|Så er der fastelavnsris til alle!]] | |
|
| |
|
| | '''Fastelavn''' er en af [[dansk]]ernes årligt tilbagevendende begivenheder, og en fast bestanddel i [[den danske kulturarv]]. Det er en dag som, på grund af det [[stærk]]e [[vold]]s- og [[tortur]]relaterede indhold, skaber megen fryd og [[glæde]] over det ganske [[land]]. Helt på samme måde som [[heks]]eafbrændinger til [[Sankt Hans]] og maling af spæde høns ved [[Påske]]tid. Ingen kan da undre sig [[over]] hvorfor vi danskere i dag kan kalde os [[verden]]s ''lykke''ligste <s>[[Feinschmecker|ædedolke]]</s> [[folk]]efærd! |
|
| |
|
| {{citat1|…Hvis jag inngen boller får, saa laver jag ballahde!|H.C. Andersen|at blive smidt ud fra herre-bordellet kl. halv to om [[natten]]}}
| | ==Oprindelsen== |
| | [[Billede:Fastelavn4.jpg|thumb|400px|Formanden for [[Kattens værn]] blev sandt at sige ”[[mis]]fornøjet” første gang han hørte om ''fastelavnens'' ukristeligheder<ref>Især den der del med [[Schrödingers Kat|katten i tønden]] ku' han bestemt ikke lide!</ref>]] |
| | Traditionen ''Fastelavn'' stammer helt tilbage fra den [[mørke]] [[middelalder]],<ref>dengang havde [[man]] [[jo]] ikke opfundet ''glødepæren'' endnu</ref> hvor man i øvrigt ''spiste'' [[kat]]te og [[andre]] [[kæledyr]]. Producenterne havde som markedsføringstrick valgt at emballere kattene i kulørte [[tønde]]r af [[træ]], eftersom brugen af [[konserves]]dåser var gået af [[mode]]. Hver tønde blev udstyret med én [[kat]], og ét enkelt [[luft]][[hul]], så katten kunne <s>[[spion]]ere</s> trække [[vejret]], lige indtil [[blod]][[tør]]stige [[menneske]]r gennembankede den ihjel med deres køller.<br /> |
|
| |
|
| | {{citat|Den kat skal ha' kølle!|Carl-Mar Møller|at give en [[knortekæp]] til en [[Mis|''sfynx'']]}}<br /> |
|
| |
|
| '''Fastelavn''' er en af danskernes årligt tilbagevendende begivenheder, som fast bestanddel i [[den danske kulturarv]]. Det er en dag som, på grund af de stærke volds- og torturmæssige indhold, skaber så meget fryd og glæde over det ganske [[land]]. Helt på samme måde som hekseafbrændinger til [[Sankt Hans]] og maling af spæde høns ved [[Påske]]tid. Ingen kan da undre sig over hvorfor vi danskere i dag kan kalde os verdens lykkeligste <s>ædedolke</s> folkefærd! | | Som første led i tilberedningsfasen hjemme hos [[Dig|''den jævne slutbruger'']], blev tønden hængt op i baghaven eller ude i laden, for at katten skulle kunne modnes i 8-10 [[dag]]e, så [[bi]]tterheden og [[de]]sperationen rigtigt kunne trænge [[ud]] i [[kød]]et. Når [[tid]]en så var inde, samledes hele [[den pukkelryggede]] foran den gyngende og spruttende [[tønde]], for at overvære, når fatter daskede til den med en sådan kraft, at træsplinter, kat og tøndebånd stod i én fin aerosol af [[blod]], [[slik]], [[pels]], [[knogle]]r og [[pind]]ebrænde!<br /> |
|
| |
|
| | Og så kan I ellers [[rigtig]] [[nok]] [[tro]], at der blev [[liv]] og glade dage!<ref>undtagen for [[kat]]ten, eller resterne af [[den]]</ref><br /> |
|
| |
|
| | {{supercitat|Kan du gætte hvem jeg er,<br /> kan du gætte hvem jeg er,<br /> for jeg har taget maske på...|[[Michael Jackson]]|sit mystiske look i [[1990'erne|90'erne]]}}<br /> |
|
| |
|
| | ==En tur "på tønden"...== |
| | [[Billede:Fastelavn5.jpg|thumb|300px|Der uddeles som [[regel]] gode præmier for den bedste ''fastelavnsudklædning''. Præmieoverrækkelsen foregår diskret inde på rektors [[kontor]]. Præmien er ''[[altid]]'' en overraskelse, men har ofte [[noget]] med et [[spansk]][[Pisk|rør]] og en ''plisséret nederdel'' at gøre]] |
| | Men årene gik,<ref>Som de jo [[sjov]]t [[nok]] af og til gør</ref> og [[det]] ''at slå katten af tønden'' tabte [[nyhed]]ens interesse. |
|
| |
|
| | [[Familie]]fædrene begyndte derfor i stigende grad at uddelegere opgaven til husets [[børn]], ligesom de havde gjort med opgaver såsom at [[sort]]ere [[kul]], [[ren]]se [[underbukser]] og [[mær]]ke efter om [[hagl]][[gevær]]et var ladt. I de fleste [[familie]]r og [[nabo]]lag, var børnene heldigvis solidariske nok til at deles om denne nye opgave, og stillede sig derfor op i kø, for på skift at forsøge at ''slagte katten''. I mellemtiden havde ''katten'' lært sig at tage til genmæle,<ref>VUC's [[voks]]enuddannelse</ref> ved først at forberede sig på angrebet ved at følge med i slagets gang gennem det lille lufthul, og derefter at springe lige så vredt og elegant ud på de kære små, og derefter kradse deres nuttede ansigter til guirlander af blødende hudstrimler. |
|
| |
|
| | De kære børn indså hurtigt, at der måtte gøres [[noget]]. De fandt derfor på at beskytte sig med diverse [[maske]]r og fjollede dragter, således at katten blev, om ikke forskræmt, så i hvert fald forvirret, og gav sig til at flygte hen i den nærmeste baggård. |
|
| |
|
| | Og således var den dille opstået, vi kender så godt i dag som fastelavn, der samtidig har udviklet sig til at være [[dansker]]nes svar på [[karneval]]let. |
|
| |
|
| | Siden [[kattens værn]] blev stiftet i [[1933]] har katten dog været fredet, og er blevet erstattet i tønden af [[slik|karameller]],<ref>dog ikke i [[Udkantsdanmark]]</ref> [[chokolade|chokofanter]] og ligegyldige [[papir]]strimler. |
|
| |
|
| | Efter endt tilintetgørelse af tønden, kan man vælge at snuppe sig et ''fastelavnsris'' eller at proppe sig med ''fastelavnsboller''.<ref>Især hvis man er blevet træt af at leve, og trænger til et [[Samleje|nådesstød]]</ref> |
| | [[Billede:Fastelavn3.jpg|thumb|300px|Så er der fastelavnsris til [[alle]]!]] |
|
| |
|
| | ===Udklædning til at skræmme kattene=== |
| | Dette er [[pop]]ulære [[person]]er, man kan efterligne i forbindelse med fastelavn: |
|
| |
|
| | * [[Mickey Mouse]] |
| | * [[Søren Pind]] |
| | * [[Super Mario]] |
| | * [[Batman]] |
| | * [[Spider-Man]] |
| | * [[Adam Oehlenschläger]]<ref>[[bæ]]r [[noget]] [[af]] ''[[gul]]d''</ref> |
| | * [[Scream]] |
| | * [[Nicki Minaj]] |
| | * [[Reimer bo|Reimer Bo]] |
| | * [[Parkeringsvagt]]<ref>med skudsikre forstærkninger</ref> |
|
| |
|
| | <br>{{supercitat1|Hvorfor er der aldrig nogen der vil udklædes som mig??|[[Nicklas Bendtner]]}} |
|
| |
|
| | ==Bare slå til den!== |
| | [[Billede:Fastelavn2.jpg|thumb|400px|[[Her]] var det vist katten der tabte ...]] |
| | Som slagvåben har man gennem tiden benyttet sig af [[alt]], lige fra de klassiske slagredskaber i begyndelsen, såsom: |
| | *[[bord]]ben |
| | *[[kage]]ruller |
| | *nunchakuer |
| | *[[golf]]køller |
| | ===og over til de lidt mere raffinerede ting fra nutidens moderne verden, som eksempelvis:=== |
| | *[[hånd]][[støv]]sugere |
| | *[[sæk]]ke[[pi]]ber, og |
| | *[[hvid]][[løg]]s[[presse]]re. |
|
| |
|
| | Hos de ædlere <s>dele</s> kredse holder [[man]] sig stadig til [[tradition]]en om blot at bruge ''sceptre'' eller [[konge]]ligt [[porcelæn]]. |
|
| |
|
| | {{Klumme|Vidste du at|Fastelavn er den dag på året, hvor antallet af [[rød]]e [[næse]]r er [[næs]]t[[høj]]est. (Den dag [[det]] er ''højest'' er [[nytårsaften]], men det skyldes [[noget]] [[helt]] [[and]]et.)}} |
|
| |
|
| | ==Nedslagne noter== |
| | <references /> |
|
| |
|
| ==Oprindelsen==
| | [[Kategori:Rollespil]] |
| | | [[Kategori:Sportsturneringer man ikke må snyde i]] |
| Traditionen Fastelavn stammer helt tilbage fra den [[mørke]] middelalder, hvor man som kun spiste katte. Producenterne havde som markedsføringstrick valgt at emballere kattene i kulørte tønder af træ, efter som konservesdåserne var gået af mode. Hver tønde blev udstyret én kat, og ét enkelt lufthul, så katten kunne <s>spionere</s> trække vejret lige til det sidste.
| |
| | |
| Som første led i tilberedningsfasen [[hjemme]] den jævne slutbruger, blev tønden hængt op i baghaven eller ude i laden, for at katten skulle kunne modnes i 8-10 dage, så bitterheden og desperationen rigtigt kunne trænge ud i kødet. Når tiden så var inde, samledes hele den pukkelryggede foran den gyngende og spruttende [[tønde]], for at overvære fatter daske til den med en sådan kraft, at træsplinter, [[kat]] og tøndebånd stod i ét.
| |
| | |
| Og så kan I rigtig nok tro at der var liv og glade dage!
| |
| | |
| {{Klumme|Viste du at|Fastelavn er den dag på året hvor antallet af røde næser er næst højest. (Den dag det er højest er nytårsaften, men skyldes noget helt andet.)}}
| |
| | |
| {{supercitat|Kan du gætte hvem jeg er,<br /> kan du gætte hvem jeg er,<br /> for jeg har taget maske på...|Michael Jackson|sit mystiske look i 90'erne}}
| |
| | |
| ==En tur "på tønden"...==
| |
| | |
| | |
| | |
| Men årerne gik, og det at slå katten af tønden tabte nyhedens interesse.
| |
| Familiefædrene begyndte derfor i stigende grad, at dele opgaven videre til husets [[børn]], ligesom de havde gjort med opgaver som at sortere kul, rense underbukser og mærke om haglgeværet var ladt. I de fleste familier og nabolag, var børnene heldigvis solidariske nok til at deles om denne nye opgave, og stillede sig derfor op i kø, for på skift at forsøge at [[slagte]] katten. I mellemtiden havde katten tillært sig at tage til genmæle, ved først at forberede sig på angrebet ved at følge med i slagets gang gennem det lille lufthul, og derefter springe lige så vredt og elegant ud på de kære små, og kradse deres ansigt til [[guirlander]]..
| |
| | |
| | |
| De kære børn indså hurtigt, at der måtte gøres noget. De fandt derfor på at beskytte sig med diverse [[masker]] og fjollede dragter, således at katten blev, om ikke forskræmt, så i hvert fald forvirret, og gav sig til at flygte hen i den nærmeste baggård.
| |
| | |
| Og således var den dille opstået vi kender så godt i dag, som Fastelavnen, der samtidig har udviklet sig til at være danskernes svar på karnivallen.
| |
| Siden kattens værn blev stiftet i [[1933]] har katten dog fået fred, og er blevet erstattet af [[karameller]], chokofanter og ligegyldige papirstrimler.
| |
| | |
| Bagefter kan man vælge at snuppe sig et fastelavnsris eller proppe sig med fastelavnsboller. Specielt hvis man er blevet træt af at leve, og trænger til et nådesstød.
| |
| | |
| | |
| ==Bar' slå te' 'en!==
| |
| Som slagvåben har man gennem tiden benyttet sig af alt lige fra de klassiske slagredskaber i begyndelsen, så som bordben, kageruller, nunchakuer, golfkøller - og over til de lidt mere raffinerede ting fra nutidens moderne verden, som eksempelvis håndstøvsugere, sækkepiber og hvidløgspressere.
| |
| | |
| Hos de ædlere <s>dele</s> kredse holder man sig stadig til traditionen om blot at bruge sceptre eller kongeligt [[porcelæn]].
| |
Denne håbefulde knægt klarer slaget uden hjælperinder - Ret flot!
… Och om Jag ingen Bullar får, så gjör Jag en Pölle!
Fastelavn er en af danskernes årligt tilbagevendende begivenheder, og en fast bestanddel i den danske kulturarv. Det er en dag som, på grund af det stærke volds- og torturrelaterede indhold, skaber megen fryd og glæde over det ganske land. Helt på samme måde som hekseafbrændinger til Sankt Hans og maling af spæde høns ved Påsketid. Ingen kan da undre sig over hvorfor vi danskere i dag kan kalde os verdens lykkeligste ædedolke folkefærd!
Oprindelsen
Formanden for Kattens værn blev sandt at sige ”misfornøjet” første gang han hørte om fastelavnens ukristeligheder[2]
Traditionen Fastelavn stammer helt tilbage fra den mørke middelalder,[3] hvor man i øvrigt spiste katte og andre kæledyr. Producenterne havde som markedsføringstrick valgt at emballere kattene i kulørte tønder af træ, eftersom brugen af konservesdåser var gået af mode. Hver tønde blev udstyret med én kat, og ét enkelt lufthul, så katten kunne spionere trække vejret, lige indtil blodtørstige mennesker gennembankede den ihjel med deres køller.
Den kat skal ha' kølle!
Som første led i tilberedningsfasen hjemme hos den jævne slutbruger, blev tønden hængt op i baghaven eller ude i laden, for at katten skulle kunne modnes i 8-10 dage, så bitterheden og desperationen rigtigt kunne trænge ud i kødet. Når tiden så var inde, samledes hele den pukkelryggede foran den gyngende og spruttende tønde, for at overvære, når fatter daskede til den med en sådan kraft, at træsplinter, kat og tøndebånd stod i én fin aerosol af blod, slik, pels, knogler og pindebrænde!
Og så kan I ellers rigtig nok tro, at der blev liv og glade dage![4]
|
|
|
|
|
Kan du gætte hvem jeg er,
kan du gætte hvem jeg er,
for jeg har taget maske på...
|
|
|
|
|
|
| Michael Jackson om sit mystiske look i 90'erne
|
En tur "på tønden"...
Der uddeles som regel gode præmier for den bedste fastelavnsudklædning. Præmieoverrækkelsen foregår diskret inde på rektors kontor. Præmien er altid en overraskelse, men har ofte noget med et spanskrør og en plisséret nederdel at gøre
Men årene gik,[5] og det at slå katten af tønden tabte nyhedens interesse.
Familiefædrene begyndte derfor i stigende grad at uddelegere opgaven til husets børn, ligesom de havde gjort med opgaver såsom at sortere kul, rense underbukser og mærke efter om haglgeværet var ladt. I de fleste familier og nabolag, var børnene heldigvis solidariske nok til at deles om denne nye opgave, og stillede sig derfor op i kø, for på skift at forsøge at slagte katten. I mellemtiden havde katten lært sig at tage til genmæle,[6] ved først at forberede sig på angrebet ved at følge med i slagets gang gennem det lille lufthul, og derefter at springe lige så vredt og elegant ud på de kære små, og derefter kradse deres nuttede ansigter til guirlander af blødende hudstrimler.
De kære børn indså hurtigt, at der måtte gøres noget. De fandt derfor på at beskytte sig med diverse masker og fjollede dragter, således at katten blev, om ikke forskræmt, så i hvert fald forvirret, og gav sig til at flygte hen i den nærmeste baggård.
Og således var den dille opstået, vi kender så godt i dag som fastelavn, der samtidig har udviklet sig til at være danskernes svar på karnevallet.
Siden kattens værn blev stiftet i 1933 har katten dog været fredet, og er blevet erstattet i tønden af karameller,[7] chokofanter og ligegyldige papirstrimler.
Efter endt tilintetgørelse af tønden, kan man vælge at snuppe sig et fastelavnsris eller at proppe sig med fastelavnsboller.[8]
Så er der fastelavnsris til alle!
Udklædning til at skræmme kattene
Dette er populære personer, man kan efterligne i forbindelse med fastelavn:
Bare slå til den!
Her var det vist katten der tabte ...
Som slagvåben har man gennem tiden benyttet sig af alt, lige fra de klassiske slagredskaber i begyndelsen, såsom:
og over til de lidt mere raffinerede ting fra nutidens moderne verden, som eksempelvis:
Hos de ædlere dele kredse holder man sig stadig til traditionen om blot at bruge sceptre eller kongeligt porcelæn.
Nedslagne noter
