|
|
| (69 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Søren Kiekegaard er en af Danmarks filosoffer. Født [[1813]] og død [[1855]]. Han skrev en masse filosofiske bøger som "Philosophisk Smugljing eller Smugljing av Philosophie", "Bljiv grjebet av Angest!" og "Rang i Livets heer" samt det største hit: "Baade ogg". | | {{Wikipedia|Søren Kierkegaard}} |
| | {{Citat|Endelig een deer thaler den samme deilige Sprogh som Jeg. Og han forstår hvilke [[under]]værker jeg udretter heer i dette [[lille]] [[land]]! Han maa være een [[klog]] [[Menneske]]!|Prins Henrik|Søren Kierkegaard}}<br /> |
|
| |
|
| Under en retsag hvor professor H. L. Martensen indkaldte biskop Mynster som vidne, protesterede Kierkegaard, der var nævning, så meget at han blev smidt ud. Så tog han og lavede en storm af [[kirke]]r, for at blive diktator, som var hans livsmål.
| | '''Søren Kierkegaard''' er en af [[Danmark]]s [[filosof]]fer. Født i [[1813]] og [[død]] i [[1855]].<ref>[[Depression|En hybrid mellem Den unge Werther og James Dean]]</ref> Han skrev en [[masse]] [[filosofi]][[ske]] [[Bog|bøger]], såsom "''[[Pirat|Philosophisk Smugljing eller Smugljing av Philosophie]]''", "''[[Angst|Bljiv grjebet av Angest!]]''" og "''[[Virkeligheden|Rang i Livets heer]]''" samt det største [[Hit med sangen|hit]]: "''[[Deja vu|Baade ogg]]''", hvilket gav [[ham]] [[stor]] [[an]][[er]]k[[ende]]l[[se]] på linje med [[Anna Castberg|Barbara Cartland]], [[Jean-Paul Sartre]], [[H.C. Andersen]], [[Plankton|Platon, Aristoteles]], [[Oehlenschlager]] og [[Elvis|Marshall Grover]].<ref>Grover er [[kendt]] som [[opfinder]]en af ''den [[dum]]me [[undskyldning]]''</ref> |
| Det mislykkedes dog, da kirker er ret svære at styre, da de er ret tunge. Det hele sluttede, da en mand skød ham ned på en gade.
| |
| Assistens kirken fløj ned og tog ham med, da kirkerne fløj ned på deres gamle pladser, derfor er Søren Kierkegaard nu begravet i [[Assistens Kirkegård]].
| |
|
| |
|
| Han led også af personlighedsspaltning. | | == Tidlige liv == |
| | ''Søren Kierkegaard'' blev født - som [[barn]] - af en [[Rige (Befolkningsgruppe)|rig]] [[uld]]handler og en [[Mø|tjenestepige]]<ref>Han blev dog ''mest'' født af [[Slave|tjenestepigen]]</ref>. Efter hans [[student]]ereksamen begyndte ''Søren'', på trods af sin [[unge]] [[alder]], at læse [[H.C. Andersen]]s [[eventyr]]. Om han fik ''[[nogen]] [[mening]]'' ud af [[disse]] [[bøg]]er, eller om det blot var en af grundene til hans senere [[Indholdsløst liv|mentale tilstand]], ligger endnu hen i det uvisse. |
|
| |
|
| {{Citat|Naar man smugljer maa man gjore det saa aabent at ingjen opdajer det, paa samme maade med Philosophie.|Søren Kierkegaard i Philosophisk Smugljing eller Smugljing av Philosophie.}}
| | Efter sin fars [[død]] udviklede ''Søren'' en [[Stor|stærk]] [[mis]][[tro]] til [[Kristendom]]men. Han indså dog [[ironi]]en i situationen, da han kom i [[tanke]] om, at hans far var [[ateist]]. Han skrev derfor sin [[før]]ste [[bog]], der viste sig at være starten på en serie af [[utro]]ligt deprimerende bøger. Han kaldte denne debuttitel for "''[[An]][[greb]]et [[af]] [[Ironi]] [[og]] [[der]][[efter]] [[tæve]]t [[af]] [[Sokrates]]''". |
|
| |
|
| {{Citat|Veer fyldtje med Angest, thi hvis Eder ikke doer af Sygdomme, Krig eller Mord, vil de gennemleve en frygtjelig Aldredom.|Søren Kierkegaard i Bljiv grjebet av Angest!}}
| | ''Søren'' havde også en [[lille]] [[kærlighed]]saffære med ''Regine Olsen'',<ref>En formodentlig [[dyt]][[bar]] [[dame]]</ref> og han overvejede længe deres forhold:<br /> |
|
| |
|
| {{Citat|Foerst er man meget spjids og ser derfor grim ud, man er en Spidsborger, naar man opdager det, bljiver man automatisk perfekt i udseendet, man bljiver Aestetiker, saa begjynder man at teenke om rettighedjer for dem, der ikke er perfekte, man bljiver Etiker, saa bliver man mere og mere religioes.|Søren Kierkegaard i Rang i Livets Heer.}} | | {{Supercitat1|Dyt hende og du vil fortryde det. Dyt hende ikke og du vil fortryde [[det]]|Søren}}<br /> |
| | [[Disse]] [[over]][[vej]]elser varede så længe at ''Regine'' tabte både tålmodigheden og sin [[mødom]], og [[hund|hun]] [[ho]]ppede fast i [[Karet|kanen]] med en [[and]]en.<br /> |
|
| |
|
| [[kategori:Personer]] | | == [[Kirke]]storm og død == |
| | Under en [[ret]]ssag hvor professor ''H. L. Martensen'' [[ind]]kaldte [[bi]]skop ''Mynster'' som [[vidne]], protesterede ''Kierkegaard'', der var nævning, så meget, at han blev smidt [[ud]]. Så [[tog]] han [[ud]] i [[det]] [[dansk]]e [[land]]skab og [[lav]]ede en [[Vejret|storm]] imod de [[hvid]]e [[land]]sby[[kirke]]r, for så at blive [[selv]]udnævnt [[diktator]], hvilket også ''var'' [[han]]s [[eg]]ent[[lig]]e [[liv]]s[[mål]].<br /> |
| | Dette [[mis]][[lykke]]des dog, da [[kirke]]r er ganske svære at styre, al den stund de er [[ret]] [[Masse|tunge]]. Det hele sluttede, [[da]] en [[mand]] [[Pistol|skød]] [[ham]] [[ned]] på en gade.<ref>[[Lig]]esom [[Pop|Andy Warhol]], der blev skudt af en [[lesbisk]]</ref> |
| | Assistenskirken fløj [[ned]] og tog [[ham]] med [[op]], da kirkerne fløj tilbage på deres gamle pladser, og netop derfor er ''Søren Kierkegaard'' [[nu]] begravet på [[Herlufsholm|Assistens Kirkegård]]. |
| | |
| | == Sagt af Kierkegaard == |
| | {{Supercitat1|Naar man smugljer, maa man gjoere det saa aabent at ingjen opdajer det, paa samme maade med Philosophie.|Søren Kierkegaard i ''Philosophisk Smugljing eller Smugljing av Philosophie''.}}<br /> |
| | |
| | {{Supercitat1|Veer fyldtje med Angest, thi hvis Eder ikke doer af [[Sygdom]]me, [[Krig]] eller [[Mord]], vil de gennemleve en frygtjelig Aldredom.|Søren Kierkegaard i ''Bljiv grjebet av Angest!''}}<br /> |
| | |
| | {{Supercitat1|Foerst er man meget spjids og ser derfor [[grim]] [[ud]], man er en Spidsborger, og naar man opdager det, bljiver man automatisk perfekt i udseendet, man bljiver Aestetiker, saa begjynder man at teenke om rettighedjer for dem, der ikke ere perfekte, man bljiver [[Etik]]er, og saa bliver man mere og mere religioes.|Søren Kierkegaard i ''Rang i Livets Heer''.}}<br /> |
| | |
| | == ''Søren'' skrev bl.a. [[under]] sit [[forfatter]]skab == |
| | *"''[[Eldorado|Helbredelsen til Døden]]''" - ''Sørens'' allermest deprimerende [[bog]], der handler om en [[død]]ssyg [[mand]], som næsten bliver rask på grund af sin [[tro]] på [[Gud]]. [[In]]den han blev [[helt]] [[hel]]bredt, indtraf endnu et [[sygdom]]sanfald og derefter [[han]]s påfølgende [[død]].<ref>''[[Helt]]'' efter [[bog]]en</ref> |
| | * "''[[Luksusfælden|Både - og]]''" - En [[hånd]][[bog]] om [[sej]]l[[sport]] og [[alt]] [[det]] [[and]]et. Læs [[den]] og ''du'' vil fortryde det. Læs den [[ikke]] og du ''vil'' fortryde [[det]]. Læs den ''eller'' læs den ikke. Uanset ''hvad'', vil [[du]] fortryde [[de]]t.<ref>[[Dette]] har [[determinisme|Søren Kierkegaard]] bestemt ''[[alene]] [[før|for]] [[dig]]''!</ref> |
| | |
| | ==[[Andre]] [[berømt]]e [[dansk]]e [[Kartesiansk dualisme|filosoffer]]== |
| | *<s>[[Anders Breinholt]]</s> |
| | *<s>[[Carl Mar Møller]]</s> |
| | |
| | ==Fødenoter== |
| | <references/> |
| | {{DEFAULTSORT:Kierkegaard, Søren}} |
| | |
| | [[Kategori:Filosoffer]] |
| | [[Kategori:Forfattere]][[Kategori:Ting en dansklærer ville tale om]] |
| | [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
| | |
| | [[pt:Søren Kierkegaard]] |
Endelig een deer thaler den samme deilige Sprogh som Jeg. Og han forstår hvilke underværker jeg udretter heer i dette lille land! Han maa være een klog Menneske!
Søren Kierkegaard er en af Danmarks filosoffer. Født i 1813 og død i 1855.[1] Han skrev en masse filosofiske bøger, såsom "Philosophisk Smugljing eller Smugljing av Philosophie", "Bljiv grjebet av Angest!" og "Rang i Livets heer" samt det største hit: "Baade ogg", hvilket gav ham stor anerkendelse på linje med Barbara Cartland, Jean-Paul Sartre, H.C. Andersen, Platon, Aristoteles, Adam Oehlenschläger og Marshall Grover.[2]
Tidlige liv
Søren Kierkegaard blev født - som barn - af en rig uldhandler og en tjenestepige[3]. Efter hans studentereksamen begyndte Søren, på trods af sin unge alder, at læse H.C. Andersens eventyr. Om han fik nogen mening ud af disse bøger, eller om det blot var en af grundene til hans senere mentale tilstand, ligger endnu hen i det uvisse.
Efter sin fars død udviklede Søren en stærk mistro til Kristendommen. Han indså dog ironien i situationen, da han kom i tanke om, at hans far var ateist. Han skrev derfor sin første bog, der viste sig at være starten på en serie af utroligt deprimerende bøger. Han kaldte denne debuttitel for "Angrebet af Ironi og derefter tævet af Sokrates".
Søren havde også en lille kærlighedsaffære med Regine Olsen,[4] og han overvejede længe deres forhold:
|
|
|
Dyt hende og du vil fortryde det. Dyt hende ikke og du vil fortryde det
|
|
|
|
Søren
|
Disse overvejelser varede så længe at Regine tabte både tålmodigheden og sin mødom, og hun hoppede fast i kanen med en anden.
Under en retssag hvor professor H. L. Martensen indkaldte biskop Mynster som vidne, protesterede Kierkegaard, der var nævning, så meget, at han blev smidt ud. Så tog han ud i det danske landskab og lavede en storm imod de hvide landsbykirker, for så at blive selvudnævnt diktator, hvilket også var hans egentlige livsmål.
Dette mislykkedes dog, da kirker er ganske svære at styre, al den stund de er ret tunge. Det hele sluttede, da en mand skød ham ned på en gade.[5]
Assistenskirken fløj ned og tog ham med op, da kirkerne fløj tilbage på deres gamle pladser, og netop derfor er Søren Kierkegaard nu begravet på Assistens Kirkegård.
Sagt af Kierkegaard
|
|
|
Naar man smugljer, maa man gjoere det saa aabent at ingjen opdajer det, paa samme maade med Philosophie.
|
|
|
|
Søren Kierkegaard i Philosophisk Smugljing eller Smugljing av Philosophie.
|
|
|
|
Veer fyldtje med Angest, thi hvis Eder ikke doer af Sygdomme, Krig eller Mord, vil de gennemleve en frygtjelig Aldredom.
|
|
|
|
Søren Kierkegaard i Bljiv grjebet av Angest!
|
|
|
|
Foerst er man meget spjids og ser derfor grim ud, man er en Spidsborger, og naar man opdager det, bljiver man automatisk perfekt i udseendet, man bljiver Aestetiker, saa begjynder man at teenke om rettighedjer for dem, der ikke ere perfekte, man bljiver Etiker, og saa bliver man mere og mere religioes.
|
|
|
|
Søren Kierkegaard i Rang i Livets Heer.
|
Fødenoter
